Foredrag med Lykke Friis d. 18. marts
Lykke Friis taler om energiens stigende betydning i international politik på Københavns Universitet
Købrenhavns Universitet åbner dørene for et spændende arrangement, hvor Klima- og Energiminister Lykke Friis vil fortælle om energiens stigende betydning i international politik og de udfordringer og perspektiver, det har for Danmark.
Det gør hun under overskriften: Danmark og det globale energikapløb
Med en hastigt voksende befolkning og tårnhøje asiatiske vækstrater drevet af energitung industriproduktion vil verden i de kommende årtier stå midt i et dramatisk kapløb om de resterende fossile energireserver.
Det vil betyde højere energipriser. Og det vil skabe en ny bipolaritet. Ikke mellem USA og Sovjet, men mellem importører og eksportører af energi. Hos importørerne vil de stigende energipriser tynge konkurrenceevnen og de nationale budgetter. Og deres stemme vil blive svækket internationalt. Eksportørerne derimod vil vinde frem både økonomisk og politisk.
Problemstillingen er også højaktuel for Danmark. Allerede i 2012 bliver Danmark igen nettoimportør af fossile brændsler. Hvad betyder det for Danmarks fremtid - og hvad vil regeringen gøre ved det?
Læs mere her http://event.ku.dk/lykke/
Tid: Torsdag den 18. marts kl. 15.00-16.00
Sted: Festsalen, Københavns Universitet (indgang fra Frue Plads)
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig på http://event.ku.dk/lykke/tilmelding/


