På Syddjursland, nær Aarhus og tæt på Søren Ryge Petersens og Bonderøvens gårde ligger Friland. En økologisk landsby med vægt på bæredygtig livsstil, gældfrihed og selvstændigt erhverv.

Friland blev grundlagt af den økologi-inspirerede ildsjæl Sten Møller i 2002 sammen med DR-producer Anton Gammelgaard og Sten Møllers eks-kæreste, den sociale organisator Dorthea Arnfred.

Foran rullende kameraer flyttede 14 familier ind - nøje udvalgt blandt et væld af ansøgere – og snart blomstrede det økologiske fristed med huse, minilandbrug og små virksomheder.

I dag har Friland udviklet sig fra TV-koncept til et mindre Mekka for iværksættere, samfundskritikere og familiemennesker, som alle drømmer om at leve et liv afkoblet fra samfundets stress og jag. 75 voksne og 35 børn fordelt på 45 forskellige husstande lever side om side med fælles visioner og principper om miljømæssig bæredygtighed, affaldsfrihed og ingen gæld.

Halvandet hektar af den økologiske landsby blev i sin tid fredet til et erhvervsområde, som udefrakommende virksomheder kunne købe sig ind på.

Ideen var, at de i fællesskab med Frilands egne iværksættere skulle eksperimentere med produktionen af nye bæredygtige byggematerialer og innovative genbrugsmetoder. Men interessen udeblev, og i stedet skabte Frilands beboere deres egne småvirksomheder.

En af disse er ejet af grundlæggeren Steen Møller. Den består af et værksted, hvor den 65-årige eks-landmand bl.a. producerer halmelementer til isolering samt bæredygtige håndvaske og rensningsanlæg. Alt er produceret i pagt med - og i respekt for - naturen. Et radikalt skifte fra de produktionsmetoder, der ellers dominerer den vestlige verden.

– De sidste 200 år har vores kultur været bygget på en kamp mod naturen. Målet om at leve i stadig større og større velstand helliger midlet om at nå derhen. Og det betyder, at vi er ved at ødelægge klimaet og hele vores fauna, fortæller Steen Møller.

Det er dog begrænset, hvor stor en forskel man selv kan gøre fra sit eget værksted. Derfor har Steen Møller taget initiativ til en ny, bæredygtig landsby ved navn Grobund i Ebeltoft. Drømmen er at skabe et grønt iværksættersamfund, hvor produktionen af nye, bæredygtige byggematerialer og udviklingen af innovative løsninger til genbrug for alvor kommer i højsædet.

Fabriksbygninger på 10.000 kvadratmeter, som de 160 medlemmer af Grobund har købt for 8 millioner kroner. Foto: Grobund

Gennem innovative biologiske og teknologiske løsninger, vil Grobunds beboere bl.a. eksperimentere med cirkulation af råstoffer og derved inspirere andre til lignende løsninger på klodens problemer.

– Vores overordnede plan er at udvikle og eksperimentere i forhold til bæredygtighed og genbrug. Vi står på skuldrene af de erfaringer, vi har gjort fra Friland, men håbet er selvfølgelig, at vi kommer meget længere med udviklingen af nye, bæredygtige metoder med Grobund, siger Søren Møller, men slår samtidigt fast, at Grobund i lige så høj grad handler om at skabe de bedste forudsætninger for livet.

– Vores forbrugsvaner er løbet løbsk, og det skal der gøres noget ved, hvis vi vil redde klimaet og skabe en fornuftig fremtid for vores børn og børnebørn. Med Grobund tilbyder vi en alternativ livsførelse, som gør op med de forbrugsvaner, som er så altødelæggende for klimaet i øjeblikket, siger han.

Bæredygtigt hus begravede gælden

Steen Møller har ikke altid selv ført en alternativ livsførelse. Som de fleste andre danskere gik han i mange år på arbejde hver dag for at indkassere sin løn. Først som økologisk landmand, senere som underviser på Den Økologiske Landbrugsskole i Store Vildmose ved Åbybro i Vendsyssel og fra 1986 som forstander på Sønder Felding Højskole, som han var med til at stifte.

Begge steder kæmpede han med økonomien og særligt som landmand stiftede han stor gæld. Og på et tidspunkt besluttede Steen Møller sig for at bryde ud af hamsterhjulet.

– Da økonomien kom til at fylde nærmest alt, begyndte jeg at endevende mit liv. Er det virkelig kun arbejde og penge, det hele går ud på? Det måtte kunne laves på andre præmisser, tænkte jeg, fortæller Steen Møller.

Den helt store åbenbaring kom i 1992, da han lykkedes med at bygge sit helt eget hus i Sønder Felding for de 300.000 kroner, han havde på lommen. Huset blev bygget i rundtømmer, med stråtag, isoleret med hør og halm og med solfanger og masseovn.

Projektet var en succes. Steen Møller blev gældfri og sad pludselig med en årlig omkostning på bare 6000 kroner.

Halmhuset i Sønder Felding tiltrak sig en del opmærksomhed, og i slutningen af 1990’erne lavede Steen Møller tre tv-udsendelser om opførelsen af endnu et halmhus sammen med DR. I den forbindelse mødte Steen Møller DR-journalisten Anton Gammelgaard, og få år efter var Friland en realitet.

Friland er i dag vokset til 10 hektar. Rammerne er fyldt ud, og økosamfundet har vist sin store succes. Steen Møller kunne med god samvittighed godt læne sig tilbage og nyde livet. I stedet har han kastet sig over sit mest ambitiøse projekt hidtil med Grobund.

Livet skal leves i harmoni med naturen

Foreningen Grobund består af 700 medlemmer, hvoraf 160 har betalt 50.000 kroner hver til et såkaldt brugerbevis. Det giver Grobund en samlet kapital på otte millioner kroner. Penge, som er gået til købet af fabriksbygninger på 10.000 kvadratmeter på færgehavnen i Ebeltoft, der tidligere huserede stålfabrikken Tata Steel.

Ud over fabriksbygningerne arbejder Steen Møller og resten af Grobunds forening for at købe en nærliggende grund på 22 hektarer, som skal danne ramme for bosættelserne til de minimum 160 indbyggere.

Med Steen Møllers egne ord kæmper Grobund lige nu mod “en masse bureaukratisk bøvl” fra kommunen, der først skal have både kommuneplaner og lokalplaner på plads førend købet af grunden kan blive en realitet. Men Friland-pioneeren håber og tror på, at de grønne iværksætter-ildsjæle kan starte byggerierne engang i 2020.

Hvor boligerne på Friland er tilsluttet både el og vand, skal boligerne i Grobund være helt uden tilslutning til elnettet, vandforsyningen og kloaknettet. Desuden skal der være plads til økologisk landbrug, produktionsvirksomheder, bæredygtigt fiskeri og kulturliv.

Missionen er at skabe et helt samfund i pagt med naturen, som forhåbentligt kan inspirere andre til at bryde ud af hamsterhjulet og leve livet på en anden måde. For det er der behov for, fastslår Steen Møller.

Infomøde om konceptet bag Grobund på Brenderup Højskole. Foto: Agnes Skifter Madsen

– Vi bruger økonomi, arbejde og rationalitet til at underlægge os naturen. Og fra at de har været midler, er de gået hen og blevet et mål i sig selv. Det er blevet et mål i sig selv at have et arbejde og kunne producere en masse og være i besiddelse af en masse penge. Og for at nå derhen har vi underlagt os naturen og udpint klimaet, og det er fuldstændig galt afmarcheret. Vi skal arbejde med naturen - ikke kæmpe imod den, siger han.

Og arbejdet er allerede godt i gang, på trods af at de fysiske rammer for den bæredygtige landsby endnu ikke er helt på plads.

Et savværk, der giver indbyggerne mulighed for selv at save tømmer ud til husene, er allerede stablet på benene. Og mens nogen arbejder med at tørre tang og udvinde det vitaminrige naturprodukt til at fungere som tilsætningsstoffer i fødevarer, knokler andre for at udvikle økologisk landbrug og stable en bæredygtig fiskekultur på benene.

Selv har Steen Møller udviklet et CO2-frit fordampningsanlæg, der står i et drivhus og udnytter spildevandet til at gøde grøntsagerne med.

Hans helt store projekt er dog arbejdet med at omdanne halmblokke til isolering af huse. Halmen snittes og presses sammen, hvorefter den blandes med vand og opvarmes til 150 grader. Ved opvarmningen nedbrydes ligninen i halmen.

Lignin fungerer som en slags lim og er et fantastisk bindemiddel, som kan nedbrydes i naturen igen. Ved at udvinde ligninen kan Steen Møller tilsætte den i nye halmblokke og derved opnå en langt bedre isolering. Han vurderer, at en halmblok, der er 40 cm. tyk og en meter bred kan tage et tryk på minimum 50 ton - og sandsynligvis også det dobbelte.

Grobund skal skubbe til status quo

Erfaringen med at drive en halmelementfabrik har Steen Møller fra en mindre fabrik, som han indtil for få år siden drev på Friland. Visionen er at udvide produktionen med en større fabrik på Grobund, som kan producere isolering til 4-5 huse om dagen. Det vil sandsynligvis koste i omegnen af 20-40 millioner at få stablet på benene. Men så er banen også kridtet op til at producere billige og affaldsfrie huse på samlebånd.

Selvom halmelementfabrikken med Steen Møllers egne ord stadig er fremtidsmusik, tror han fuldt og fast på, at det nok skal lykkes på sigt.

Ideen om fabrikken er ikke født ud af ønsket om økonomisk overskud. Penge har ingen interesse for den 64-årige grønne iværksætter. Hans skabertrang er født ud af en interesse for samfundet, naturen og alle de mennesker, der betyder noget for ham.

Det er i den ånd, at Grobund skal bygges, forsikrer Steen Møller. Som et alternativ til den måde resten af os har valgt at indrette vores liv på.

– Grobund skal være med til at skubbe til vores kultur, som har spillet fallit.  Vores mål er at fremme livet på Jorden - både vores eget og naturens liv. Vi ønsker at sætte livet i centrum og inspirere andre til at på en anden måde, der er i harmoni med naturen. At skabe rammerne for et liv uden affald, uden gæld og af hensyn til alle levende organismer på denne planet”, siger han.

Om Økosamfund i Danmark

Om ‘Grobund’