
Det gamle har også en berettigelse i det moderne liv
af: Rebecca Holck Rosenberg, studentermedhjælperI Danmark er der 9.000 fredede bygninger og 300.000 bevaringsværdige bygninger ifølge Kulturstyrelsen. De giver hver især et indblik i den danske byggehistorie og arkitektur, men kan de stadig bruges og leve op til for eksempel moderne boligkrav? Ja, mener Realdania By & Byg og arkitektfirmaet Nova5.
Rumteknologi i klimaskærmen og regnvandsøer i gårdhaven. Det er bare to eksempler på de kreative løsninger, der er behov for i renoveringsarbejdet, når kulturarven skal leve op til det moderne livs energiforbrug, komfort og indeklimakrav.
Realdania By & Byg og arkitektfirmaet Nova5 har hver især taget et fredet eller bevaringsværdigt hus og bragt det ind i det moderne liv med krav til sundhed og komfort, uden at lægge det historiske i glemmebogen.
- Som udlejere og bygherrer ønsker vi at vise, at bare fordi en ejendom er fredet, så kan det stadig indgå i en moderne sammenhæng, siger projektleder Per Troelsen fra Realdania By & Byg til Energiforum Danmark.
Fredede betonklodser
Et konkret eksempel på det findes på Brogårdsvej 72 i Gentofte. Her ligger et hus med nøgne betonfacader, som selv arkitekten bag kaldte ”det grimmeste hus i Gentofte”. Alligevel er det fredet. Arkitekten er nemlig Poul Henningsen, og der er tale om det hus, hvor han selv boede.
PH-huset er bygget i 1937, og Realdania By & Byg overtog det i 2014 for at restaurere og energirenovere til moderne standarder.
- Da vi overtog huset, led det under, at det simpelthen ikke var muligt at varme op. Kun cirka 15 procent af huset var opvarmet, fortæller projektleder i Real Dania By & Byg Per Troelsen.
Udfordringen her er især, at huset er bygget af fredede betonsten af ingeniøren Kristian Hindhede, som udleder varmen rimelig hurtigt. Betonstenene har indbygget naturkork imellem dem, men det har ikke været isolerende nok til at opvarme huset.
- Udfordringen ved de huse, som PH’s hus fra 1930’erne, er at få dem med på klimadagsordenen og at opnå en standard, som imødekommer ønsket fra lejerne om samme komfort som i et moderne hus. For at give de her huse en berettigelse, må man skrive dem ind i den dagsorden, fortæller Per Troelsen.
Ny teknologi sikrer facaden
Realdania By & Byg fandt løsningen ved hjælp af amerikansk rumteknologi, hvor et højisolerende materiale, kaldet aerogel, tidligere er blevet anvendt. I praksis erstattede de korken med dette materiale. Aerogel er relativt nyt på det danske marked men er ældre, end man skulle tro; faktisk er det opfundet i 1930’erne, altså på samme tid som PH byggede sit hus. Derfor fik Realdania By & Byg lov til at bruge aerogelen.
De originale, røde radiatorer i huset blev restaureret med moderne termostater til varmestyring og suppleret med gulvvarme i næsten alle rum. Også kælderen, etagedækket og krybekælderen blev isoleret, og det betød at hele gulvet blev taget op.
- Det endte med at blive vores redning, fordi vi derfor kunne etablere alle nye elinstallationer under gulvet, samtidigt med at vægkonstruktionerne bevares.
Det restaurerede hus ser nu ud som det gjorde, da det stod færdigt i 1937 med de originale farver, sten og køkken; dog med opvaskemaskine og flere stik til at opfylde komfortkravene i det elektroniske, moderne liv. Samtidigt kunne den nye isolering spare 60 procent af varmeomkostningerne, og hele huset er nu opvarmet.
Restaureringen af PH-huset stod færdigt i 2016, og er nu udlejet til en familie med to børn.
Atypisk renovering af typisk bygning
Ønsket om at bevare og samtidig fremtidssikre, deles af arkitektfirmaet NOVA5, der er engageret i et aktuelt demonstrationsprojekt i Vanløse. Her ligger Sallinghus, som skal energirenoveres og fremtidssikres i form af bedre komfort og energibesparelser; samtidigt med at husets arkitektoniske kvaliteter bevares.
Det almene beboelsesbyggeri er fra 1943 og har blandt andet fire murede indgangspartier, som man ønsker at bevare. Derfor er nogle steder i bygningen ikke isoleret, men det har Nova5, som står for renoveringen, gjort op for i energibesparelser og bæredygtige elementer.
- Det er en meget atypisk renovering, men Sallinghus er et typisk beboelseshus fra 1940’erne. Vores projekt kan derfor måske åbne for nogle nye holdninger på energisiden, så man ikke behøver at miste den kulturarv, der ligger i de mange bevaringsværdige byggerier, hvor vi ønsker energirenovering, siger Hanne Vinkel Hansen, direktør, partner og arkitekt MAA i NOVA5.
Klimaforbedringer – inde og ude
NOVA5 har som del af demonstrationsprojektet i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon forbedret indeklimaet gennem et ventilationssystem, som sikrer mere plads i små boliger i forhold til et traditionelt mekanisk ventilationssystem. Ventilationen er et såkaldt ”smart-system”, der styres efter det brugsmønster, der er i den enkelte lejlighed.
Når bevaringsværdigt byggeri skal bringes ind i nutiden, stiller det dog ikke kun krav til de løsninger, der vælges i selve bygningen. Sallingshus skal eksempelvis også sikres mod klimaforandringer, og her måtte NOVA5 tænke kreativt for at sikre en både flot og effektiv regnvandsafledning.
- Vi har begyndt et LAR-projekt, hvor vi bortleder regnvand på Sallinghus’ egen grund, så kloakkerne ikke belastes, og så huset er beskyttet mod store regnskyl. Vandet bliver ledt fra taget ned til nogle synlige kanaler, der løber hen til en sø, som vi anlægger i gårdhaven, forklarer Hanne Vinkel Hansen?
Byggefasen af Sallinghus’ renovering begynder i 2019 og skal stå klar i 2020.