I oktober 1973 udbrød den 5. arabisk-israelske krig, da Egypten og Syrien angreb Israel. For første gang anvendte de arabiske stater olien som et middel til at svække Israel. De truede med at stoppe olien til de lande, som støttede Israel, og sendte oliepriserne i vejret. Priserne blev forhøjet fra 3 til 12 dollars pr. tønde, og der blev lukket for eksport til flere lande, bl.a. USA og Nederlandene.

Også Danmark blev hårdt ramt af oliekrisen. I 1973 udgjorde olie 90 procent af energiforbruget, og de markante prisstigninger på fyringsolie og benzin forårsaget af krigen ramte landet hårdt. Løsningen var klar: Danmark skulle gøres mere uafhængig af det sorte guld og man begyndte derfor at kigge på alternative energikilder.

Biomasse producerer 60 % af den samlede vedvarende energi

En af alternativerne var biomasse. Biomasse er en vedvarende energikilde og kan være alt fra energiafgrøder til restprodukter fra landbrugs- eller skovdrift og affald af biogen oprindelse. Biomasse kan anvendes til at producere både varme og el. Den spiller en afgørende rolle i forhold til at reducere CO2-udledningerne fra eksisterende kulkraftværker gennem samfyring og produktion af miljørigtig varme.

Og halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra biomasse, hvilket er 33 procent mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik netop har lavet.

Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi 1995-2018. Illustration/Danmarks Statistik. PJ står for petajoule energi. Grafik: Danmarks Statistik.

De store konventeringer fra kul til biomasse i varmesektoren kom med energiaftalen fra 2012, hvor den daværende regering ønskede at komme væk fra kul som energikilde.

Energiaftalen forpligtede energiselskaberne til at finde ud af, hvordan vi kunne komme af med kullet. Her åbnede man fra politisk side op for at gøre det mere fordelagtigt at skippe kullet afsted ved blandt andet at give økonomiske incitamenter til at konvertere eksisterende kulfyr og gasfyr til biomassefyr.

“Biomasse spiller en enorm vigtig rolle i forhold til at få udfaset kul og gas til fjernvarme. Hvis vi opgør den samlede andel af vedvarende energi, kommer knap 60% fra biomasse. Og så længe der ikke findes bedre alternativer, er bæredygtig biomasse et vigtigt værktøj til at vende kullen ryggen”, siger Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi hos Dansk Energi.

Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi hos Dansk Energi.

Klimabelastning tæller ikke med i det danske CO2-regnskab

Flere kritikere er dog enige om, at biomassen har bedst af at blive liggende i værktøjskassen, når klodens skrantende klima skal repareres af alternative energikilder.

Biomasse bidrager nemlig betydeligt til Danmarks samlede klimabelastning, selv om dette ikke fremgår af de officielle statistikker. Hvis man medregner Danmarks årlige forbrug af biomasse, ligger vores samlede CO2-udledning nemlig 19 millioner ton højere end det officielle tal på 48 millioner ton om året.

Kristine van het Erve er ikke enig i, at Danmarks store forbrug af biomasse som energikilde snyder på vægtskålen i forhold til den samlede klimabelastning.

“Der er en CO2-udledning forbundet med brugen af biomasse. De træer, som omdannes til energi, har suget CO2, og når de brænder og går i forrådnelse udsendes der CO2. Den udledning bliver noteret i det land, som træet er fældet i. Hvis vi noterede CO2-udledningen i Danmark ville vi jo dobbeltføre den.

Derfor holder vi os til de regler, som FN dikterer, nemlig at opgøre CO2 fra biomasse som værende nul i forhold til den afbrænding vi bruger i Danmark”, siger hun og fortsætter:

“Vi forsøger ikke at snyde på vægtskålen. Vi følger fuldstændig de internationale regler, der er blevet vedtaget. Og hvis politikerne kommer frem til, at nu skal vi opgøre det her på en anden måde, så gør vi gerne det. Det vigtigste er, at vi får noteret udledningerne på globalt plan. For om vi udleder det her eller i et andet land er jo sådan set ligegyldigt. Det er lige skadeligt for klimaet”.

Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer. Siden årtusindskiftet er andelen af importeret biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark steget år for år. I 2018 måtte Danmark importere 37 procent af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Kristine van het Erve Grunnet pointerer, at Dansk Energi arbejder hårdt for at sikre, at den biomasse, der importeres til Danmark, kommer fra bæredygtige skove. Men hun efterspørger også, at politikerne kommer mere på banen i forhold til mere regulering på området, som sikrer, at biomasse og bæredygtighed altid går hånd i hånd.

“Vi har flere gange bedt om at få mere regulering på området, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Derfor lavede vi sammen med Dansk Fjernvarme i 2016 en brancheaftale, der skal sikre at biomassen er bæredygtigt”, siger Kristine van het Erve Grunnet.

Hun slår dog fast, at Dansk Energi ikke er bekymret for, hvorvidt den biomasse, der brændes af i Danmark, er bæredygtigt. 

“Vi har fuldstændig ro i maven omkring, at den biomasse vi bruger er bæredygtig og kommer fra bæredygtig forvaltede skove. Og langt hovedparten af den biomasse, vi bruger, ville være gået tabt alligevel. Den ville have forrådnet ude i skoven og udledt CO2 eller være blevet brændt af i forbindelse med savværkerne og de rester de har der. Nu bruger vi bare den restfraktion til at lave el og varme i Danmark, og det mener vi grundlæggende er en rigtig god idé.

Politikerne tør ikke pille ved biomasse

Dansk Energi fastholder altså, at biomasse er nødvendigt, hvis kul skal udfases. Det mener seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen, Jørgen Henningsen, ikke.

“Det er “fake news”, når Dansk Energi hårdnakket hævder, at biomasse er nødvendigt for udfasningen af kul. Det er helt overvejende vindenergi, der har sendt de kulfyrede kraftværker på pension. Biomasse er i øvrigt for dyr til el-produktion i et liberaliseret marked, bortset fra korte perioder med særlig høje el-priser. Den voldsomme omlægning til biomasse er først og fremmest drevet af fjernvarmeselskaberne, der har mistet den del af forsyningen der kom fra de nu nedlagte eller ombyggede kraftvarmeværker og som desuden i biomasse har fundet en afgiftsfri – men langt fra CO2-fri – energikilde”, siger han.

Jørgen Henningsen plæderer for en nedtrapning af særligt træbaseret biomasse, da det er den form, som er mest problematisk i forhold til CO2-udledningen. En fuldstændig udfasning af biomasse som energikilde i Danmark via afgifter f.eks., tror han ikke er realistisk.

“Alle de milliardinvesteringer, der i de seneste år er foretaget i omlægning af varmeforsyning til biomasse, er jo sket, fordi det giver forbrugerne lavere varmepriser – ikke fordi det, som oftest hævdet, er en grøn omstilling. I mine øjne er det utænkeligt, at nogen regering vil vove at lægge sig ud med så mange tusinde vælgere ved at foreslå en afgift på biomasse”, siger han og fortsætter:

“I en mere klimaambitiøs verden bliver biomasse en ressource, der skal bruges til andre formål end produktionen af lunkent vand, som en tidligere direktør i Dansk Fjernvarme yndede at sige”.

Intet tyder dog på, at brugen af biomasse trappes ned lige foreløbigt. Til næste år  åbner HOFOR dørene til en ny biomassefyret kraftværksblok på Amagerværket. Den skal forsyne, hvad der svarer til 60 procent af varmebehovet i København og 35 procent af fjernvarmebehovet i det storkøbenhavnske område.

Det skal nok puste yderligere til flammerne under den i forvejen brandvarme kartoffel, som biomasse har udviklet sig til i det klimaambitiøse energi-Danmark.

Jørgen Henningsen, seniorrådgiver ved European Policy Centre. Foto: Liri Copaci