Grafik: DK2020 

20 danske kommuner går forrest i kampen mod klodens klimaudfordringer

af: Andreas Ebbesen Jensen

I DK2020-projektet går 20 danske kommuner fra hele landet i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden for at udvikle ambitiøse og handlingsorienterede klimaplaner i overensstemmelse med Parisaftalen. “Med DK2020 tager kommunerne livtag med, hvordan klimamålene bedst realiseres i praksis”, fortæller projektleder for DK2020, Anna Esbjørn.


Den gennemsnitlige globale temperaturstigning må ikke stige med mere end 1,5 grad. Udledningen af drivhusgaser skal tilbage til et niveau, som træer, planter og havet kan optage. Og de rige lande skal hjælpe de fattige lande med lån og penge til at finansiere omstilling til grøn energi.

Det er blot nogle af hovedpunkterne i Parisaftalen, som ledere fra næsten 200 lande nåede til enighed om i Frankrigs hovedstad i december 2015. Og den globale klimaaftale skrev øjeblikkeligt historie.

For første gang i verdenshistorien var stort set alle verdens lande blevet enige om en ambitiøs plan for klimaets fremtid. Nu skulle der handles i fællesskab for at dæmme op for udledningen af drivhusgasser og de menneskeskabte klimaforandringer.

Kommuner sætter fut under klimaambitionerne

Men en ting er store visioner. Noget andet er, hvordan de store løfter skal udføres i praksis. Hvordan skal byerne og kommunerne i de enkelte lande helt specifikt hjælpe med at indfri de ambitiøse målsætninger på nationalt og i sidste ende globalt plan? 

Det skal 20 danske kommuner forsøge at finde svaret på. De er nemlig blevet udvalgt til det danske klimaprojekt DK2020, som har til formål at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens mål i Danmark.

Det er foreningen Realdania, der sammen med det internationale bynetværk C40 og den grønne tænketank CONCITO, står bag DK2020.

Kommunerne er både store, mellemstore og små. De ligger fordelt over hele landet – fra Lemvig kommune i vest til Roskilde kommune i øst – og har vidt forskellige udfordringer og mål i forhold til kommunal klimaplanlægning.

Fælles for de 20 udvalgte kommuner i DK2020 er, at de vil sætte fut under klimaambitionerne, og at de nu er i gang med at udvikle klimaplaner og -indsatser, der lever op til Parisaftalens mest ambitiøse målsætning om at stræbe mod en global temperaturstigning på under 2°C, og så tæt på 1,5°C som muligt.

"Det er første gang, at man forsøger at anvende C40s ramme for klimaplanlægning i en mindre skala end storbyer. Tanken er, at de 20 danske kommuner skal udfærdige ambitiøse klimaplaner og gøre deres yderste for føre dem til dørs. Men DK2020 handler også om at inspirere kommuner og mindre byer i resten af verden. Og vi skal klart se det som et grønt skulderklap, at valget lige netop er faldet på Danmark. Ved at blive udvalgt af C40 til dette projekt, får vi mulighed for at vise os frem som et foregangsland med lokale løsninger på globale udfordringer," siger Anna Esbjørn, der er projektleder for DK2020 og desuden leder af programmet ‘Fremtidens byer’ i den grønne tænketank CONCITO.

Fra tanke til handling

DK2020-projektet udspringer af C40 – et globalt klimabynetværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.

C40 blev dannet i 2005 og har i dag 94 medlemsbyer, svarende til en tolvtedel af Jordens befolkning og en fjerdedel af Jordens BNP.

I februar 2017 åbnede netværket nyt kontor i København. Og det er også i den danske hovedstad, at årets internationale C40-topmøde finder sted d. 9. til 12. oktober. Her mødes borgmestre fra verdens førende klimabyer for at sætte fokus på, hvordan byerne kan bidrage til at opfylde Paris-aftalens målsætninger og begrænse CO2-udledningen gennem grøn omstilling og klimatilpasning.

"Parisaftalen sætter nogle overordnede mål. Med C40 og DK2020 zoomer konkrete byer og kommuner ind på, hvordan klimamålene kan nås i praksis. Det nytter ikke noget at have visioner og mål, hvis man ikke har en plan for, hvordan de skal realiseres i virkeligheden," fortæller Anna Esbjørn.

De udvalgte danske kommuner er valgt blandt 31 ansøgere og kommer til at gå i fodsporene på nogle af de førende internationale byer på klimaområdet.

En del af DK2020 foregår som såkaldt ’peer learning’, hvor de udvalgte kommuner lærer fra hinanden og udveksler løsninger og erfaringer med de andre medvirkende kommuner. Samtidig får kommunerne teknisk hjælp og sparring fra C40 og CONCITO til at udvikle, opdatere og tilpasse klimaarbejdet, så det lever op til C40s standard for klimaplanlægning.

"Med DK2020 får danske kommuner mulighed for at lade sig inspirere af de bedste klimaløsninger i verden, og de bedste danske løsninger kan komme ud til resten af verden. Vi glæder os meget til at se resultatet af danske kommuners ambitiøse klimaarbejde," udtalte Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, i en pressemeddelelse tidligere på året.

Foto: Kommunerne udvikler planer der holder temperaturstigningen under 2 grader. Grafik: Colorbox

DK2020 skal styrke dialogen mellem staten og kommunerne

Der går lidt tid førend resultatet af kommunernes klimaarbejde ligger klart, forklarer projektleder Anna Esbjørn.

"Kommunerne er i gang med en afdækkende fase i projektet, hvor de kigger på, hvilken data, de har til rådighed, hvordan arbejdet med klimaplanen skal organiseres og hvilke sektorer, der særligt skal tages fat på i deres kommune for at arbejde med de store CO2-reduktioner. Så det er endnu for tidligt at pege på, hvad de konkrete løsninger bliver," siger hun.

Én ting er dog sikkert: DK2020 vil uden tvivl styrke kommunikationen og samarbejdet på klimaområdet kommunerne imellem.

Og forhåbentligt vil projektet også forbedre dialogen og samarbejdet mellem staten og kommunerne og hjælpe med at tage fat på de nationale barrierer, der ofte ender som en stopklods for kommunernes klimaindsats.

Hvilke udfordringer på klimaområdet kan og skal kommunerne selv klare? Og hvor er der brug for bedre rammebetingelser fra staten for at understøtte kommunernes klimaindsats? Det er en vigtig dialog, der skal tages, før vi for alvor kan gå fra mål og vision til konkret handling, mener Anna Esbjørn.

"DK2020 handler ikke kun om at kommunerne skal udfærdige pariskompatible klimaplaner. Idéen med projektet er at skabe et læringsfællesskab kommunerne imellem, der skal være med til at løfte ikke bare videns- men også handlingsniveauet på klimaområdet i Danmark. Og skal det ske, bliver staten nødt til at komme på banen som aktiv dialogpartner. Kommunerne kommer ikke i mål selv. Vi er nødt til at skabe den her vej sammen i fællesskab," siger hun. 

Disse kommuner er med i DK2020

  • Albertslund
  • Allerød Assens
  • Fredericia
  • Frederiksberg
  • Frederikshavn
  • Helsingør
  • Høje-Taastrup
  • Jammerbugt
  • Køge
  • Lejre
  • Lemvig
  • Lolland
  • Middelfart
  • Randers
  • Roskilde
  • Samsø
  • Sønderborg


Kilde: 
https://concito.dk/nyheder/20-danske-kommuner-gar-forrest-kampen-mod-klimaudfordringerne 

CONCITO vil lave klimakortlægning af alle kommuner i Danmark

Den grønne tænketank CONCITO arbejder på en kortlægning af alle kommuner i Danmark. Her kigger de på, hvilke klimamål de forskellige kommuner har, om de har klimaplaner og allerede aktivt har implementeret gode løsninger på kommunalt plan. Ideen er, at kortlægningen skal gøre det lettere for kommunerne at få sat staten i spil. Overblikket skal gøre det lettere at etablere en dialog mellem kommune og stat omkring klimaindsatsen. Men kortlægningen over kommunernes klimamål skal også fungere som et værktøj, der giver kommunerne større incitament og mulighed for at arbejde sammen på kryds og tværs og udveksle erfaringer.

Om DK2020

  • Målet med DK2020 er at hjælpe de udvalgte danske kommuner med at igangsætte klimaplanlægning med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalens 1,5°C målsætning inspireret af det globale C40 program Deadline2020.
  • Efter at have udgivet Deadline2020 Rapporten har C40 udarbejdet en global standard for, hvordan C40’s 94 medlemsbyer kan udarbejde klimaplaner, der kan levere Parisaftalens 1,5°C målsætning.
  • Kommunernes klimaplaner vil bl.a. indeholde anvisninger på, hvordan kommunerne kan blive klimaneutrale senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål for reduktion af drivhusgasser i perioden.
  • På nuværende tidspunkt er omkring 50 storbyer i alle dele af verden i gang med at udvikle Paris-kompatible klimaplaner i samarbejde med C40.
  • Til dato har 8 byer udarbejdet klimaplaner: København, New York, London, Paris, Barcelona, Melbourne, Oslo og Stockholm.
  • DK2020 er finansieret af Realdania med 5 mio. kr.


Kilde: Realdania