Illustration af typiske etagehuse, der blev brugt til CoNZEBs analyser i Danmark (øverst til venstre), Tyskland, Italien og Slovenien. 

EU-projekt viser muligheder for opførelse af billigere lavenergibyggeri

af: Af Kim Wittchen og Kirsten Engelund Thomsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Ove Christen Mørck og Miriam Sanchez Mayoral Gutierrez fra Kuben Management, samt Mikkel Jungshoved fra BL - Danmarks Almene Boliger

EU-projektet CoNZEBs arbejder for at reducere barriererne for konstruktionen af lavenergibyggeri. Det gør de ved at identificere løsninger for reduktion af omkostningerne ved opførelse samt efterfølgende at analysere livscyklusøkonomi og –miljøbelastning af de forskellige løsninger.

EU's Byggedirektiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) kræver, at alle nye bygninger ved udgangen af 2020 er næsten nul-energibygninger (NZEB).

Opførelse af NZEB er en økonomisk udfordring, og EU-projektet CoNZEBs – ”Solution sets for the cost reduction of new Nearly Zero-Energy Buildings” (2017-2019) – med deltagere fra fire lande Tyskland, Italien, Danmark og Slovenien, arbejder på at løse denne udfordring.

I dansk CoNZEBs sammenhæng betragtes NZEB som værende lavenergibyggeri jf. Bygningsreglement 2018 (BR18).

Baseret på definition af en typisk NZEB-etagebolig i hvert af de deltagende lande er der identificeret løsninger, som har potentiale til at reducere investeringsomkostningerne og samtidigt opretholde energibehovet defineret i nationale regler for næsten nul-energibygninger.

Et løsningssæt er en kombination af forskellige foranstaltninger til bygningen, der har til formål at levere den samme lave energiydelse, men til lavere investeringsomkostninger.

Løsningssættene er for Danmark er:

  1. Højeffektiv isolering i udvendige vægge, hvilket resulterer i lavere konstruktionsomkostninger til fundamenter, vinduesisætning og tag.
  2. Solvarme til varmt vand; nedsat isoleringstykkelse i vægge, tag og gulv.
  3. Vinduer med fire lags glas; naturlig ventilation (ulovlig dags dato, da der kræves balanceret mekanisk ventilation i nye etagehuse); varmegenvinding på det grå spildevand.
  4. Nedsat isoleringstykkelse i vægge, tag og gulv; decentral mekanisk ventilation; effektive vandarmaturer.
  5. Nedsat isoleringstykkelse i vægge, tag og gulv; decentral mekanisk ventilation, solcelle-paneler på taget.

Tabel 1. Oversigt over omkostninger fra analyser af løsningssæt. Klimaskærmen er gennemsnitlig U-værdi af bygningen [W/m²K]. Energiomkostninger er angivet i kr./(m² år), og investeringsomkostninger er forskellen sammenlignet med en typiske NZEB i kr./m².

Nulenergibygninger er billigst

I CoNZEBs blev løsningssæt med lavere investeringsomkostninger end de typiske NZEB-bygninger analyseret og sammenlignet med bygninger, der kun lige opfylder minimums-energikravene ifølge Bygningsreglementet 2018 og nulenergibyggeri.

Analysen havde til formål at etablere livscyklusøkonomi (LCC) og livscyklusberegninger af den miljømæssige belastning. For analysen af den miljømæssige belastning er CO2-emissioner (kg CO2-ækv/m²) og konvertering til ikke-vedvarende primær energi (NRPE) i kWh/m² over en 30 års periode anvendt som de vigtigste sammenligningsparametre.

Nulenergi-niveauet er opnået ved at tilføje flere solceller til løsningssæt 5 samt benytte energibesparende armaturer i køkken og bad. Solcellearealet er så stort, at det forventes at hele elproduktionen kan benyttes i boligerne.

Beregninger af livscyklusomkostningerne viser, at det kun et af løsningssættene – det med 4-lags vinduer, naturlig ventilation og energibesparende armaturer – og nulenergibygningen, som er mere omkostningseffektiv end bygninger, der opfylder minimums-energikravene fra Bygningsreglementet 2018.

Nulenergibygninger udviser altså en bedre totaløkonomi end både bygninger, som følger minimums-energikravene, og den typiske lavenergibygning pga. de markante energibesparelser.

CoNZEBs projektet har også analyseret, hvad ændringer i energipriser, teknologiomkostninger og teknologieffektivitet frem til 2030 betyder for byggerierne. Det mest interessante resultat er, at nulenerginiveauet kan nås uden ekstraomkostninger i forhold til et typisk lavenergibyggeri og derfor vil være et klart bedre valg med de lavere energiomkostninger.

Reduktion af investeringsomkostninger spænder i de fire lande fra 7,50 kr./m² (med en lidt bedre energiydelse) til 705 kr./m². Nedbringelse af investeringsomkostninger varierer fra 0,2 til 8,5% af de samlede bygningsomkostninger i de fire lande.  

Konklusionen af CoNZEBs projektet er altså klar: alle lavenergi- eller nulenergibygningskategorier viser klart forbedrede resultater af den miljømæssige belastning sammenlignet med bygningerne, som lever op til minimums-energikravene for Bygningsreglementet 2018.

Figur 3. Livscyklusomkostninger for de forskellige kategorier sammenlignet med byggerier med minimums-energikravene ifølge Bygningsreglementet 2018

Figur 2. CO2-emissioner for de forskellige bygningskategorier sammenlignet med minimums-energikravene ifølge Bygningsreglementet 2018

 

Vil du vide mere?

På www.conzebs.eu kan du finde oplysninger om alle resultater opnået i projektet. Der er også foretaget en undersøgelse af brugernes erfaringer og forventninger ved lavenergibygninger, og der er udarbejdet en brochure om fordele ved at bo i lavenergibygninger.