Hygrometer. Temperaturmålepistoler. Indstiksmålere. Fugt-loggere.

Udbuddet af måleinstrumenter, der kan måle fugtniveauet i boligen, er stort. Og tanken om et værktøj, der kan advare boligejere om fugtdannelser er da også besnærende.

Der er bare et problem: mange boligejere aner ikke, hvordan de skal betjene målerne korrekt.

Det mener seniorforsker og ekspert i fugt i boliger i Statens Byggeforskningsinstitut, Erik Brandt.

“Man skal have et ret stort kendskab til bygningens fysik og indsigt i, hvordan fugtindholdet varierer i løbet af året i den konstruktion, man måler. Fru Jensen kan med andre ord ikke finde ud af at fortolke resultatet fra målerne. Du skal vide, hvad det er, du laver, før du kan bruge det her udstyr ordentligt”, siger han.

En god start er selvfølgelig at placere måleren der, hvor man vurderer, der er størst risiko for opfugtning. Men det varierer kraftigt med årstiderne – og det skal man være opmærksom på, hvis man vil blive i stand til at læse og fortolke målingerne korrekt.

“Om vinteren er fugten værst i tagkonstruktioner, mens den går hårdest ud over kælderen i løbet af sommeren, fordi den varme luft, der trænger ind udefra, bliver kølet af og derved skaber fugt”, forklarer Erik Brandt.

Mange boligejere er heller ikke klar over, at luftmålere jævnligt skal kalibreres og justeres efter de omgivelser, det står i, for at blive ved med at være retvisende.

“En hyppig fejl med en fugtmåler som hygrometeret fx., er, at den risikerer at give en forkert visning af fugtindholdet, hvis den ikke jævnligt bliver kalibreret. Og det samme gør sig egentlig gældende for de fleste andre fugtmålere. Hvis ikke man i ny og næ kalibrerer dem, så risikerer de at spytte forkerte tal ud”, forklarer Erik Brandt.

Foto: Colourbox 

Et hygrometer måler den relative luftfugtighed i boligen. Den relative luftfugtighed (RF) er et udtryk for den aktuelle mængde af vanddamp i luften divideret med den maksimale mængde vanddamp (den absolutte fugtighed), luften kan indeholde ved den pågældende temperatur.

Men der findes også udstyr, som måler fugtigheden direkte i byggematerialet. Nogle af de mest populære målere på markedet er de såkaldte indstiksmålere, der kan måle fugtigheden i træ. 

Indstiksmålere fungerer ved, at to elektroder presses ind i træet i bygningen og måler ledningsevnen i træet. Jo højere fugtindholdet er i træet, desto bedre er ledningsevnen. Resultatet angives som en procentdel af det tørre materiales vægt.

Desværre oplever Erik Brandt ofte, at mange fejlagtigt tror, at indstikmåleren også kan måle fugten i beton, mursten og andre byggematerialer, hvilket ikke er tilfældet.

“Der mangler generelt mere oplysning om, hvordan man bruger de her målere korrekt. Også fra leverandørernes side. De er ofte meget optimistiske i forhold til, hvad deres måleinstrumenter kan og klæder heller ikke brugerne godt nok på til at bruge dem. Derfor måler mange af brugerne bare løs. Men det giver misvisende tal, som i værste fald kan lulle boligejeren ind i en falsk form for tryghed”, siger Erik Brandt.

I stedet for at kaste mange penge efter dyrt måleudstyr, anbefaler han, at man bruger sine øjne og næse, hvis mistanken om fugt og skimmelsvamp opstår.

“Du kan mærke i luften, om der er fugtigt, lugte, om der er jordslået, og selv spotte skjolder eller mørke områder på væggen”, slutter han.

Hvad bør fugtigheden være i boliger?

Hvad er relativ luftfugtighed?