I kølvandet på valgkampen, står klimaet øverst på dagsorden, og der er både et ønske om og et behov for at handle. Et oplagt sted at tage fat er i byggeriet. Det er nemlig ansvarlig for ca. 30 % af den samlede affaldsmængde i Danmark og på europæisk plan ansvarlig for 33 % af vandforbruget, samt 40 % af både materiale- og energiforbruget.

Fra energi til bæredygtighed

Henrik Fred Larsen står i spidsen for EPD Danmark, som er placeret på Teknologisk Institut. Han arbejder til daglig med at hjælpe byggeriets virksomheder med at navigere i den grønne omstilling, bl.a. når det gælder bæredygtighed af byggematerialer.

Ifølge Henrik Fred Larsen, har der været stort branchefokus i forhold til at reducere energiforbruget i bygninger – særligt i forhold til driften af bygninger.

- Efter indførslen af energiklasserne i bygningsreglementet for år tilbage er bevidstheden om energioptimering til stede hos de fleste, og vi ser mere og mere energieffektive byggerier. Faktisk viser flere studier, herunder et studie fra SBi fra 2017, at miljøpåvirkningerne over hele levetiden af et byggeri (målt som CO₂ udledning og energiforbrug) nu er større for de materialer, der anvendes, end for driftsenergien, siger Henrik Fred Larsen.

Selvom det er oplagt at mindske energiforbruget i bygninger, så skal det ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur. Og det stiller høje krav til f.eks. materialers miljøegenskaber, bygningers indeklima og dagslysforhold, totaløkonomi samt miljø- og arbejdsmiljøforhold under byggeprocessen.

Bæredygtighed i byggeriet er således langt mere end energi og CO₂, om end disse er vigtige indikatorer i det samlede regnskab. Her har byggematerialer en vigtig rolle – og det er der nu kommet mere fokus på.

- Det er altså oplagt at se på byggematerialerne. Og vi oplever, at flere og flere aktører i byggebranchen begynder at fokusere på netop disse, men også, at det kan være en udfordring at vurdere bæredygtigheden af de forskellige materialer - ikke mindst at vurdere, om der er nogle, der er ”bedre” end andre, siger Henrik Fred Larsen.

Dokumentation af bæredygtighed

Udfordringen er, hvordan man definerer et bæredygtigt byggemateriale. Tager man udgangspunkt i kriterierne for certificeringsordningen DGNB, er det tydeligt, at der er mange aspekter at overveje, og kort sagt vil konklusionen være, at det er svært at pege på ’et’ bæredygtigt materiale.

- Én ting er, hvordan et materiale ”performer” i forskellige perspektiver, hvis vi ser på bæredygtigheden af materialet isoleret set. Men de performancekrav eller specifikationer, det udsættes for på bygningsniveau - altså når det indgår i bygningen – kan være afgørende, forklarer Henrik Fred Larsen.

En af udfordringerne er, at ét materiale måske har et betydeligt mindre miljøaftryk end en tilsvarende mængde af et andet materiale, når man kigger på anvendelse af ressourcer, CO₂ udledning og energiforbrug til at producere det.

Og hvis de to materialer ikke opfylder samme tekniske specifikationer eller f.eks. ikke har samme levetid, så kan det ”gode materiale” faktisk ende med at være et miljømæssigt ringere valg for bygningen.

Helhedsfokus og dokumentation

En udpræget holdning i branchen er, at bæredygtighed skal vurderes holistisk og på bygningsniveau. Tager man udgangspunkt i DGNB, er der mange af kravene, som refererer til de materialer, vi bygger ind i vores bygninger, da disse er vigtige i et holistisk perspektiv.

- Så selvom det er vigtigt at kigge på bæredygtighed af bygningen i hele dens levetid, er forudsætningen for dette dog, at man kender de indgående byggematerialers bæredygtighedsprofil. Det vil især sige den miljøbelastning produktionen af materialerne - herunder udvinding af råmaterialer - har afstedkommet.

Den bedste og mest valide måde at opgøre dette på er ved hjælp af EPD’er (Environmental Product Declarations), på dansk kaldet miljøvaredeklarationer, forklarer Henrik Fred Larsen.

EPD’er er således en forudsætning for at kunne bestemme en bygnings relative miljøbæredygtighed. Samtidig kan en EPD give byggevareproducenten indsigt i sit produkt, både i forhold til miljøperformance, processer og indhold. Den viden kommer fra den livscyklusvurdering, LCA, der ligger til grund for en EPD.

Hvis denne viden bruges aktivt, fx til produktionsoptimering med fokus på bæredygtighed, har det stor værdi i den grønne omstilling.

Fakta: Relevante publikationer og igangværende projekter