SEMINAR: Hvad sker der på vinduesfronten?
Mandag den 31. oktober afholder Selskabet for Grøn Teknologi (SGT) eftermiddagsseminar om den energirigtige vinduesløsning.
Det er let at fare vild i vindueslabyrinten – både regler, rådgivning, kampagner og teknologi peger i mange retninger alt imens varmen fosser ud af de gamle vinduer i de danske bygninger. Få derfor hjælp til at finde rundt i labyrinten og opdater din viden indenfor vinduesteknologien ved at deltage i det gratis seminar, hvor tre vinduessagkyndige bl.a. vil holde foredrag og komme med anbefalinger til den rigtige vinduesløsning. Seminaret vil især være aktuelt, nu hvor der for alvor skal ske reduktioner i energiforbruget i bygninger.
Tilmelding sker på www.ida.dk arr.nr. 124476 eller på tlf. 33 18 48 18.


