Om energikravene
40% af vores energiforbrug bruges i bygningsdrift – og vi kan sagtens reducere forbruget med 30-40%. Det kræver dog, at vi renoverer den eksisterende bygningsmasse og bygger efter nye normer.
Rammerne for hvor meget energi en bygning må bruges sættes i bygningsreglementet. En stadig skrappere ramme for, hvor meget energi nye bygninger må forbruge, er politikernes forsøg på at få bygningsejerne til at handle rigtigt.
Energirammen varierer alt efter hvilken bygningstype der er tale om:
Bygningstype | Energiramme (tilladt forbrug pr. m2 pr. år) |
Bolig, hotel, kollegier(1) | 70+(2200/A) kwh/m2 pr. år (A = opvarmet etageareal) |
Kontor, skoler og institutioner (2) | 95+(2200/A) kWh/m2 pr. år |
Lavenergi klasse 2 (2) | 50+(1600/A) kWh/m2 pr. år |
Lavenergi klasse 1 (2) | 35+(1100/A) kWh/m2 pr. år |
(1) Det samlede behov for tilført energi til dækning af varme, ventilation, køling og varmt brugsvand
(2) Det samlede behov for tilført energi til varme, ventilation, køling, varmt brugsvand og grundbelysning.
Et eksempel: energirammen for et parcelhus på 140 m2 er 85,7 kWh pr. m2 og for et parcelhus på 300 m2 er rammen 77 kWh pr. m2
Energikravene gælder også for større renoveringer af eksisterende byggeri. Dvs. renoveringer der berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. I sådanne tilfælde skal bygningen opfylde energikravene til nyt byggeri, såfremt det er rentabelt.
Selv om energirammen er opfyldt er der også en række mindstekrav til klimaskærm og installationer
Se mere om energirammen og mindste krav til klimaskærm og installationer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside
http://www.ebst.dk/br08.dk/BR07/0/54/0
Se mere om de kommende stramninger af energikravene (udkast fra møde i Erhvervs- og Byggestyrelsen november 200)
http://www.ebst.dk/file/19365/temadag_om_reduktion_af_energiforbruget_i_bygninger.pdf