Stort set hele Folketinget har efterhånden tilsluttet sig det ambitiøse nationale klimamål om 70 % CO2 reduktion i 2030 i forhold til 1990. Det er et mål, som i første omgang fremgik af regeringens såkaldte ”forståelsespapir”, der var grundlaget for støttepartiernes opbakning til regeringsdannelsen i juni 2019.

Det er godt, når der er bred enighed om dansk klima- og energipolitik, for så undgår vi måske en zig-zag -kurs, der typisk ender med at forsinke målopfyldelsen.

Hvordan de forskellige virkemidler bringes på plads er der endnu ikke klar politisk enighed om. Så lige præcis hvordan, vi overhovedet skal komme i mål, står umiddelbart ikke klart for nogen. Én ting er dog sikkert: vi kan ikke nå over målstregen uden omstillingen fra fossile til vedvarende energikilder.

Men hvordan sikrer vi, at vedvarende energikilder fremmes og fortrænger fossil energi i et så stort omfang, at vi når de 70% CO2-reduktion i 2030? Hvad skal vi satse på? Og hvad er det nye sort? De spørgsmål og mange andre forsøger vi at besvare i dette nummer.

I løbet af det seneste årti er der foretaget milliardinvesteringer i biomassebaseret varmeproduktion, med henvisning til bl.a. FN’s forståelse af biomasse som en vedvarende energikilde. Men hvor vedvarende er det nu lige, den i virkeligheden er? Det kan du blive klogere på i vores feature om energikilden biomasse, der er blevet en varm kartoffel i dansk energipolitik.

Og måske er det geotermi og varmepumper som energikilde, der efterhånden kan sørge for, at vi kan afvikle biomasse som brændsel. Danmark har tre geotermianlæg i drift, men som du kan læse om i magasinet er det teknisk muligt at udbygge med geotermi langt de fleste steder i landet. Der forhandles i øjeblikket med Århus Kommune om et anlæg, der i givet fald vil kunne forsyne 100.000 århusianere med varme i 30 år.

Hos Hydrogen Valley, der arbejder med at omsætte klimavisioner til handling, mener man, at det er brint, som er nøglen til at indfri Danmarks ambitiøse klimamål. En stor del el produceret på vedvarende energi kan nemlig med fordel konverteres til brint, som derefter kan bruges som brændstof i transportsektoren eller til lagring af overskydende elkapacitet fra sol og vind.

Spørger man direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), er der ingen tvivl om, at fremtidens grønne energi primært skal høstes fra off shore vindmøller. En ny rapport fra IEA viser nemlig, at potentialet for el produceret af vindmøller placeret i havet er “næsten uendeligt”.

Stort potentiale er der også i solcelleteknologien, som de seneste 10 år har gennemgået en udvikling, hvor anlæggene på én gang er blevet markant mere effektive og billigere.  Men når kommunerne ønsker at etablere solceller f.eks. ved plejehjem og skoler, oplever de krav om selskabsdannelse, der indebærer økonomiske forhindringer, der simpelthen gør, at de ofte må afstå fra at realisere omstillingen. Det er virkelig ikke smart!

Coop er en af de virksomheder, der tager ansvar og er nået langt med den grønne omstilling. Her sørger man til gengæld for ikke at producere nævneværdig mere solcellestrøm, end man selv har brug for. Igen på grund af reglerne for salg at solcellestrøm til nettet.

De teknologiske muligheder for at omstille til vedvarende energi står altså klar på stribe. Men for fuldstændig at vende de fossile brændstoffer ryggen, er der er brug for også at se på afgifts- og incitamentsstrukturen.

De igangværende politiske forhandlinger om en ny klimalov forventes afsluttet inden jul. I foråret kommer så formentlig en mere konkret handlingsplan. Lad os satse på at den længe ventede klimalov vil give det skub, der er brug for. En klimalov/handlingsplan skal være forpligtende for de relevante aktører, f.eks. kommunerne og samtidig sikre, at bæredygtige løsninger får plads uden at skabe nye organisatoriske eller socioøkonomiske skævheder.

Som Connie Hedegård udtrykte det i Steen Hildebrandts artikelsamling om de 17 Verdensmål i dansk perspektiv (2016):

”Vi må holde politikerne fast på, at de pæne ord bliver omsat til hurtig handling. Altså ikke om lidt. Ikke en gang, når vi får tid. NU.”