Energisatellit.dk - samarbejde om samspil mellem energisystemer
Energistyrelsen og Energinet.dk afholder tirsdag den 20. april en temadag om samspil mellem energisystemer. Temadagen markerer opstarten på et nyt samarbejde mellem energibranchens centrale aktører; Energisatellit.dk.
Formålet med Energisatellit.dk er at skabe et overblik over de aktiviteter i branchen, der søger at fremme samspil mellem energisystemer, samt at udarbejde analyser, der kan fremme et øget samspil mellem energisystemer. Disse analyser udarbejdes på baggrund af input fra et IdéForum. Læs mere om IdéForum her.
Et godt samspil mellem energisystemerne vil få en nøglerolle i den danske energisektor fremadrettet, da et øget samspil vil betyde bedre muligheder for at opfylde klima-/VE-målsætningerne, forbedre forsyningssikkerheden samt give Danmark muligheden for øget vækst gennem nye grønne teknologier.
På temadagen gives et yderligere indblik i, hvad formålet med Energisatellit.dk er, og samtidig præsenteres en række aktiviteter, der alle har samspil mellem energisystemer som omdrejningspunkt. Arrangementet afholdes hos Energinet.dk i Erritsø, og programmet for dagen kan ses her.
Alle interesserede er velkomne. Du kan sende din tilmelding til Anja Lorenzen, anl@energinet.dk, senest den 15. april 2010.


