Hanne Chone, 75 år 

Medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion, som udspringer af Klimabevægelsen 350. 

Mor til to sønner og to børnebørn. 

Bor i Egå, Aarhus.  

Hvorfor marcherede du til Folkets Klimamarch?

For at lægge maksimalt pres på det politiske system og sørge for, at vi får et klart løfte og ikke kun alt den her varme luft, som vi indtil videre har hørt fra bl.a. statsministeren og Mette Frederiksen. Og for at sikre fremtiden for mine børnebørn og børnebørn over hele verden. Vi har en pligt til at skabe en bedre planet for fremtidige generationer.

Danmark er bagud både i forhold til egne mål for vedvarende energi – som inkluderer store mængder biomasse, der ikke er CO2-neutralt – og i forhold til forpligtelser overfor EU's samlede bidrag under Parisaftalen. Hvor mener du, vi først og fremmest skal sætte ind for at vende skuden?

Vi bliver nødt til at holde igen med flyrejser. Flyafgifter er bestemt en mulighed, men vi skal også passe på ikke at kaste særligt den ældre befolkningsgruppe under bussen. Folk på min alder har jo arbejdet hårdt hele deres liv og nu har de endelig tid og råd til at rejse, og det skal de også have lov til. Jeg vil hellere have flyselskaberne til at handle. De underbyder hinanden for øjeblikket, og det lokker selvfølgelig langt flere til at tage flyet. Løsningen kunne være, at de brugte flere penge på udvikling af billigere brændstoffer fx.

Og så synes jeg også, at det er på høje tid, at landbruget giver deres bidrag til et grønnere klima. Det kunne de fx. gøre ved at omlægge til plantebrug i langt større grad, samt ved at skære ned på de arealer, der bruges til landbrug, og plante skov i stedet.

Hvad gør du selv for at skære ned på forbruget og leve en grønnere tilværelse?

Jeg har droppet min bil og investeret i en el-cykel, som jeg bruger flittigt. Jeg er også blevet meget mere bevidst om, at jeg ikke behøver at have lyset tændt i alle værelser, eller behøver at tage så lange brusebade. Jeg prøver også at holde igen med indkøb af tøj og elektronik. Jeg fik tilbudt en ny ipad forleden, men takkede standhaftigt nej. Min gamle iPad kører lidt langsomt, men fungerer jo fint.

Hvor længe har du været klimabevidst?

Jeg har altid været kritisk over for landbrugets klimaaftryk. Mine børn går meget op i dyrevelfærd, og det har smittet af på mig. Men jeg er blevet meget mere bevidst om udfordringerne med klimaet efterhånden, som det er blevet et stort emne. Jeg er meget inspireret af de unge mennesker, som kæmper bravt for en grønnere verden, og de har uden tvivl givet mig et skub og fået mig til at skære ned på mit forbrug.

Hvem bærer det største ansvar - os som enkeltindivider eller politikerne?

Vi har de politikere, vi fortjener, så vi bliver også nødt til at tage ansvaret for klimaets tilstand på vores egne skuldre. Vi har sovet i timen, og vi har nydt livet i fuld udstrækning og gør det jo også stadigvæk. Og nu er det på tide at vågne op. Det er ikke spor sjovt, når man skal til at skære ned på de goder, man er vant til. Men det er nødvendigt, og det kommer til at gøre ondt, før det kan gøre godt.

Føler du selv et ansvar for den klimakrise, vi befinder os i?

Ja, jeg har jo lallet derudaf ligesom alle andre. Så jeg føler et ansvar for de yngre generationer, og jeg synes, det er så meget på sin plads, at de råber os op og siger: Kom så, tag et ansvar! Vi har skubbet klimaproblemet til side i vores glæde over at kunne købe større huse, større biler og rødvin ad libitum. Det har været sjovt at være med på forbrugsbølgen, men nu skal det stoppe. Der er ingen vej uden om.

Tror du vi kan nå at redde vores planet?

Det håber jeg, men jeg er bekymret. Det kræver, at politikerne i Danmark og Europa viser større vilje. Og at vi kan få udskiftet en vis person i Det Hvide Hus i USA med en lidt mere fornuftig person. Heldigvis er der også flere store firmaer - bl.a. i Silicon Valley - der er begyndt at tage et større ansvar og tænke i nye, grønnere løsninger. Og det er alfa omega, hvis skuden skal vendes. Ændringeren skal tages fra top til bund.

Frederik Roland Sandby, 25 år

Medlem af Den Grønne Studenterbevægelse, et initiativ startet af studerende fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner i foråret 2018.

Studerer geografi og historie på RUC. Skal starte på kandidatuddannelsen i klimaforandringer efter sommerferien. 

Bor i Køge.

Hvorfor marcherede du til Folkets Klimamarch?

Jeg marcherede for klimaretfærdighed i verden og mere specifikt for, at vi i Danmark tager vores ansvar som nation på os i forhold til at sætte kursen for et sundere klima. Selvom der er rigtig stort fokus på klimaet hos befolkningen, så er det virkelig få partier på Christiansborg, som rent faktisk lever op til den opmærksomhed, der kommer fra vælgerne. Det er som om, at partierne tror, de kan slippe af sted med at fortsætte med at føre slatten og uambitiøs klimapolitik. Men hvis der ikke handles nu, så er det ikke sikkert, at vi når at komme i mål med de målsætninger, som der skal opfyldes for at redde klimaet.

Danmark er bagud både i forhold til egne mål for vedvarende energi – som inkluderer store mængder biomasse, der ikke er CO2-neutralt – og i forhold til forpligtelser overfor EU's samlede bidrag under Parisaftalen. Hvor skal vi først og fremmest sætte ind for at vende skuden?

Før vi overhovedet kan begynde at tale om, hvilke metoder, der skal til for at løse klimakrisen, er vi først nødt til at sætte den rette kurs. Jeg mener derfor, at man skal lave en ny klimalov, der laver et bindende reduktionsmål hvert femte år. Og det mål skal samtlige partier så komme med løsningsforslag med. Klimaloven skal være på niveau med finansloven og noget, som politikerne løbende skal tage stilling til. På den måde holder vi dem hele tiden i ørerne.

Hvor længe har du selv kæmpet for klimaet?

Omkring halvandet år. Jeg har aldrig før været politisk aktiv eller særligt politisk interesseret. Men da jeg friede til min kæreste, fyldte tankerne om børn og fremtiden mere og mere, og det fik mig til at tænke over klimaet. Kan jeg med god samvittighed sætte et barn i verden, når det står så skidt til med planeten? Den bekymring fik mig til at gå ind i klimakampen. I første omgang satte jeg mig ind i krisen ved at se YouTube-videoer, men det var først, da jeg skiftede retning på universitetet og begyndte at læse geografi, at engagementet for alvor tog fart. Når man studerer de naturgeografiske processer, der foregår, så forstår man jo slet ikke, at politikerne ikke følger op og matcher de processer, der er i gang ude i naturen.

Føler du til tider en afmagt over for problemets omfang?

Jeg er så heldig, at jeg er kommet ind i klimakampen på et tidspunkt, hvor der virkelig er kommet vind i sejlene. Problemet er bare, at det slet ikke rykker hurtigt nok. Vores politikere mangler at anerkende vores rolle på globalt niveau. Jeg mener, at vi skal være rollemodeller og vise, at velfærd og et lavt CO2-aftryk sagtens kan gå hånd i hånd. På den måde kan vi jo forhåbenligt fungerer som inspiration til andre nationer.  Vi har de bedste forudsætninger for at gå forrest i kampen for et bedre klima. Vi er et lille land, vi er rige, vi er vanvittigt innovative og generelt set meget veluddannede. Hvis vi ikke kan løse det her, så er der jo ingen andre, som kan.

Hvem bærer det største ansvar - os som enkeltindivider eller politikerne?

Jeg mener, at vi er ansvarlige over for alt det, vi selv har indflydelse på. Og som almindelig borger i dette land har du indflydelse på klimaet gennem din stemmeret, dit personlige forbrug og en del andre, demokratiske processer. Det er dit ansvar at hjælpe et grønnere samfund på vej ved at bære det ind i vores sociale og demokratiske fællesskaber. Når det er sagt, så afhænger graden af ansvar jo også af, hvor meget magt, du har. Og derfor ender det helt store ansvar for klimakrisen jo også hos dem, der har størst magt i det her land - altså politikerne. Et ansvar, som de har forsømt i årtier.

Føler du selv et ansvar for den klimakrise, vi befinder os i?

Ja. Jeg føler særligt et demokratisk ansvar for at forsøge og skabe den forandring i samfundet, som der mangler. Det er også derfor, at jeg er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. I dette fællesskab kan jeg være med til at lave de samfundsforandringer, der skal til for at redde kloden.

Hvad gør du selv for at skære ned på forbruget og leve en grønnere tilværelse?

Jeg spiser væsentligt mindre kød, end jeg nogensinde har gjort. Og så har jeg skåret oksekød helt fra, da det er en kæmpe faktor i klimaregnskabet. Jeg mener dog ikke, at vejen frem er en rabiat tilgang, hvor alle former for kød fuldstændig skæres bort. Det handler i højere grad om at ændre vores madkultur, så vi fx. kun spiser 10% af den kød, der havner på middagsbordet i dag. Hvis vi vil bevare den levestandard og velfærd vi har nu, så er vi nødt til at ændre den måde, vi spiser på.

Tror du vi kan nå at redde vores planet?

Hvis ikke, jeg troede vi kunne redde Jorden, så ville jeg ikke kæmpe så hårdt for det. Der er stadig tid, men det kræver også, at vi handler nu. Der er dage, hvor jeg vågner op og ikke har meget håb for fremtiden. Men der er også andre dage, hvor jeg er sammen med ligesindede i Den Grønne Studenterbevægelse fx., og jeg tænker: hvis ikke vi kan ændre verden, hvem i alverden kan så?

Kampen for et sundere klima er måske det vigtigste slag i vor levetid. Men hvad kan du selv gøre for at bremse den globale opvarmning og sikre en grønnere fremtid for kommende generationer? Det spørgsmål forsøger Energiforum Danmark at besvare i en artikelserie, der hele året sætter fokus på meget konkrete – men også meget forskellige – måder, at reagere på klimaudfordringen på.