Foto: Colourbox 

Funktionsafprøvning, Performance-test og Commissioning-proces: Hvad er hvad?

af: Ole Teisen, chefkonsulent, Sweco Danmark

I flere sammenhænge bliver tests brugt som middel til at verificere en bygnings kvalitet. I denne artikel kigger vi nærmere på fordele og ulemper ved tre forskellige slags, mens vi fortsat sukker efter, at nogen finder den endelige opskrift på en 1:1- verificering af energiforbruget.


Der findes forskellige kilder til tests og forskellige steder, hvor man kan få hjælp i form af præfabrikerede testparadigmer, procesbeskrivelser med mere.

Ikke desto mindre hersker der en del forvirring om, hvad de forskellige begreber indeholder, hvad det betyder for byggesagens parter, hvilke lovgrundlag eller andre grundlag, der sætter standarden, samt hvad man får ud af det.

Samtidig er hele det dokumentkompleks, som danske byggesager hviler på, under opdatering, og for flere af dokumenterne kender vi ikke det endelige resultat.

Fælles for alle testene er, at de skal tilpasses den aktuelle installation, der skal testes. Vi kan derfor ikke sætte hvem som helst i gang med at teste - der er et stort behov for faglighed i såvel skrivningen af testens drejebog samt i udførelsen af testen.

Funktionsafprøvninger

Med BR18 (og det sidste halve år med BR 15) kom funktionsafprøvninger ind som en obligatorisk aktivitet. Funktionsafprøvningerne er fagopdelte - de er ikke tværfaglige.

Følgende installationer skal nu bestå en funktionsafprøvning:

  • Belysningsanlæg
  • Elevatorer
  • Køleanlæg
  • Varmeanlæg
  • Ventilationsanlæg

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet en vejledning om funktionsafprøvning, hvor der er beskrevet typiske testforløb.

Funktionsafprøvninger kan udføres af hvem som helst - dog anbefaler Trafik-, Bygge, og Boligstyrelsen, at man vælger at anvende personer, der har relevant viden!

En specialitet er den mulighed, som bygherren har for at vælge at lade en uafhængig instans udføre testen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har valgt, at uafhængigheden skal gælde entreprenør og bygherre. Det vil sige, at den projekterende rådgiver betragtes som uafhængig.

Styrken ved disse tests er, at de er obligatoriske, og at de skal sendes til kommunen for at få ibrugtagningstilladelse. Selve indholdet i testene strækker sig ikke ud over det, der skulle være i orden, også før disse tests blev indført.

Den helt store svaghed er, at der ikke testes bygningsautomatik - den installation, hvor såvel projekt som udførelse ofte er fejlbehæftet, og som betyder så meget for bygningens drift og energiforbrug.

Foto: Grafik: Ole Teisen - SWECO

Performance-tests

Typisk er performance-tests på et højere teknisk niveau end funktionsafprøvninger. Der er tests for bygningsautomatik, som i nogen grad understøtter tværfagligheden - simpelthen fordi bygningsautomatikken ofte har snor i flere installationer.

Hvem, der har autoritet til at udarbejde testparadigmer og udføre testen, skal fremgå af byggeriets aftalepapirer.

Styrken ved disse tests er, at de er opbygget over en ensartet skabelon. Der er mange at vælge imellem, og de kan principielt tilpasses enhver installation, der skal testes.

Svagheden er, at de er meget overordnede og procesorienterede. Der ligger et stort arbejde for en kyndig person i at tilrette hvert enkelt paradigme, så det bliver brugbart på den aktuelle installation.

Commissioning-processens tests

Commissioning-processen har altid inkluderet tests for at verificere, at alle kravsspecifikationerne, driftsorienterede granskninger, tilsyn og sikring af dokumentation med mere har båret frugt. Commissioning udføres af en uafhængig tredjepart, som refererer direkte til bygherren.

Som en dansk byggesag er organiseret i dag med obligatoriske funktionsafprøvninger, vil det give mening at lægge de færdige funktionsafprøvninger for de enkelte fag som en forudsætning for at gå i gang med Commissioning-processens tværfaglige tests.

Commissioning-processens tests skal i samme ånd som de øvrige aktiviteter i Commissioning-processen forestås af bygherrens part, der skal være uafhængig af projekteringsansvar og udførelsesansvar.

Styrken ved disse tests er, at de er tværfaglige med en detaljeringsgrad, der afspejler kravene til bygningen samt kompleksiteten i de tekniske anlæg. Commissioning-processen kan også omfatte klimaskærmen, hvilket giver mening med de komplekse og teknikspækkede systemer, der er på markedet i dag.

Ulempen er, at de ligger til sidst i processen. Commissioning-processens tests er altid i fare for at blive udskudt til efter aflevering, hvor det vil være svært at få fat i entreprenører og rådgivende, som bør være med, og som skal korrigere, hvis der er fejl i projekt og udførelse.

Hvorfor overhovedet teste?

Det korte svar er, at det skal vi fordi det står i bygningsreglementet!

Hvis vi arbejder med et byggeri, der skal bæredygtighedscertificeres efter DGNB, LEED eller tilsvarende, er der krav om en Commissioning-proces, hvor tests indgår.

Hvis vi skal finde lidt dybereliggende årsager og argumenter, kan man sige, at når vi vælger at teste, så har vi også valgt at gøre noget ved forudsætningerne for at bestå testen - det vil sige at have styr på acceptkriterier, kvalitetssikring, fagtilsyn og så videre.

Ved at tilvælge tests får vi fokus på nogle af byggeriets gammelkendte kvababbelser og dermed en generelt øget værdi i form af tid (byg rigtigt første gang) og penge (forsinkelser og bristede forventninger koster!).

Det gælder, selv om det er relativt simple tests. Ved mere komplekse, tværfaglige tests - fx indeklimatests, der involverer både varme, køl, klimaskærm, trækforhold, strålingsasymmetri med mere - skal vi være endnu mere omhyggelige med at få forudsætningerne på plads. Det sker typisk ved at kræve, at de simplere tests af køl, varme og automatik hver for sig er bestået, før vi kaster os ud i de mere komplekse tests.

Nye dokumenter på vej

2018 er store udgivelsesår hvad angår de dokumenter, som vi bygger efter:

  • BR 18, krav om funktionsafprøvning
  • AB 18, krav om tværfaglig granskning internt i entreprenørens organisation
  • ABR 18, krav om tværfaglig granskning internt i de projekterendes organisation
  • YBL 18, bygherren skal allerede i idefasen stille krav til idriftsættelse, test af tekniske anlæg og installationer samt drift
  • Molio ”bips” ny struktur 2018, specifikt fokus på at understøtte komplekse tværfaglige bygningsdele

 

Det er ikke alle dokumenterne, der er udkommet endnu, så vi har til gode at se, hvor dygtige forfatterne har været til at læse hinandens dokumenter og tilpasse deres udgivelser, så dokumentkomplekset udgør en helhed.

Sådan får vi mest ud af tests - her og nu

Funktionsafprøvningernes (og i nogen grad også performancetestenes) silotænkning og deres ligheder med de KS- og indreguleringsprocedurer, der har været krævet i årevis, understøtter, at vi stiller funktionsafprøvningerne op som forudsætninger for at foretage tværfaglige Commissioning-tests.

I den forbindelse skal vi sørge for, at testrapporterne afleveres så betids, at vi kan nå at teste tværfagligt inden aflevering, og måske (næsten sikkert!) skal der også være tid til mindre korrektioner og delvis omtest.

Flowchartet herunder viser tests af de anlæg, der er krævet i BR 18 (dog uden elevatorerne, som vi må anse som en stand-alone installation, som i højere grad er underlagt myndighedsgodkendelse).

Til gengæld har vi indført bygningsautomatik og udstyret denne installation med en passende performance-test.

På de enkelte aktiviteter er noteret det aktuelle dokument, der lægger retningslinjerne for aktivitetens indhold og dokumentation.

Bemærk, at den silotænkning, hvor hvert fag verificerer sin egen leverance, der skinner igennem i kravene til funktionsafprøvning, bliver udfordret her. De tekniske installationer har en kompleksitet, så vi kommer ikke ret langt ned i flowchart’et, før vi bliver tvunget til at agere på tværs af siloerne.

Referencer kan findes her.