Foto: Colourbox 

Gud, kan man det? Sommerens energi er lagret i salt

af: Anna Dalsgaard, journalist. Artiklen er bragt med tilladelse fra Magisterbladet. Redigeret af Dorte E. Larnæs, redaktør.


Energiforum Danmark sætter i en ny serie fokus på usædvanlige, overraskende eller ligefrem sære projekter, som har fået os til at udbryde: ”Gud…kan man virkelig det?”

Har du ideer til serien, så send dem til info@energiforumdanmark.dk

 

Sommersolens energi kan lagres i flydende salt, indtil vi får brug for varmen i de kolde måneder. Allerede om et par år kan vi opvarme vores boliger med den saltlagrede energi, lyder spådommen fra Mark Dannemand, hvis forskning har bragt ham hele vejen til finalen i Ph.d. Cup 2017.

Princippet med at lagre energi i salt har været kendt, siden de små håndvarmere med flydende salt kom frem for mere end 30 år siden. Dem, der afgiver varme, når man bøjer den lille metalplade indeni. Efter et øjeblik størkner de, og når man lægger dem i kogende vand, bliver de flydende igen og kan genbruges.

Postdoc på DTU Mark Dannemand forsker i, hvordan processen med at smelte og størkne salt kan fungere i en skala, der er stor nok til at opvarme et hus. Hvordan håndterer man salt i så store mængder, hvordan designer man en tank, det kan være i, og hvordan kan energien forblive stabil både under opvarmning og afkøling? Det skrev han ph.d.-afhandling om, og det fortalte han om i Ph.d. Cup 2017, hvor han blev udvalgt som en af fem finalister.

Automatisk størkning

Mark Dannemand arbejder med nogle af de udfordringer, der skal løses, inden saltet kan bruges til opvarmning.

– Lige nu arbejder jeg med at finde en smart metode, der sikkert og billigt kan starte størkningen automatisk. Vi har ikke en 100 procent sikker metode endnu, så det sker, at saltet størkner af sig selv, inden varmen skal bruges, siger Mark Dannemand.

Natriumacetat trihydrat, som der den type salt, der bruges i processen, smelter ved 58 grader, og under overgangen fra fast til flydende form optager det masser af energi. Når det har været smeltet, skal det opvarmes videre op til 80 grader for at undgå, at det størkner igen, når det køles ned. Efterfølgende kan det køles ned til under smeltepunktet uden at størkne og kan stå i flydende tilstand i ubegrænset tid og gemme på den energi, som blev oplagret ved smeltningen.

Når man skal bruge varmen, får man saltet til at størkne ved at tilsætte et størknet saltkrystal til det flydende salt. Det ene saltkrystal får alle de smeltede krystaller i omdrejninger, og lidt efter lidt spreder størkningen sig. I talt med at saltet størkner, og energien bliver frigivet, opvarmes saltet igen. Og sådan kan det blive ved.

Stabil opbevaring

En anden udfordring er opbevaringen af saltet. At designe en tank, som saltet kan være i, så energien kan forblive stabil under både opvarmning og afkøling.

– Saltet skal helst kunne oplades i løbet af en dag med otte timers solskin, og vi skal kunne suge energien ud igen, så man for eksempel kan få varmt vand på et øjeblik, siger Mark Dannemand.

Han mener, det er realistisk, at vi kan opvarme huse med saltvarme om et par år. Det vil primært være huse, som ikke er en del af fjernvarmenettet, men huse, der opvarmes med naturgas, elvarme eller oliefyr, der kan udnytte varmen fra saltmetoden.