Foto: Timesafe 

Øg værdien af din anlægsregistrering i forbindelse med energimærkning

af: Steen Olsen, Timesafe

Både energimærkningen og det at få registreret og vedligeholdt overblikket over de tekniske installationer i store organisationer, er en ressourcekrævende størrelse. Hos Ikast-Brande Kommune har man imidlertid koblet energimærkningen med en digitaliseret anlægsregistrering i værktøjet Timesafe og har nu overblik over både tekniske installationer og besparelsespotentialer.


– Koblingen af Timesafe og energimærkningen åbner op for nye muligheder og gør, at de registrerede data holdes i live.

Det fortæller Karina Dalgaard Müller, som er ansvarlig for gennemførelsen af energimærkninger i Ikast-Brande Kommune.

Det var med Kuben Management som rådgiver, da Ikast-Brande Kommune udbød energimærkningen, som SEAS-NVE vandt. Og energirådgiver Ole Trappehave fra SEAS-NVE energimærkning fortæller, at han bruger samarbejdsværktøjet Timesafe til at registrere kommunens tekniske anlæg.

– Ved energimærkningen i Ikast-Brande kommune anvender vi Timesafe til anlægsregistrering i stedet for det traditionelle Excel-ark. Vi har registreret anlæggene på lokationerne direkte i Timesafe. Det er værdifuldt for både os og vores kunder, at vi har et fælles overblik. Det er en yderligere fordel at vi kan pinpointe lokationer ved hjælp af billeder, som vi kan uploade, forklarer energirådgiveren.

En god kobling

I forbindelse med gennemgang af de mange bygninger, registreres data i Timesafe med det samme. Ved registreringen påsættes QR-koder på de enkelte anlæg, som tæller belysning, målere, pumper, varmeforsyning, varmestyring, varmt vand og ventilation.

For kommunens energimærknings-ansvarlige har koblingen af SEAS-NVE’s arbejde og Timesafe været en succes – og er det fortsat.

–  Registreringen i Timesafe giver os et fantastisk godt overblik over vores anlæg og installationer. Vi kan bruge dataene, både når vi opretter udbud, og når vi skal vurdere fremtidige justeringer for energioptimering og vedligeholdelsesopgaver indenfor vores tekniske installationer, pointerer Karina Dalgaard Müller.

Foto: Timesafe

Registrering af relevante detaljer

Kuben Management har designet en række skabeloner, hvor energirådgiveren kortlægger relevante detaljer om de forskellige installationer, både i forhold til installationerne som helhed og energimæssige forhold.

Eksempelvis registreres fabrikater og delkomponenter samt energimæssige data som W/m2 og, anslåede driftstimer pr. uge. Dataene gør det både muligt at estimere fremtidige justeringer for energioptimering, om det kan betale sig at udskifte teknologi og lignende, og så er dataene derudover anvendelige i forbindelse med udbud.

– Vi har konstateret, at koblingen af Timesafe og energimærkning både giver god mening og høj værdi, så nu har vi videreudviklet konceptet, siger Palle Clausen fra Kuben Management, som har varetaget udbuddet af energimærkningen.

Foto: Timesafe

SEAS-NVE er Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern, som tæller mere end 560.000 kunder og andelshavere.

Kuben Management fungerer som bygherrerådgivere, rådgivere og projektudviklere gennem analyse, strategisk rådgivning, planlægning, proces- og projektledelse og energi- og driftsoptimering.

Ikast-Brande Kommune har ca. 41.000 indbyggere, som serviceres via mere end 150 forskellige adresser og godt 220.000 m2, hvoraf de 187.000 m2 nu kombinerer energimærkning med registrering af anlæg og anlægsdata i Timesafe.

Timesafe leverer værktøjet af samme navn til en lang række kommuner, boligforeninger og andre store bygningsejere, hvor værktøjet gør det enkelt at samarbejde omkring anlægsregistrering, styring af servicekontrakter, energioptimering mv.