Vigtige energitiltag medfører ofte huslejestigninger og opsætning af synlige tekniske installationer i beboernes hjem. Derfor er lejere tilbøjelige til at stemme nej, når beslutningen skal tages, og det er hovedårsagen til, det er vigtigt at inddrage beboerne i processen om at skabe sunde etageboliger. Det giver blandt andet en forståelse for, hvad de selv får ud af at sige ja til merudgiften i form af eksempelvis komfort og indeklima, og det er baggrunden for et nyt samarbejde mod at skabe et koncept for, hvordan man griber renoveringsopgaver an i samarbejde med lejerne i Gladsaxe Kommune.

- Vi har i tidligere projekter set, hvor afgørende det er at inddrage beboerne i processen, fordi det er deres hjem, det handler om. Det er dem, der skal leve med det, så de skal have mest mulig medbestemmelse. Derfor er det vigtigste i vores arbejde med sunde energirigtige boliger, at vi både har boligselskabet, beboerne og uvildige rådgivere med til at komme hele vejen rundt om udfordringerne, fortæller Anne Stougaard, chefkonsulent i Gladsaxe Kommune.

I arbejdet med renovering af almennyttige etagebyggerier ligger der generelt en udfordring i at sikre en god kobling mellem nødvendige energitiltag og drift af bygningerne på den ene side og beboernes ønsker og adfærd på den anden. For eksempel ses det ofte, at beboerne hæver deres komfortniveau, og dermed energiforbruget, efter en renovering. Det gør kun energitiltag mere relevante.

En helhedsorienteret tilgang med fokus på sunde boliger

Gladsaxe Kommune har igangsat projektet ”Sunde energirigtige boliger” for at italesætte og løse udfordringerne med almennyttige etageboliger. Et arbejde hvor indeklima og energiforbedringer vægtes lige højt. Forudsætningen for et lavt energiforbrug og et sundt indeklima er en velisoleret klimaskærm, effektiv drift af de tekniske installationer og en hensigtsmæssig beboeradfærd.

Især beboeradfærden er vigtig at få med, hvis man skal opnå den fulde effekt af renovering og tekniske installationer.

Projektet har en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages højde for både den tekniske løsning, indsamling af data og kortlægning af beboernes adfærd. Transition er rådgivere på projektet og skal hjælpe ABG og Gladsaxe Kommune, så de kan bruge projektet på flere måder.

Det gælder konkret en dataanalyse (indeklimamålinger og varmedata, red.), som kombineres med en antropologisk undersøgelse. Den bidrager til at afprøve hypoteser og afdække mønstre om energiforbrug og beboeradfærd. Herudover designer og tester Transition konkrete aktiviteter, der skal optimere bygningsdriften og vælger de tekniske løsninger, der skal understøtte hensigtsmæssigt beboeradfærd. Endelig udvikles en skalerbar metode for energioptimering af boligafdelinger, der kobler drifts- og energidata med beboeradfærd.

Succeshistorien er håndgribelige tiltag, der virker

Projektet løber til og med 2020, hvor der i løbet af 2019 skal indsamles indeklimamålinger over hele året og udfoldes en antropologisk undersøgelse, der skal kortlægge beboernes adfærd. Gladsaxe Kommune vil med projektet opnå et grundlag med håndgribelige tiltag, der kan bruges som udgangspunkt for renoveringsopgaver i etagebyggeri.

Konkret er slutmålet et katalog over effektive tiltag, der er afdækket ved den kombinerede dataanalyse og antropologiske undersøgelse i boligafdelingen, konkrete adfærdsindsatser som kan overføres til andre boligafdelinger. Hertil kommer et nyt koncept for samarbejder med boligafdelinger i Gladsaxe, hvor man samkører drift, tekniske løsninger og beboeradfærd.  

- Vi har i Gladsaxe Kommune været i gang i mange år med at reducere vores CO₂-udledning, og vi har udviklet et hav af pilotprojekter. For os bliver det her projekt en succeshistorie, når vi gennemfører et reelt tiltag, der skaber en værdi hos vores borgere i Gladsaxe Kommune, slutter Anne Stougaard.