Forligspartierne blev enige om Center for Energibesparelser
Center for Energibesparelser skal afløse Elsparefonden og derudover inddrage besparelser på varme, gas og olie i opgave-porteføljen
Nu bliver den danske indsats for rådgivning om energibesparelser udvidet. I dag rådgiver Elsparefonden om el-besparelser i husholdninger og private institutioner, men nu udvides indsatsen til at omfatte samtlige energiformer til alle sektorer, med undtagelse af transport.
Det er resultatet af en ny bred aftale mellem Regeringen og alle Folketingets partier - på nær Enhedslisten. I stedet for Elsparefonden oprettes et Center for Energibesparelser, som skal sikre, at f.eks. private virksomheder kan få gode råd og vejledning om, hvordan de henter besparelser på varmeregningen.
Læs evt. mere her:


