Jordens indre er mellem 5.000 og 6.000 grader varm – eller lige så glohed som Solens overflade. Derfor er vandet nogle kilometer nede i Danmarks undergrund op mod 80 grader varmt. Kan vi hente det vand op, kan det bruges til at danne fjernvarme – og blive en vigtig brik i løsningen på at nå i mål med den grønne omstilling herhjemme.

Geotermi forurener nemlig ikke med partikler, for der er ikke noget, der skal brændes af, og geotermi bliver grønnere og grønnere i takt med, at den strøm, der skal bruges i anlæggene, kommer fra vedvarende kilder.

Om få år er der forhåbentligt flere store geotermiske anlæg i Danmark, som høster den vedvarende varmeenergi fra jordens indre, og sender den ud i radiatorerne via vores fjernvarmenet.

Arbejdet med at gøre os lige så gode til at høste varmeenergien fra jordens indre, som vi er til at høste vindens energi med vindmøller og solens energi med solceller og solvarmepaneler, er allerede i gang.

Sidste efterår startede A.P. Møller Holding forhandlinger med Aarhus kommune om at bygge et geotermianlæg. Hvis projektet realiseres, vil det komme til at løbe over 30 år, og ambitionen er, at geotermianlægget på sigt skal kunne forsyne 100.000 aarhusianere med varme.

Ambitionen er, at vi på sigt får etableret geotermianlæg i Danmarks største fjernvarmeområder, der ud over Aarhus også tæller Aalborg, København og Nordsjælland

Sådan ender underjordisk vand i radiatoren. Varmt vand pumpes op fra mere end to kilometers dybde. Vandet bliver ledt gennem en varmeveksler, hvor det afgiver varme til fjernvarmenettet. Derefter bliver det afkølede vand pumpet tilbage til undergrunden. Grafik: Geotermi i Danmark, A.P. Møller Holding. 

Lykkes vi med at bruge geotermi som energikilde, sætter vi ikke blot en af Danmarks få naturressourcer i spil. Vi bliver samtidig mindre afhængige af import af biomasse og åbner måske dørene op for endnu et grønt eksporteventyr.

Men når det hele er så godt, hvorfor er vi så ikke i gang for længst? Det korte svar er, at det er lettere sagt end gjort.

Der er gjort forsøg med geotermi fire steder i Danmark allerede. Et sted kom man slet ikke ned til det varme vand – og to ud af tre steder har der været store problemer med driften.

Et geotermi-anlæg er dyrt, så det skal producere stabilt i mindst 30 år, hvis prisen på varmen skal være konkurrencedygtig, og det kræver dybe undergrundskompetencer at designe og drive anlægget.

Nu ser det dog ud som om, at vi står over for et gennembrud med geotermi herhjemme.

Flere store byer og fjernvarmeselskaber kigger seriøst på store geotermianlæg som afløser for kul, gas, biomasse og andre varmekilde.

Vores vurdering er, at geotermi kan levere 30% af vores varme i fjernvarmenettet, hvis vi griber det rigtigt an.

Kort over geotermiske reservoirer i undergrunden (markeret med gult)

Langt de fleste steder i Danmark er det muligt at udbygge med geotermi. Indtil videre er det dog kun blevet til tre geotermianlæg i drift i Danmark. Det første blev opført i Thisted i 1984. I 2005 og 2013 fulgte geotermianlæg ved henholdsvis Amager i København og i Sønderborg. I 2016 fik Energistyrelsen udarbejdet en rapport om potentialet for geotermi i Danmark. Rapporten, der bygger på geologiske vurderinger udført af GEUS, vurderer mulighederne for at indpasse geotermi i 28 udvalgte fjernvarmeområder i Danmark. Grafik: Geotermi i Danmark, A.P. Møller Holding

Fjernvarmen gør geotermi oplagt

Danmark er et oplagt sted at gøre geotermi til en succesfuld energikilde. Vores store fjernvarmenet gør det muligt at distribuere varmen, der hentes op fra undergrunden, effektivt. Hvis geotermi som alternativ energikilde for alvor skal nå over startlinjen, er der brug for et hjælpende skub fra politikerne.

Geotermi kræver fair konkurrencebetingelser og stabile rammevilkår, som endnu ikke er helt på plads. Men det haster, for mange store fjernvarmeselskaber skal netop nu træffe beslutninger om, hvor varmen skal komme fra i fremtiden. Hvis geotermi ikke er en mulighed, er de nødt til at vælge andre varmekilder, som vil binde dem årtier ud i fremtiden. Dermed kommer vi ikke til at høste de klima- og miljøgevinster, som geotermi giver.

Heldigvis sitrer hele Danmark af en lyst til at gøre noget for klimaet. Her kan geotermi levere – og når der samtidig følger mindre forurening og større dansk uafhængighed med, så er det svært at forestille sig, at vi ikke snart kommer i gang.