Roskilde Kommune overgår fra april 2019 til udelukkende at køre med eldrevne busser, og reducerer med et slag CO2-udledningen med 1400 ton årligt. Det bliver dermed den første kommune i Danmark med ren el i den kollektive vejtrafik; men ikke den sidste.

- Mange kommuner overvejer allerede at overgå til eldrift i takt med, at de nuværende kontrakter mellem kommune og trafikselskab udløber. Der er dog også kommuner, som vælger busser, der kører på biogas, og det er jo også en fin miljøvenlig løsning, som allerede fungerer i blandt andet Sønderborg og Fredericia, fortæller Carsten Hyldborg, formand for Kollektiv Trafik Forum og direktør i Fynbus.

Skal gå forrest

Han erkender samtidig, at andelen af el, hydrid og gas aktuelt er meget beskeden, når man tager hele det kollektive bus- og rutebilsnet i betragtning. Energikilden er overvejende diesel.

- Men det er kun i forhold til rutebilerne, at jeg kan se en udfordring med el på grund af de lange afstande, når en elbus i dag kun kan køre tre timer på en fuld opladning. Men her skal vi huske på, at teknologien udvikler sig hastigt, ligesom gas jo også er en mulighed. Især fordi vi har et gasnet og dermed god infrastruktur allerede, siger Carsten Hyldborg.

Han ser, ligesom Dansk Transport og Logistik, økonomi og afgifter som en udfordring for grøn udvikling.

- Selvom der er kommuner der overvejer, eller har valgt el- og gasbusser, kan meromkostningerne være en barriere for mange kommuner. Der er betragtelige merudgifter ved eksempelvis el og biogas. Det kan derfor være svært for kommunerne at gå foran som et godt eksempel uden statslig medfinansiering, påpeger Carsten Hyldborg.

Behov for nye vaner

Det handler dog ikke kun om at se på køretøjerne på de danske veje, hvis luften skal blive renere, påpeger Carsten Hyldborg. Han mener også, det er vigtigt at fokusere på at flytte flere mennesker fra kørsel i egen bil til delebilskørsel eller over i den kollektive trafik.

- Vi arbejder meget med Mobility-services, hvor man kombinerer bilkørsel med det kollektive, så man gør overgangen lettere. Et eksempel er Køge Nord Station, hvor man etablerer et stort parkeringsanlæg for at få pendlere til at tage hurtigtoget til København og dermed reducere både trængsel og forurening, siger Carsten Hyldborg og fortsætter:

- Men det er bestemt ikke nogen let opgave, og jeg har ikke svaret på, hvordan man gør. Men det handler i hvert fald om, at politikerne skal investere i højere frekvenser og fleksibilitet både på landet og i byerne, ligesom den enkelte skal være åben for at ændre vaner og enten tage den kollektive trafik eller køre flere sammen i en bil.

Carsten Hyldborg afviser dog, at den kollektive trafik er for dyr.

- En billet med 2-zoner i Odense koster 15 kroner, så det ser jeg ikke som problemet. Udfordringen er, at langt de fleste i dag er villige til både at betale mere og sidder lang tid i kø for at sidde bag eget rat.