Helsingør Rådhus er bygget i midten af 1800-tallet, og det har været vigtigt at renovere det med respekt for historien. Foto: Helsingør Kommune. 

Nænsom renovering af historisk rådhus

af: Karen Marie Pagh Nielsen, chefkonsulent i Helsingør Kommunes klimasekretariat

Energiforum Danmark har gennem en artikelserie haft fokus på rådhuse, som enten er energivenligt nybyggeri eller som er blevet energirenoveret. Den næste i rækken er Helsingør Rådhus fra 1853, som gennem de seneste år har gennemgået en større renovering med mange moderne og tekniske løsninger. Det er sket med nænsom hånd og med respekt for historien.


Ønsket om et bedre indeklima må ikke overskygge de mange historiske islæt, der er i et rådhus fra midten af 1800-tallet. Det er holdningen i Helsingør Kommune, hvor byens rådhus har fået lyse og imødekommende lokaler, bedre indeklima og masser af moderne teknologi.

- De seneste år har rådhuset i Helsingør gennemgået den helt store renovering, simpelthen fordi den smukke gamle bygning var ved at forfalde. Tag og vinduer var utætte, og det både trak og regnede ind, fortæller koordinerende serviceleder Mikael Juul Jensen.

Energirenoveringen betyder blandt andet, at taget er blevet efterisoleret med trægranulat, og de gamle vinduer, med de fine smalle sprosser, er forsynet med forsatsruder i energiglas. Selv de flotte glasmosaikker i rådhussalen, der fortæller om vigtige perioder i Danmarkshistorien, har fået et lag energiglas udenpå. Det er utrolig flot lavet, så man næsten ikke ser ændringen, men man kan i den grad mærke den på indeklimaet - og på energiregningen.

Foto: Koordinerende serviceleder, Mikael Juul Jensen, viser, hvordan de oprindelige, charmerende vinduer er forsynet med forsatsruder i energiglas. På den måde er historien bevaret samtidig med, at energiregningen er blevet mindre og indeklimaet forbedret (Helsingør Kommune).

Historisk bymidte

I Helsingør Kommune går energirenovering og klimaindsatsen hånd i hånd med vedligeholdelsen af byens rige bygningskultur og oplevelsen af kulturmiljøerne. Kommunen rummer 225 fredede og mere end 2400 bevaringsværdige bygninger, som for en stor dels vedkommende befinder sig i Helsingør bykerne, kaldet Middelalderbyen. 

Selve rådhuset er placeret på en grund, hvor der har været rådhus siden 1400-tallet, og hvor det nuværende rådhus blev opført i perioden 1853-1855. Det skete i høj grad med genanvendelse af byggematerialer fra det originale rådhus, som for eksempel kampesten.

Genopførelsen skete på dette tidspunkt, fordi den danske stat, i midten af 1800-tallet, kom med en ny lov, som skulle løfte standarden i danske fængsler. Det var relevant for Helsingør Rådhus, idet rådhus og arrest var placeret sammen. På denne tid var politi og arrest en kommunal opgave, og byggeriet afstedkom således også en helt ny arrestbygning med forbedrede forhold for de indsatte.

Mange af nabohusene i Stengade er fra 14-1500-tallet. Erik af Pommern gav Helsingør særlige købstadsprivilegier, og en overgang var Helsingør Danmarks næststørste by. Kongen opfordrede kraftigt, og med økonomiske incitamenter, til at bygge gode købstadsbygninger. Hvis man byggede sit hus i sten, fik man 10 års skattefrihed. Det er en af årsagerne til, at den gamle bydel i Helsingør har overlevet de mange brande, som gennem tiderne har ødelagt andre danske bykerner med træbygninger.

Alarmen styrer lyset

Bag de gamle stenmure i rådhuset har det ikke været muligt at udskifte alle lyskilder, uden det gik ud over helhedsindtrykket. De steder, hvor det har kunnet lade sig gøre, er der udskiftet til LED. I rådhussalen er der for eksempel nu LED-lys i buerne i loftet. Det giver et rigtig flot indtryk, som er med til at understrege rummets særlige karakter.

Energiforbruget bliver styret med den nyeste teknologi, og lyset i hele bygningen følger nu bygningens alarmsystem. Når alarmen bliver slået til om aftenen, slukkes lyset automatisk i alle lokaler.

- Det giver først og fremmest en stor besparelse på elforbruget, men det betyder også, at jeg ikke længere skal rundt ved lukketid og tjekke, om der brænder lys nogen steder, smiler Mikael Juul Jensen.

Foto: Taget på det aldrende rådhus er blevet efterisoleret med trægranulat, og medarbejderne nyder godt af et nyt ventilationsanlæg og moderne LED-belysning (Helsingør Kommune).

Et nyt ventilationsanlæg kræver tilvænning

Det gode indeklima i rådhuset er desuden blevet sikret med et nyt ventilationssystem. Men når medarbejderne har været vant til at åbne et vindue for at få frisk luft i lokalerne, er der behov for at ændre vaner. Det har taget tid, at få det til at fungere. Efterfølgende er der blevet justeret på tidsstyringen, og der er lavet nyt udsugningssystem, ligesom motorerne i ventilationssystemet er skiftet til ec-teknologi.

- Der er ingen tvivl om, at renoveringen alt i alt har givet medarbejderne en meget bedre arbejdsplads. Det er en fornøjelse, at også det visuelle er prioriteret højt, og at ændringerne er lavet i respekt for rådhusets oprindelige udtryk, slutter Mikael Juul Jensen.