Det må være i de flestes interesse, at vi udnytter alle de lavest hængende frugter på vejen mod et såkaldt lavemissionssamfund, hvor andelen af vedvarende energi i energiforsyningen skal være på 100 procent, og energieffektivitet er i højsædet. Vejen er i forvejen brolagt med fokus på omkostninger og ambitionsniveau.

Derfor undrer det i min branche, at man ikke udnytter det enorme besparelsespotentiale, der findes i at efterse og jævnligt kontrollere den automatik, der binder alle de tekniske installationer sammen i en bygning – de såkaldte CTS-systemer (Central Tilstandskontrol og Styring) eller BMS (Building Management System), der styrer varme, køling, ventilation og lys.

BMS eller CTS-systemet kontrollerer op mod 85 procent af en bygnings samlede energiforbrug. Men systemerne møder i gældende reglementer få krav om omfang eller kontrol, hvilket ofte også afspejles i udbudsmaterialer. Det har store konsekvenser for energiforbruget i det endelige byggeri.

På mange måder er det derfor ironisk, at der ofte prioriteres kontrol og test af ventilations- varme- og køleanlæg, men ikke BMS/CTS-systemet, som styrer dem. Resultatet er ’tiptop’, kontrollerede og testede systemer, som muligvis uden opsyn køler og varmer på samme tid. Det skaber et dårligt indeklima og spilder en masse energi.  

Energiudspillet mangler tyngde

Bygninger står for op mod 40 procent af det samlede energiforbrug i EU og er derfor en vigtig faktor i nedbringelsen af vores energiforbrug. Det undrer mig derfor, at regeringens seneste energiudspil ikke forholder sig til det potentiale, der er sig i løbende funktionsafprøvning i sammenhængen af de energiforbrugende systemer i en bygning.

Energikommissionen tydeliggjorde allerede sidste år over for Energiministeren, at kravene i Bygningsreglementet til energieffektivisering skal overholdes, men også at der bør indføres periodisk syn til at sikre optimal drift.

Jeg havde håbet på at se krav om funktionsafprøvning, men det ser igen ud til, at man glemmer sammenhængen i de tekniske installationer ved at udelade funktionsafprøvningen. I stedet fokuseres på at udvikle energimærkeordningen til bygningsmassen.

Ordninger som energimærker fokuserer hovedsageligt teoretisk på en bygnings energiforbrug såsom facader, isolering og vinduer. Desværre har Epinion vist, at energimærkerne ikke generer de ønskede besparelser. Og generelt er opfattelsen af energimærkeordningen, at det er for dyrt.

Hos os har vi gode erfaringer med performancetest. Anbefalingerne, man kan trække ud af testen, er ofte nemme at implementere. Så når regeringen lægger op til et inddragende samarbejde med branchen for at definere konkrete initiativer for bygningsrenovering frem mod 2050, står vi klar med en anbefaling om, at fremtidige bygnings-managementsystemer allerede i udbudsmaterialet kræver løbende performancetest.