I FocusControl har vi arbejdet med at gennemføre funktionsafprøvninger i praksis, siden kravet blev indført i Bygningsreglementet 1. juli 2017. Vi støder jævnligt på udfordringer, som vejledningen fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke behandler - herunder nye fokusområder, som bygherre, rådgiver og entreprenør skal tage med i deres projekter og planlægning. Vores erfaring er, at det er nødvendigt at anvende forskellige skabeloner og afprøvningsprotokoller, hvor projekterne indplaceres alt efter projektstørrelse og kompleksitet.

Hvorfor skal vi funktionsafprøve?

Det nye krav om funktionsafprøvning skal ses i lyset af, at mange byggerier hidtil er blevet afleveret med alvorlige fejl i de tekniske installationer. Fejltyperne er mangeartede og spænder over alt fra projekteringsfejl, udførelsesfejl og planlægningsfejl til fejl i forbindelse med idriftsætning af anlæggene.

Det er disse fejl, som funktionsafprøvningen skal afsløre, så de kan rettes, inden byggeriet bliver afleveret og overdraget til bygherrens drift. For at sikre at funktionsafprøvningen bliver taget alvorlig af byggeriets parter, kræves det, at dokumentationen for funktionsafprøvningen skal indsendes, før bygningsmyndigheden udsteder ibrugtagningstilladelsen. I tillæg hertil stiller Bygningsreglementet krav om, at bygningsmyndigheden kan foretage stikprøvekontrol af den fremsendte dokumentation.  

Bortset fra myndighedskravene er det vigtigt at notere sig, at funktionsafprøvningen først og fremmest skal udføres, fordi det er i alle parters interesse, at de tekniske installationer fungerer og præsterer som forudsat i bygherrens projekt- og kravspecifikation.

Funktionsafprøvningen er også entreprenørernes og rådgivernes interne sikkerhed for, at de tekniske anlægs rette funktion er valideret i forhold til projektkravene, før de overdrages til bygherrens driftsorganisation.

Hvis der efter aflevering af byggeriet indkommer reklamationer over anlæggenes funktion, så foreligger der udførlig dokumentation, som viser, at anlæggene på afleveringstidspunktet fungerede som projekteret. Det betyder, at en reklamation vil kunne behandles med udgangspunkt i den referencetilstand, som var gældende på afleveringstidspunktet. Den mulighed vil i mange tilfælde eliminere tvivl om, hvorvidt anlæggene er fejlprojekteret eller lignende mistanke, og kan forklare, om der overhovedet er tale om en reel fejl, eller om det nærmere handler om fejlbetjening eller en dårlig brugeroplevelse.      

Nybyg eller renovering?

Inden byggeriet går i gang, skal konditionerne for gennemførelse af funktionsafprøvningen fastlægges og beskrives ret præcist, uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering.

Ved nybyggeri skal bygningen være meget tæt på indflytningsklar, før funktionsafprøvningen kan gennemføres. Renoveringsopgaver er mere udfordrende, fordi bygningen typisk er i brug, mens byggeriet er i gang. Det betyder, at det kan være vanskeligt at gennemføre funktionsafprøvningen på fælles anlæg som en sammenhængende prøve, hvor anlæggenes samlede ydeevne måles ved max belastning.

Ved renoveringsopgaver anbefaler vi derfor at drøfte konditionerne for funktionsafprøvningen med bygningsmyndigheden, så testen ikke bliver afvist og ibrugtagningstilladelsen forsinket.

Uanset hvilken type byggeri der er tale om, så bør den anvendte metode for funktionsafprøvningen være reproducerbar. Afprøvningen skal altså ske på en måde, som gør det muligt for bygningsmyndigheden eller andre at udføre deres kontrol af afprøvningen under de samme konditioner, som blev anvendt ved den oprindelige funktionsafprøvning.

Overvejelser for rådgivere

Den tekniske rådgiver skal i forbindelse med planlægning og projektering overveje, hvordan de projektspecifikke konditioner og udfaldskrav for funktionsafprøvning af de tekniske anlæg skal udformes. Rådgiveren bør udarbejde udtømmende beskrivelser af, hvordan indreguleringsarbejdet og den efterfølgende funktionsafprøvning skal gennemføres i praksis, så en repræsentativ afprøvning kan eftervise bygningens ydeevne.

Det skal også sikres, at alle nødvendige arbejder, som er en forudsætning for, at indregulering og funktionsafprøvning kan udføres korrekt, er planlagt afsluttet i rimelig tid før afprøvningen. For eksempel kan funktionsafprøvningen ikke gennemføres, før CTS-anlægget er testet og sat i drift. I det hele taget skal man være særligt opmærksom på, at der afsættes tilstrækkelig tid til indregulering og funktionsafprøvning i tidsplanen – det tager tid at udføre disse opgaver ordentligt!

Endelig er der en række juridiske overvejelser, som bør beskrives. Hvem er fx ansvarlig, hvis bygherren ikke kan hjemtage et realkreditlån på grund af tidsfristoverskridelser, fordi en funktionsafprøvning trækker ud, og bygningsmyndigheden derfor ikke kan udstede en ibrugtagningstilladelse?

Overvejelser for entreprenører

I byggeri, hvor der stilles krav om funktionsafprøvning af fx varme- og ventilationsanlæg, vil det typisk være fordelagtigt at opstarte sagen med en granskning af projekt- og udbudsmaterialets bestemmelser omkring emnet.

Hvis der alene henvises til, at indregulering af anlæggene skal udføres i henhold til Dansk Standard for henholdsvis varme-, køle- og ventilationsanlæg, så anbefaler vi at få fastlagt konditionerne i samarbejde med bygherrens rådgiver så tidligt som muligt i byggeprocessen.

Klar årsag sparer klagetid

Det koster både tid og penge at følge op på reklamationer fra allerede afleverede projekter. I mange tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om en reklamation er reel, eller om det er en fejlbetjening eller en brugeroplevelse, som har udløst klagen.

Behandlingen af disse klager omfatter i reglen, at både bygherre, rådgivere og entreprenører bliver involveret i arbejdet - mange gange med et ikke ubetydeligt tidsforbrug til følge. Ofte er tidsforbrug og omkostninger ikke fakturerbare, fordi det kan være svært, at ”bevise” om klagen er reel, og fordi klagen indgives i garantiperioden.

En velplanlagt og veldokumenteret funktionsafprøvning kan i de fleste tilfælde medvirke til at nedsætte behandlingstiden og samtidig sikre, at årsagen til klagen kan kategoriseres mere præcist. Er klagen eksempelvis over manglende varme eller trækgener, kan man kontrollere det med udgangspunkt i funktionsafprøvningsprotokollen. Hvis måleresultaterne fra en opfølgende kontrol viser, at anlægsspecifikationerne er i overensstemmelse med projektkravene, så kan tidsforbrug til behandling af ugrundede reklamationer i princippet faktureres.