Mens vi venter på en politisk beslutning om PSO-afgifternes fremtid, behandler Folketinget i øjeblikket et lovforslag om ændring af lov om statstilskud, der betyder, at flere virksomheder kan få del i de godt 1,5 mia. kr., der er afsat til målrettede lempelser af PSO i årene 2015-2020.
Vedtages lovforslaget, kan virksomheder, der har en elintensitet på mindst 20 pct. og samtidigt tilhører en branche med handelsintensitet på mindst 4 pct. på EU-plan, få tilskud til lempelse af PSO-betalingen.
Virksomheder, der mener at opfylde kriterierne, kan allerede nu indsende en hensigtserklæring om indgåelse af aftale om energieffektivisering. Det er en fordel at indsende hensigtserklæringen allerede nu, da det indgår i lovforslaget, at virksomheder kan få tilskud fra den dato loven offentliggøres i Lovtidende, såfremt virksomhederne har indsendt deres hensigtserklæring til Energistyrelsen inden da. Offentliggørelsen i Lovtidende forventes at blive omkring 1. juni 2016.
Se evt. mere her.