Solcelleområdet fordeler sig primært på store landbaserede anlæg, der typisk er placeret i tyndt befolkede områder.

Flere af anlæggene er tilknyttet virksomheder til dækning af en del af egetforbruget. Mange anlæg er også tilknyttet boliger, og endelig er der anlæg uden forbindelse til det offentlige net. 

Af fordelingen mellem de forskellige anlægstyper har de store centrale anlæg haft størst tilvækst grundet meget konkurrencedygtige elpriser fra anlæggene.

Prisudviklingen har været medvirkende til, at der de seneste år også er sket en positiv udvikling i antallet af små og mellemstore solcelleanlæg.

Ovenstående figur viser stigningen af ny solcellekapacitet på globalt plan. Den årlige tilvækst af ny solcellekapacitet frem til 2017 og 2018 har ligget på ca. 100 GW/år. Det forventes, at udviklingen fra 2019 og frem til 2024, vil byde på en ny stigning i tilvæksten af ny solcellekapacitet. (PV står for solcelleanlæg.)

Foto: https://www.iea.org/renewables2019/solar/

Kommunerne skal forebygge grønne flaskehalse

I Danmark har solceller i dag nået en effektivitet og pris, som gør dem konkurrencedygtige med andre teknologier inden for vedvarende energi.

Ved Energistyrelsens seneste teknologineutrale udbud, hvor sol og landvind konkurrerede om laveste tillægspris på den udbudte kapacitet, blev resultatet, at cirka halvdelen gik til sol og den anden halvdel til vind.

Prognoserne for prisudviklingen går i retning af fortsat lavere priser, så solceller vil givetvis få en betydelig plads i omstillingen af samfundet til bæredygtige og miljøvenlige energikilder. Skal den positive udvikling af de landbaserede anlæg fortsætte, kræver det dog, at kommunerne allerede nu udarbejder planer for nye områder, der kan anvendes til solcelleparker.

Det er også vigtigt, at netselskaberne forbereder sig på en udvikling, som går i retning af mere decentral produktion, så man undgår situationer, hvor ”flaskehalse” i nettet lægger begrænsninger på transport af den grønne energi. En del store virksomheder har i dag indgået PPA (Power Purchase Agreement)-aftale med energiselskaber om etablering af solcelleparker med en given kapacitet, som modsvarer deres behov for elektricitet indenfor en aftalt periode.

Andre virksomheder etablerer solcelleanlæg i direkte tilknytning til deres produktion, således at solcellerne dækker en del af deres behov i dagtimerne, men anlæggene er dimensioneret så der ikke leveres elektricitet ud på nettet.

Danske virksomheder er langt fremme

Der er behov for at få ændret i de nuværende regler for denne type anlæg, så virksomhederne får mulighed for en alternativ finansiering.

Det kunne f.eks. være i form af leasing, således at det vil være muligt at aftage energi fra solceller fra fabrikkens tag uden virksomheden nødvendigvis  selv skal investere i solcelleanlægget.

Mange kommuner ønsker også at have mulighed for at etablere solcelleanlæg til dækning af en del af forbruget på f.eks. plejehjem og svømmehaller. Her bliver de mødt af krav om at udskille anlægget i et selvstændigt selskab, som sikrer adskillelse af økonomien i solcelleanlægget fra den øvrige drift af institutionen. Og det krav medfører en række ekstra omkostninger, som i mange tilfælde forhindrer kommunerne i at anvende solceller som led i planerne om at reducere CO2-aftrykket.      

Udviklingen af bygningsintegrerede solceller, hvor taget eller facaden består af solceller vil givetvis spille en betydelig rolle i fremtidens bæredygtige byggeri. Særligt fordi solceller allerede i dag kan designes, så de fremtræder som en naturlig bygningsdel, der ikke skiller sig ud fra de øvrige materialer i byggeriet. Her er danske virksomheder langt fremme med spændende produkter, der i design og funktionalitet ligger i top.

Såfremt solceller i bygninger skal have optimale vilkår kræver det dog mere fleksible lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til afregning og netadgang.

Hele den grønne omstilling til mere vedvarende energi stiller krav til fleksibilitet til understøttelse af vores samlede forsyning.

Her spiller produktionsprofilerne fra solceller og vindkraft i forvejen fint sammen, men lagring af energi vil blive et vigtigt område i takt med afviklingen af de nuværende kraftværker.

Allerede nu er batterier i form af små enheder tilgængelige på markedet, og i fremtiden vil en kombination, hvor elbiler indgår i det samlede system måske være en del af løsningen.

Overordnet set vil solceller kunne bidrage betydeligt til den grønne omstilling, og da udviklingen går meget hurtigt i verden omkring os, er det nødvendigt, at vi i Danmark får sikret stabile rammebetingelser, således at det store potentiale for nye arbejdspladser og eksport udnyttes.