Køling handler ikke kun om mekanisk ventilation eller køleaggregater. Det handler i høj grad også om at tænke køling ind i helheden, så man opnår et så lille kølebehov som muligt, før man forholder sig til, hvilken køleløsning man vil bruge.

– En god og bæredygtig køleløsning handler faktisk om, at vi skal undgå køling. Det skal forstås på den måde, at vi skal lave og indrette vores bygninger på en måde, så vi reducerer behovet for køling mest muligt. Og ved at gøre det rigtigt, kan vi faktisk dække op mod 80 procent af kølebehovet ind, før vi overhovedet skal se på, hvilken køleløsning der fungerer bedst, siger Jørgen Lange, direktør og indehaver af Ekolab og ekspert i energi, indeklima og bæredygtigt byggeri.

Han nævner lavenergihuse som eksempel. De første af slagsen er bygget ud fra en forfejlet tilgang, efter hans mening. Ganske simpelt fordi helhedsorienteret køling ikke var en del af byggeformlen, og derfor er de først byggede lavenergihuse også ofte for varme en stor del af året.

– Man glemte simpelthen at tænke naturlig ventilation ind i de meget tætte huse, ligesom man måske lavede for store glasfacader i forkerte verdenshjørner uden effektiv solafskærmning. Derfor er der også kommet krav til indeklima i det nye bygningsreglement, fortæller Jørgen Lange.

Jørgen Lange er direktør og partner i Ekolab, der har eksisteret siden 2010. Virksomheden tager del i projektering af byggeri, udvikler projekter og uddanner eksempelvis rådgivende ingeniører med fokus på energi, bæredygtighed og indeklima. Ekolab har netop afsluttet en projektrapport for Elforsk om alternative metoder til komfortkøling. Jørgen Lange er desuden lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus. 

Hvor skal skrivebordet stå?

Konkret er det vigtigt, når man bygger nyt, at man tilpasser glasfacaders størrelse med verdenshjørner i forhold til bygningens brugsformål, så man både sikrer sollys til brugerne men samtidig ikke risikerer, at solen bager hårdest mod det rum, hvor der sidder medarbejdere foran computere i timevis.

Herudover er det vigtigt, at man laver solafskærmning, hvor det giver mening, ligesom man indbygger den mest bæredygtige ventilation i bygningen som muligt. Naturlig ventilation udnyttes om sommeren, ligesom mekanisk ventilation med varmegenvinding om vinteren - altså en såkaldt hybridventilation.

– Hertil kommer den fysiske indretning af en bygning, og det gælder naturligvis uanset, om der er tale om nybyggeri eller eksisterende byggeri. Her skal man overveje, hvilke elementer i bygningen der afgiver varme og placere dem, så man udnytter ressourcen mest muligt i forhold til de områder i bygningen, der har behov for henholdsvis kulde eller varme. Desuden er det vigtigt at tænke over, hvor man placere forskellige funktioner som arbejdspladser, kontorer og meget andet i bygningen, siger Jørgen Lange og kommer med et eksempel:

– Universitetsbygningen Navitas i Aarhus er indrettet med funktioner i forhold til verdenshjørnerne. Det betyder i praksis, at interne varmekilder og elementer, der er følsomme over for varme, er placeret, hvor man tager mest hensyn eller udnytter ressourcen mest muligt. Det samme gælder medarbejdernes placering, så man sikrer en stor del af indeklimaet, før man overhovedet bruger energibaseret køling.

På samme vis er der mange penge at hente ved at tænke frikøling og lavest mulige køletemperaturer ind i renovering af eksisterende boliger, så man ikke kun udskifter den eksisterende kompressor, der sørger for køling til ventilationen. Og der er meget at komme efter, understreger Jørgen Lange.

Derfor er der også et stort behov for den ekspertise, som Ekolab tilbyder i forbindelse med projektering, udviklingsprojekter og kurser for blandt andre rådgivende ingeniører. Ikke mindst når det gælder at vælge den rigtige køleløsning.

– For køling hverken kan eller bør vi undgå, når vi bygger bygninger, hvor mennesker færdes, understreger Jørgen Lange.

Brug ressourcen udenfor vinduet

Jørgen Lange er - som Stig Niemi Sørensen og Anders Dyrelund i artiklen på side xx - tilhænger af grundvandskøling og fjernkøling. Men han peger på andre muligheder, der er fordelagtige, når der er tale om mellemstore erhvervsejendomme, boligselskaber, kultur- eller uddannelsesinstitutioner på omkring 5.000 kvadratmeter – altså for små til alene at aftage energi fra en grundvandspumpe og for store til en varmepumpeløsning alene.

I sådanne tilfælde peger Jørgen Lange på såkaldt frikøling som den oplagte mulighed.

– Det handler grundlæggende om at se på, hvad vi har i vores omgivelser, der er koldere end sommerluften. Det er for eksempel vandet, natteluften og jorden. Den ressource flyttes så ind i bygningen via en veksler, der møder bygningens vandbaserede kølesystem, forklarer Jørgen Lange og fortsætter:

– Her er det naturligvis også vigtigt, at man opdaterer bygningens kølesystem, så man effektivt kan køle med en ressource på måske op til 15 grader. Der er et kæmpe potentiale at hente her, og det er ganske simpelt noget, som bygningsejerne bare skal komme i gang med. Også når der er tale om udlejningsejendomme, for man kan jo tage mere i leje for en bygning med et godt indeklima.

Jørgen Lange vurderer desuden, at køling vil fylde endnu mere i nybyggeri fremadrettet og peger her på især en udbygning af termoaktive konstruktioner, hvor man så at sige bygger den optimale mulighed for frikøling ind i bygningen fra begyndelsen.

Universitetsbygningen Navitas i Århus ligger ved havnekajen og bruger den nærtliggende havvandsressource til køling af bygningen. Det sker ved at pumpe vandet ind gennem en havvandsveksler, der møder bygningens kølesystem. Herudover er brugen af bygningen indrettet således, at man udnytter dels de ressourcer, der afgiver varme bedst muligt og befinder sig i de rum, hvor indeklimaet naturligt fungerer bedst på givne tidspunkter af dagen.

Indbyggede køleslanger i etageadskillelser

– Hvis vi tager udgangspunkt i et etagebyggeri i beton, så lægger man slanger ind i etagedelene, som man fylder med en ressource udefra. Det kan igen være vand fra havet eller jordslanger udefra, alt efter hvad der er tilgængeligt. Eller en energioptimeret drift af et kølekompressoranlæg. En tilførselstemperatur på 17-18 grader er nok til at holde bygningsmassens temperatur nede, og det er en helt ny måde at integrere køling i byggeri, som jeg tror, vi vil se meget mere af, vurderer Jørgen Lange.

Ligesom med grundvandskøling er mulighederne og teknologien langt foran implementeringen af løsningerne i virkeligheden. Og når det gælder frikøling, havvandskøling, jordkøling og optimering af gamle kompressoranlæg, er Jørgen Lange ikke i tvivl om, at tilbageholdenheden kun har en forklaring: Manglende totaløkonomisk tænkning.

Bygningsejerne er simpelthen for uvidende om, hvor mange penge der er i godt indeklima. Ikke kun i forhold til energiudgifterne men totaløkonomisk, mener Jørgen Lange.

– Det er en stor investering, og det koster også rigtig meget i driftsomkostninger at holde det ved lige. Men tager vi det, som sker i bygningen med i regnskabet, så får man investeringen 100 gange igen. Tænk for eksempel på, hvor mange kroner der er i at sikre sig, at 50 advokater i 50 år er 10 procent mere effektive hver sommerdag som følge af et optimalt indeklima, påpeger Jørgen Lange og tilføjer:

– Den dag vi tør kapitalisere effekten af det gode indeklima, så rykker det. Når rådgivere i stigende grad får taletid til at sætte kroner og ører på den gevinst, der er i øget effektivitet og færre sygedage, så vil der være råd til godt indeklima baseret på bæredygtig energi i alle bygninger.

Indtil videre konstaterer han på den positive side, at der er kommet lavenergiklasser og renoveringsklasser med fokus på indeklima, hvilket styrker behovet for at optimere eksisterende byggeri i forhold til nybyggeri. På den negative side mener han, at det hæmmer investeringslysten i ny teknologi, at prisen på el er sat ned og fortsat reduceres i pris. For mens det måske styrker salget af varmepumper til parcelhuse, så mindsker det lysten til at skifte den utidssvarende ventilationsløsning, for den er nemlig også blevet billigere i drift.

– Her er problemet altså, at billig el skaber større forbrug af den sorte, kulbaserede el, vi stadig producerer mere af, siger Jørgen Lange.