Foto: Morten Høgsbro Holm 

“Alle har et ansvar for at leve mere bæredygtigt”

af: Andreas Ebbesen Jensen

I Snekkersten er den 58-årige arkitekt Morten Høgsbro Holm ved at lægge sidste hånd på sit drømmehus, der består af næsten 100 % genanvendelige materialer. “Det vigtigste for mig er at have god samvittighed i forhold til klimaet. Og her var det oplagt at kigge på, hvordan jeg boede”, siger han.


Byggeri står i dag for mere end en tredjedel af det samlede energiforbrug, og der er behov for at tænke i bæredygtige alternativer, hvis klimakrisen skal afblæses.

En af dem, der har taget udfordringen op, er den 58-årige arkitekt Morten Høgsbro Holm. Siden maj sidste år har han sammen med sin kone knoklet for at færdiggøre sit drømmeprojekt: en bolig, der er lavet i pagt med naturen og som sætter så minimalt et aftryk på klodens hårdtprøvede klima som muligt.

– Det vigtigste for mig er at have god samvittighed i forhold til klimaet. Og nu, når jeg er så privilegeret, at jeg kan bygge mit eget hus, så synes jeg også, at det var vigtigt, at jeg traf nogle bæredygtige valg, siger Morten Høgsbro Holm.

Bæredygtighed er en tre-trins raket

Huset står på en villavej i Snekkersten, og Morten Høgsbro Holm forventer, at boligen står helt færdigt inden sommeren går på hæld.

Men selvom huset kun har været under konstruktion i et års tid, har drømmen om at leve i en bæredygtige bolig eksisteret hos Morten Høgsbro Holm i flere årtier.

– Lige siden jeg gik på arkitektskolen i slutningen af firserne og starten af halvfemserne har jeg været interesseret i at bygge mere klimavenligt. Dengang hed det ‘økologisk byggeri’ og det var begrænset, hvor meget man beskæftigede sig med det. Eksemplerne var ofte et eller andet alternativt byggeri ude på landet. I dag er vi blevet i stand til at dokumentere, hvornår noget er bæredygtigt. Vi kan regne på ressourcerne og måle, hvor meget CO2, der går på at bygge. Så den drøm, jeg har haft i så mange år, er blevet lettere at realisere i dag, forklarer han.

Et er dog at drømme. Noget andet er at forvandle drømmen til virkelighed.

Det kræver nemlig både planlægning, knofedt og stor tålmodighed at manifestere sine grønne tanker til et færdigt produkt.

Bæredygtigt byggeri kan være mange ting, men for parret i Snekkersten stod det hurtigt klart, at huset skulle opfylde tre fundamentale krav: energiforbruget, skulle være så minimalt som muligt. CO2-udledningen skulle ligeså være næsten ikke-eksisterende. Og så skulle de fleste af materialerne kunne genanvendes.

– Vi er gået efter at have så mange naturmaterialer som muligt. Huset er beklædt udvendigt med ubehandlet træ, som ikke er imprægneret med giftige stoffer og som tåler at være udenfor. Indvendigt er boligen isoleret med træfiber frem for rockwool, og malingen er droppet til fordel for træpaneler, flisevægge med natursten og hvidt ler på væggene”, fortæller Morten Høgsbro Holm, der tog tre måneders orlov fra arbejdet for at hellige sig byggeriet af råhuset.

Husets tag er belagt med solceller, vinduerne er ubehandlede og indbygget med et specielt ventilationssystem, der sammen med en varmepumpe sørger for ventilation og varme til huset. Og en stor tilstødende nyttehave supplerer parret med hjemmegroede grøntsager omkring seks måneder om året.

– Min kone og jeg nyder nærheden af naturlige materialer hver dag. Der er en særlig fredfyldt stemning i huset, og det er en stor glæde for os at kunne bo et bæredygtigt hus, fortæller Morten Høgsbro Holm.

Der skal større politisk vilje til

Selvom byggeriet er forløbet rimelig glat, har der været bump på vejen undervejs. Da solcellerne skulle monteres af håndværkerne, manglede halvdelen af solcellerne i leverancen.

Og arbejdet med at få spartlet de indvendige vægge med hvidt ler krævede både flere penge og mere tid end beregnet, da Morten Høgsbro Holm måtte sande, at der skulle hyres professionelle håndværkere til at løse den opgave.

Det er dog helt normalt, at planlægningen skrider af den ene eller den anden årsag, når man kaster sig over at bygge sit eget hus, forklarer Morten Høgsbro Holm. Det skal på ingen måde afskrække andre fra at tage skridtet og bygge bæredygtigt, og den 58-årige arkitekt håber, at hans hus kan virke som inspiration til andre, der går rundt med en drøm om at leve i større samhørighed med naturen. For det er der i høj grad brug for.

– Vi er jo ved at udrydde klodens dyre- og planteliv, og vi hiver hovedsløst stadig bare ressourcer op af jorden uden at tænke på, at det en dag er slut. Vi skal blive bedre til at recirkulere, og vi skal blive bedre til at passe på naturen. Alternativet er, at fremtidige generationer står med en planet, som er fuldstændig udpint og ubeboelig, siger Morten Høgsbro Holm, der savner større politisk vilje til at fremme bæredygtige byggerier i Danmark.

– Hvis vi skal have flere til at leve mere bæredygtigt, så kræver det også, at politikerne kommer mere på banen. Lige nu er der f.eks. ikke nogen krav i bygningsreglementet til bæredygtighed. Der er krav om energibesparelser, men der er ikke krav om at skære ned på den energi, det koster at bygge huset, ligesom at der heller ikke er begrænsninger for, hvor stort husets CO2-aftryk må være. Og det er jo et oplagt sted at lovgive, siger han.

Politikerne bærer dog ikke ansvaret alene, slår Morten Høgsbro Holm fast. Forandringerne skal også ske på et personligt plan, hvis vi skal have nogen chance for at stoppe klimakrisen.

– I bund og grund handler det jo om, at vi allesammen skal blive bedre til at tænke os om og forsøge at leve på en måde, så vi er i balance med naturen. Det er noget vi skal lære. Vi har allesammen et ansvar for at leve mere bæredygtigt”, siger han.

Bæredygtigt drømmehus udspringer af naturen

Morten Høgsbro Holms hus er skabt i pagt med de grønne omgivelser uden at gå på kompromis med komforten. Ud over fundamentet, som er lavet af beton, består boligen af materialer, der er lette at genanvende, eller kan recirkulere i naturen, hvis det engang skal rives ned igen. Vi bringer et udvalg af de bæredygtige byggematerialer, som udgør fundamentet for boligen.

Foto: Morten Høgsbro Holm. Vinduer med indbygget ventilation (faktaboks 1)
Foto: Morten Høgsbro Holm. Isolering med naturmaterialer (faktaboks 2)
Foto: Morten Høgsbro Holm. Ubehandlet træ som byggemateriale (faktaboks 3)

Faktaboks 1: Vinduer med indbygget ventilation

Vinduerne er umalede og står i oliebehandlet træ. Men det er deres unikke design, der for alvor giver plus på den grønne konto. Vinduerne, der erstatter indblæsningen på et ventilationsanlæg, består af to lag glas – en forsatsrude og en termorude. Friskluftsventiler i bund- og topkarm leder udeluft i luftrummet mellem de to glaslag, hvor det forvarmes af solen. Det giver både frisk luft og et varmetilskud til boligen. Hvis der ikke er sol, bliver luften varmet op af den varme, der er i huset, som stråler ud igennem forsatsruden. En effektiv varmepumpe sørger for at trække energien fra udsugningsluften over i gulvvarmen og varmtvandsbeholderen.

De intelligente ventilationsvinduer er udviklet af et dansk firma, men teknikken har faktisk været kendt i århundreder. Det kongelige palads i Skt. Petersborg, der stod færdigt til den russiske zar Peter den Store i 1711 benyttede sig af samme princip. Paladsvinduerne bestod af en lille rude, som kunne åbnes udadtil samt en forsatsrude indadtil. Når luften steg op fra neden og kom ind i huset foroven, var luften allerede blevet opvarmet af solen i mellemrummet mellem de to glas.

Faktaboks 2: Isolering med naturmaterialer

Mange danske huse er isoleret med stenuld, ofte af mærket Rockwol, men Morten Høgsbro Holm ønskede en langt mere naturvenlig isolering af sit hus. Derfor faldt valget på træfiber, der ikke forurener og som kan recirkuleres, når det engang skal pilles ud af huset igen.

Maling var selvfølgelig også et no go, og i stedet blev indersiden af huset piftet op med ubehandlede træpaneler eller flisevægge med natursten. I stuen blev væggene "malet” hvide ved at spartle dem med hvidt ler frem for maling. Den hvide ler kan gå i et med naturen, når det engang skal pilles ned igen. Leret blev sprøjtet op på væggene med en luftkanon og dernæst spartlet glat på væggen. Denne form for isolering gør, at ydervæggene kan ”ånde”. Leroverfladerne medvirker til at optage og afgive fugt alt efter luftfugtigheden i huset. Det giver sammen med den friske luft gennem vinduerne et behageligt indeklima.

Faktaboks 3: Ubehandlet træ som byggemateriale

Træer er et af klodens mest miljøvenlige råmaterialer, da det er skabt af naturen selv og lavet af solenergi og vand. Træer fjerner desuden noget af den CO2 fra luften, som ellers ville give drivhuseffekt. Denne oplagring af CO2 sker både i stående træer og i træprodukter.

Valget af træ som byggemateriale til Morten Høgsbro Holms hus var derfor et oplagt valg. For at sikre en bæredygtig facadebeklædning uden giftig imprægnering eller maling, faldt valget på Saga Wood – en facadebeklædning af varmebehandlet fyrretræ, der er imprægneret med ren linolie. Varmebehandlingen – også kaldet termobehandling – modvirker råd og svamp, ved at fjerne de stoffer fra træet som mikroorganismerne lever af.