Anlægsloftet bremser energibesparelser på Fyn
Faaborg-Midtfyns kommune har fået afslag på at overskride anlægsloftet i forbindelse med energispareprojekt
I følge Fyns Amtsavis (16/1-09) har Faaborg-Midtfyn kommune fået afslag på ansøgning om dispensation fra anlægsloftet.
Kommunen har udarbejdet en klimaplan der kræver, at kommunen over 4 år skal investere 45 mio. kr. i enegribesparende tiltag. Det var der ikke plads til inden for den almindelige ramme og derfor havde kommunen søgt dispensation. Selvom energiinvesteringerne betaler sig selv hjem inden for en kort årrække har kommunen ikke fået dispensationen.
Formand for kommunens klimaudvalg Grete Justesen (K) er i følge Fyns Amtsavis meget skuffet over afslaget.


