For nylig vedtog regeringen en forsøgsordning med førerløse biler under ”kontrollerede forhold”. For mange vil ideen om førerløse biler være et fremtidsscenarie, man knapt kan forholde sig til, men virkeligheden er, at de førerløse kørertøjer banker på for at revolutionere vores måde at transportere os fra a til b på.

Selvom de førerløse køretøjer endnu er i sin spæde begyndelse, er forsøgsordningen med til at sætte skub i udviklingen hen mod en førerløs fremtid. Beslutningen understreger samtidig, at de førerløse køretøjer er ved at gøre deres indtog på de danske veje.

Mulighed for energioptimering

Spørgsmålet er så, om de førerløse køretøjer - udover at lette chaufførens arbejde - også kan medføre andre fordele? Jeppe Rich, der er professor hos DTU Management, har igennem en årrække beskæftiget sig med potentialet ved førerløse biler. Han mener, at der kan være mulighed for energibesparelser ved at overgå til førerløse køretøjer.

– Et eksempel er lastbil-platooning, der reducerer brændstofforbruget med 5-10% og som er en teknologi, der er afprøvet og klar til udrulning, forklarer Jeppe Rich.

Platooning-konceptet går ud på at serie-koble lastbiler, så de kan køre meget tæt og derved udnytte den reducerede vindmodstand. Potentialet omfatter primært transporten med lastbiler og vogntog.

Mens der er et uudnyttet potentiale i transportsektoren med lastbiler og vogntog i forhold til platooning, forklarer han samtidig, at der endnu ikke er foretaget undersøgelser af effekterne for personbiler. Generelt forventes der for personbiler at være mindre besparelser, fordi de som udgangspunkt er mere aerodynamiske, kører kortere ture, og fordi transportsystemet vil bestå af et mix af forskellige biler.

Netværksmæssige effekter

De største effekter ved overgangen til de førerløse kørertøjer vil ifølge Jeppe Rich være de netværksmæssige, som de automatiske biler giver mulighed for.

– Automatiske biler kan programmeres, så de ligner hinanden og har samme acceleration og bremsemønster. Det betyder, at man kan køre disse biler langt mere optimalt gennem systemet.

Der er dog mange uløste udfordringer, som DTU i øjeblikket kigger på, blandt andet hvordan disse biler opfører sig i miljøer blandet med almindelige biler. Her tyder forskningen på at ”optimaliteten” af de automatiske biler bliver slået i stykker af selv ganske få normale biler.

Det betyder, at disse biler helst skal køre i isolerede systemer - noget som dog samtidig vil skabe problemer i forhold til infrastrukturen.

Endnu er der altså ingen der præcist ved, hvornår de førerløser biler vil indfinde sig på de danske veje. Men sikkert er det, at de førerløse biler langsomt er på vej til at revolutionere vores måde at transportere os på.

Nedenfor kan du se en video, hvor den selvkørende bus, Olli, bliver testkørt på de amerikanske veje.

(Credit: YouTube)