Foto: Julie Malmstrøm 

Energisk erfaringsudveksling – grøn omstilling i praksis

af: Skrevet og redigeret af redaktionsgruppen

”Bygningen i centrum for den grønne omstilling” var dette års overskrift på Energiforum Danmarks konference i marts. Men hvordan griber man egentlig dén opgave bedst an, derude i virkeligheden? Ved hjælp fra professionelle facilitatorer, inspirationsindlæg og ekspertbidrag blev medlemmernes viden og erfaring sat i spil ved fem forskellige workshops. Hér får du et sammendrag af de vigtigste pointer.


Workshop 1: Bigdata – få det brugt

Bigdata kommer til at blive en central del af fremtidens bygning. Konceptudviklingschef Peter Weizmann og Lars Andersen, udviklingschef for IoT, begge fra NCC, styrede deltagerne gennem gode diskussioner og spændende fortællinger om egne erfaringer.

En række spørgsmål blev formuleret – de er tænkt som inspiration til både Energiforum Danmarks og deltagernes eget (fremtidige) arbejde med bigdata:

  1. Hvad er bigdata egentlig?
  2. Hvis man ønsker at fremme udviklingen, hvor er så de væsentlige barrierer, der forhindrer udviklingen?
  3. Hvordan kan statens midler bedst muligt bruges for at fremme udviklingen?
  4. Hvem skal være ansvarlig for indsamling og arbejde med Bigdata, og hvordan sikrer man etikken?
  5. ”Datafrås”. Findes det? Og er det okay bare at samle al data ind?
  6. Hvordan overkommer vi barriererne for at dele og genbruge data?
  7. Kontorbygninger står kun for 20-30 procent af energiforbruget - hvordan får vi de private boliger, som står for resten af forbruget, med i udviklingen?
  8. Hvor modent er markedet til at tage imod mere behovsbaseret ydelser, fx rengøring, kantine mm.?
  9. Er det overhovedet branchen, der kommer til at diktere og styre udviklingen inden for bigdata, eller er det store eksterne spillere som Google, der kommer til at sætte standarden og udvikle løsningerne?
  10. Hvad betyder bigdata for fremtidens bygningsdesign og proces?
  11. Kan og tør vi handle på data? Hvilke ressourcer (menneskelige og tekniske) kan vi bruge?

 

Efter disse reflektoriske spørgsmål var det tid til en at samle en håndfuld gode råd til, hvordan vi – Energiforum Danmark og deltagerne selv - skal handle for at løfte udviklingen videre:

  1. Kom i gang med at indsamle alt, hvad du kan komme i tanke om - og find bagefter ud af, hvad det kan bruges til. Men vælg et fokus først.
  2. Vi skal have fokus på værdien af bigdata i samfundet - hvad er potentialet, og hvorfor er det interessant? Hvad er den samfundsmæssige business case?
  3. Tænk globalt.
  4. Find noget, der giver værdi hurtigt.
  5. Undersøg brugernes barrierer for brugen af data.
  6. Stil langt mere data til rådighed for det fri marked og lad det skabe en udvikling og forretningsmodeller.

Workshop 2: Indeklima og energi

Hvordan sikrer vi, at indeklima og energi kommer til at gå hånd i hånd? På Workshop 2 fortalte centerchef Mads Bo Bojesen om, hvordan Ballerup Kommune håndterer indeklimaproblemer i folkeskolen – og der kom også masser af guldkorn om indeklima og energieffektivitet fra alle deltagerne.

Deltagerne samlede en liste over, hvad de ser som de vigtigste pointer om indeklima og energi (ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Et godt indeklima kommer før energibesparelser
  • Godt indeklima kræver god ventilation – og god ventilation kræver energi og penge
  • Undervisning i drift og vedligehold/kompetent personale er rigtig vigtigt
  • Korrekt dimensionering og tilpasning af systemerne
  • Brugerinddragelse
  • Teknologisk viden kan ikke stå alene, der skal viden og adfærd med
  • Synlighed i lokalet på, hvordan indeklimaet er (CO2-niveau, støj, temperatur, lys) hjælper til adfærdsændringer
  • Energieffektivisering – ikke energibesparelser
  • Økonomi er tit en hæmsko for indeklimaforbedringer
  • Vi bliver aldrig 100 % tilfredse med indeklimaet
  • Der mangler opmærksomhed fra politikere og ledelse

 

Gruppen kom også med en række tiltag, der vil fremme det gode indeklima i energieffektive bygninger – og som kan bruges af deltagerne hjemme på arbejdepladsen:

  • Brug netværket (Energiforum Danmark), og vær åben over for ny viden
  • Bring de fire interessentgrupper sammen: Bygherrer, rådgivere, leverandører og forskere
  • Tænk indeklima bredt
  • Inddrag brugerne af bygningen
  • Kend din bygning
  • Driftspersonalet skal være klædt på til opgaven

Workshop 3: Driftsfolkenes 20 bedste råd

Workshoppen om gode råd til driftsfolk inden for ventilation og CTS var sat i søen for netop at trække på de fremmødtes kompetencer og i fællesskab finde frem til de absolut bedste råd til driftsfolk inden for ventilation og automatik.

Til at varme deltagerne op præsenterede Kim Grandt fra Energy Solution sine råd om komponenter og drift inden for ventilationsanlæg, og siden rådgav Niels Boel fra Schneider Electric om CTS-projektets fire faser: Projektering, installation, drift og vedligehold.

Mange deltagere bragte deres mange kompetencer i spil, og debatten gik lystigt ved bordene. Resultatet præsenterer vi her som driftsfolkenes 20 bedste råd:       

  1. Uddannelse med 50 likes. Det bedste råd til driftsfolk er, at driftspersonale er uddannet ordentligt i det, som de skal betjene.
  2. Indstillinger med 42 likes. Rådet går på at sikre, at indstillingen af anlæg er i overensstemmelse med bygningens behov. Eksempelvis skal alarmer vægtes rigtigt, og der bør sørges for en ordentlig alarmbeskrivelse, som er forståelig for brugerne.
  3. Service med 34 likes. Deltagerne anbefaler, at man sørger for et kvalificeret servicetjek af anlæg, så det efterses af kvalificeret personale, samtidig med at man fra driftens side stiller krav til sin service.
  4. Projektering med bygherre med 31 likes. Bygherren bør være aktiv i projekteringen og med til at sikre, at kravspecifikationer lever op til det definerede behov.
  5. Bygherrestandard med 28 likes. Din holdning om, hvad du ønsker og skal stille krav om, anbefales det at få lavet i en bygherrestandard. Den skal have tydelige krav, som du kan holde din rådgivere og entreprenør oppe på ved at få skrevet det som juridisk grundlag i et projekt.
  6. Performance test med 27 likes. Anvende bygningsstyrelsens performance test, hold fast i tidsplanen for funktionsafprøvning inden aflevering.
  7. Afleveringskontrol med 25 likes. Skriv, hvad du vil have, og kontrollér, at du faktisk har fået det.
  8. Vidensdeling med 19 likes. Sørg for, at din organisation er bekendt med Bygningsstyrelsens projekteringsydelser. Det anbefales også at sikre ejerskab til et konkret projekt fra alle involverede parter.
  9. Involvering med 18 likes. Driften bør være tænkt med fra starten af projekteringen. På den måde sikres involvering af brugere og driftspersonale i projektet, hvilket sidenhen kan have positiv effekt på drift og vedligehold af anlægget.
  10. Erfaringsudveksling med 13 likes. Del ud af dine erfaringer. Det kan være i form af deling af dokumenter og succeser eller at indgå i et de mange netværk i Energiforum Danmark.
  11. Krav til rådgiver med 11 likes. Stil krav til kompetencerne hos bygherrerådgiver. Stil dig ikke tilfreds med en overordnet organisationsplan fra rådgiveren - bed i stedet om at få navngivet personer og listet deres kompetencer.
  12. Følere med 11 likes. Følg op på målerplacering på ventilationsanlæg, så virkningsgraden løbende kan overvåges. Det er også vigtigt at styrende følere er placeret optimalt til at løse deres opgave.
  13. Erfaring med 9 likes. Afsæt tid til at bruge dit CTS-system efter ibrugtagning – husk nu at bruge dit system, ellers betaler investeringen sig aldrig.
  14. Uddan dig selv med 9 likes. Anbefalingen lyder, at man selv holder sig ajour med ny viden på driftsområdet, herunder systemer og anlæg.
  15. Bygherreleverance med 9 likes. Hold CTS-opgaven tæt på bygherren eksempelvis som bygherreleverance. På den måde kan du bedre sikre dig at få, hvad du ønsker.
  16. Dataopsamling med 8 likes. Udnyt dataopsamling! CTS laver hovedsageligt dataopsamling - brug det nu, det ligger allerede tilgængeligt og kan indfri nye potentialer for besparelser.  
  17. Anlægs- og driftsomkostninger med 8 likes. Undersøg omkostningerne for både indkøb (CAPEX) og drift (OPEX) under projekteringsfasen. Det giver klarhed om økonomi og investeringsafkast.
  18. Driftsgranskning med 7 likes. Foretag driftsgranskning af projekter via systematisk opsamling af driftens erfaringer.
  19. Kompetencer med 7 likes. Ansæt de rigtige folk med de nødvendige kompetencer til at arbejde i driftsafdelingen.
  20. Uddelegering med 5 likes. Det er en god idé at uddelegere arbejdet med CTS, så driften får ejerskab med CTS-anlægget. Centralisering er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Foto: Julie Malmstrøm
Foto: Julie Malmstrøm
Foto: Julie Malmstrøm
Foto: Julie Malmstrøm
Foto: Julie Malmstrøm

Workshop 4: Erfaringer med entrepriseformer

Fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller partnerskab - uanset hvilken entrepriseform du vælger, kommer du som bygherre ikke uden om at skulle være synlig, professionel og involveret.

Workshoppens deltagerere samlede et overblik over de respektive entrepriseformernes styrker og svagheder, så man kan sammenholde dem med sit eget projekts styrker, form og udfordringer. 

Fagentrepriser (Arbejdet fordeles entreprenører, som udfører et afgrænset arbejde indenfor deres fag)

Fordele: Lettere at finde egnede entreprenører, god konkurrence, nemt at lave ændringer/justeringer undervejs​

Ulemper: Meget ansvar til bygherre, mere styring af entreprenør og rådgiver, flere snitflader mellem involverede parter -> risiko for at noget falder mellem flere stole og man skal selv udføre al projektmaterialet

Hovedentrepriser (Entreprenøren udfører det projekt, som der er projekteret og har ansvaret for det samlede byggeri)

Fordele: Bygherre har kun en entreprenør at holde styr på, ansvar for koordinering mellem fag ligger hos entreprenør, mindre administration og færre kontraktpartnere

Ulemper: Ingen indflydelse på, hvem der udfører som underentreprenører, skjult fortjeneste til hovedentreprenør + betaling for risici, isiko for drøftelser omkring projekteringsfejl eller udførelsesfejl og man skal selv udføre al projektmaterialet

Totalentrepriser  (Entreprenøren sælger et færdigt produkt til bygherre inkl. den nødvendige projektering)

Fordele: Alt samlet - > mindre styring og ingen diskussion om ansvar, fast pris, kun en kontraktpart og al risici samlet og totalentreprenøren er tidligt på banen – bygbarhed og logistik

Ulemper: Store krav til indkøbet – alt skal afklares meget tidligt i forløbet, mindre indflydelse på byggeriets udformning, materialevalg mv. og ekstra arbejde mv. kan blive dyrere


Uanset entrepriseform er der en række råd, som vil styrke ethvert byggeprojekt:

  • Involvering af driftspersonalet så tidligt i forløbet som muligt
  • Brug flere ressourcer på et godt byggeprogram
  • Fokus på drift i hele fasen – spørg hele tiden – kan det bygges? Kan det driftes? Overvej evt. om commissioning kan være en gevinst
  • Tidlig involvering af alle byggeriets parter skaber et mere robust produkt


Måske banaliteter, men alligevel pointer der gang på gang overses og glemmes.

Workshop 5: Energibesparelser sælger ikke sig selv – hvad gør så?

Energieffektivitet har aldrig rigtig været et hit hos flertallet af boligejere og lejere, og kommunalbestyrelserne synes, at indeklima er langt mere interessant end energibesparelser. Så hvordan sælger man energibesparelser, hvis besparelsen i sig selv ikke er nok?

Ken Røgen Vanpee, parter i Fischer Lighting, førte sammen med Lars Elvang og Kasper Nielsen fra Teknologisk Institut deltagerne igennem en bunke gode diskussioner, som endte med en række gode råd.

Gruppens allerbedste råd til andre, der vil (videre)udvikle arbejdet med energibesparende projekter

  • Samle en projektgruppe med forskellige interesser
  • Finde den rigtige beslutningstager end den traditionelle driftsleder
  • Flytte fokus fra ROI
  • Tænke på tværs af (kommunale)kasser for at få værdien af den samlede besparelse
  • Forskningsresultater for øget effektivitet gøres synligt.
  • Inkludering af driftansvarlige i diverse optimeringer
  • Værdsætte sygefravær og indlæringsevne/produktivitet som del af besparelsen
  • Få promoveret de positive sideeffekter, som energibesparelsen er med til at finansiere.
  • Visualisering af energimæssige og økonomiske besparelser

Én ting er gode råd, noget andet er handling, når man kommer hjem til sin hverdag. Så deltagerne leverede også en stribe ideer til konkret handling:

  • Gode cases, som viser efterprøvede resultater, der har værdi for hver af de relevante dele af organisationen.
  • Fortælle “den almindelige borger”, at der er værdi i det her. Det så vi fx i en anti-rygekampagne, at “du dør, hvis du bliver ved”.
  • Mellem-/driftslederen skal søge alliancer på tværs af organisationen for at sælge renoveringsprojektet til beslutningstager.
  • Sætte fokus på driften og få totaløkonomi i projekter.
  • Opstille en strategi for langsigtede forbedringer, hvor totalløsninger er i fokus.
  • En skarp vision på hvad der er energibesparelse.