Konference om Europæisk standard for ESCO, Energiledelse og Energieffektivitet
Dansk Standard inviterer til minikonference d. 23. juni om ny international standard for energiledelse
Standarderne for energiledelse DS 2403 og EN16001 har hjulpet mange virksomheder med at få overblik over deres energiforbrug - og få fritagelse for CO2-afgiften af Energistyrelsen.
Nu får den følgeskab af en international standard for energiledelse. Standarden ISO/DIS 50001 er langt i processen og forventes i løbet af få år at blive den gældende standard i Danmark. Standarden er som udgangspunkt bygget efter samme konstruktion, som den gældende europæiske standard, men med et bredere energifokus. Der er derfor enkelte tilføjelse i form af fokus på forbedret energipræstation og – bevaring samt at energi nu også omfatter vedvarende energi.
Dansk Standard inviterer derfor dig og din virksomhed til at høre mere om udviklingen af den internationale standard. Dagen vil også fokusere på brugen af den gældende standard i kommunerne og erhvervslivet samt et bud på hvordan energiledelse udbredes til flere virksomheder.
Det sker på en minikonference onsdag den 23. juni kl. 13:00-16:00 hos Tekniq på Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup.
Læs evt. mere her:
http://www.ds.dk/da-dk/ydelser/standardisering/s-udvalg/S-432/Sider/default.aspx


