Fra lokal efterspørgsel til international markedssucces
Middelfart og Kolding kommuner får 5,7 mio. kr. fra EU til at skabe et marked for energieffektivisering
Middelfart og Kolding kommuner har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum fået 5,7 mio. kr. fra EU´s Regionalfond til "Grøn Erhvervsvækst". Projektet skal give arbejde til virksomheder i regionen, der arbejder med energieffektivisering af byggeriet.
Middelfart og Kolding kommuner har sammen allerede stor viden i forhold til at gennemføre energieffektive renoveringer af offentlige bygninger og energimæssige forbedringer i private boliger. Nu vil kommunerne gennem "Grøn Erhvervsvækst" opkvalificere lokale og regionale virksomheder inden for området, så Syddanmark bliver centrum for energieffektiv og bæredygtig viden og løsninger i byggeriet. Alle erfaringer viser, at lokal efterspørgsel er første skridt på vejen til et stærkt hjemmemarked og en efterfølgende international markedsudvikling.
Læs mere om projektet og de virksomheder der medvirker her:


