Politisk fokus på grøn politik
Nylig offentliggørelse af sammensætningen i klima, energi- og bygningsudvalget viser øget opmærksomhed på grøn politik.
Selvom Folketinget de sidste par måneder har været præget af diskussioner om der skal føres blå eller rød politik, er der alligevel tegn på enighed om at prioritere forhandlingerne om grøn politik. De fleste partier har nemlig valgt meget erfarne og centrale politikere som medlemmer i klima, energi- og bygningsudvalget. Man vil således kunne se politikere såsom Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl samt politisk ordfører fra Venstre Ellen Trane Nørby og Radikale Venstres Rasmus Helveg Petersen som medlemmer.
Steen Gade er valgt som udvalgets formand.
Se alle medlemmerne af udvalget her: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Det_energipolitiske_udvalg/Medlemsoversigt.aspx


