Forsyning og VE SKRIV UD

Jorden rundt på solenergi

af: Kasper Elton Jensen, 27-07-2016
Foto: Colourbox

Natten til tirsdag blev der skrevet verdenshistorie, da flyet Solar Impulse 2 landede sikkert i lufthavnen i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Flyet har nemlig været jorden rundt, udelukkende forsynet med solenergi som brændsel.

Den 9. marts 2015 indledte de to schweiziske videnskabsfolk, Bertrand Piccard og André Borschberg, deres jordomrejse i flyet Solar Impulse 2, hvor de to piloter har skiftedes til at flyve flyet. Den første etape gik fra Abu Dhabi til Muscat i Oman, og siden har flyet i løbet af mere end 500 flyvetimer tilbagelagt ca. 35.000 km fordelt på 17 etaper, indtil det altså i går nat landede sikkert i Abu Dhabi. Det er første gang i verdenshistorien, at et fly er fløjet jorden rundt kun ved hjælp af solenergi.

Projektet mødte dog modstand, da flyet d. 28. juni sidste år ankom til Hawaii fra Nagoya i Japan. Turen over Stillehavet var med sine 7212 km også den længste etape, og de mere en 117 timers flyvning på etapen havde beskadiget batterierne så meget, at den næste etape fra Hawaii til San Fransisco måtte udskydes helt indtil d. 21. april 2016, fordi flyets batterier skulle repareres.

Flyet er bygget i kulfiber for at gøre flyet både så holdbart og så let som muligt. På flyets vinger, der spænder 72 meter mellem vingespidserne, er der påmonteret over 17.000 solceller, der altså har genereret energi til flyets 4 batterier og propeller, som har kunnet holde flyet i luften helt uden brug af brændstof.

Flyet har haft en gennemsnits fart på 75 km/t, hvilket er væsentligt langsommere end de moderne benzin- og dieselfly vi kender i dag, men de to schweiziske videnskabsfolks bedrift beskrives som en teknologisk revolution, fordi de nu har påvist nye måder at anvende solenergi på, og som i fremtiden forventes, at kunne bidrage til en mere klimavenlig flytransport.

Hvis du vil læse mere om Solar Impulse projektet eller se videoklip fra forløbet, så kan du finde det her.

Kilde: Politiken, Solar Impulse

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.