Fotokredit: Colourbox 

af: Mathilde Johanne Cordua, Studentermedarbejder ved Klimasekretariatet i Helsingør Kommune. Klimaambassadør i CONCITO og medlem af ’Ung-i-energi’ i Energiforum Danmark

Netop som klimaet endelig var ved at vinde pladsen som 1. prioritet, har en pandemi nu overtaget dagsordenen i hele verden! Coronakrisen er forfærdelig og kræver med rette vores allesammens opmærksomhed, men hvor ender klimaet nu på prioriteringslisten? Måske kan denne tilsyneladende håbløse situation endda udnyttes til at bygge et nyt og bedre verdenssystem. Med større respekt for ikke blot vores medmennesker, men også den planet, vi allesammen bor på?


Der er virkelig sket store forandringer og kommet mange restriktioner på meget få uger overalt i verden i takt med at coronavirusset har inficeret kloden.

Med de mange økonomiske hjælpepakker gør vores egen regering alt hvad den kan for at holde hånden under samfundet.

Som ung studerende burde jeg prise mig lykkelig over at se den handlekraft, som vores politikere udviser under krisen.

Jeg kan dog ikke lade være at spørge mig selv: hvornår er en krise kritisk nok? Hvad med klimakrisen?

Det er som om, at verden endnu ikke har forstået, at klimakrisen er en permanent eskalerende tilstand. Klimaforandringerne foregår allerede hver eneste dag.

Den ubehagelige sandhed er, at vi er godt i gang med at ødelægge naturen og klimaet. I det hele taget gør vi det svært for vores egen eksistens. Der dør allerede tusindvis af mennesker verden over på grund af klimaforandringerne. Og gør vi ikke noget, vil tallet kun fortsætte med at stige.

Pandemien efterlader os alle sammen i en form for produktions- og forbrugs-karantæne. Men den giver os også tid til at reflektere over, hvor vi vil hen med vores samfund. Den har stillet os over for et 'window of opportunity', som professor i systeminnovationer og bæredygtighed, Geels, vil formulere det.

For at vende CO2-kurven og forholde os til klimakrisens ekstreme alvor, kræver det omfattende transformationer af det verdenssamfund, vi kender.

Det vil simpelthen være for dumt, ikke at udnytte denne unikke mulighed coronakrisen tilbyder. Nye demografiske trends, nye sociale værdier og adfærd og nye makroøkonomiske mønstre.

Krisen fortæller os måske i virkeligheden, at mange af de jobs, vi har sat på pause, ikke skal startes op. Vi skal have nye klimavenlige job. Vi skal tænke i nye retninger. Og vi skal tænke os om, når vi uddeler hjælpepakker. Dét er ’the window of opportunity’.

Vi står over for en mulighed for at kigge på nye arbejds- og produktionsformer. Det her er tidspunktet, hvor vi skal gøre op med effektivitets-tankegangen og erstatte den med bæredygtighed.

Andelstankegangen, borgerløn og deleøkonomi er alle sammen koncepter, som vi skal tage alvorligt som mulige løsninger på nogle af vores problemer. Demokrati tager tid. Nu har vi tiden.

Vi kan ikke bruge de samme nedskæringspolitikker som efter finanskrisen i 2008. Det er et perspektiv, som er umuligt at overse i denne tid. Derfor falder det nye værk “Kapital og ideologi” af den franske økonom Thomas Piketty i utrolig god jord.

Piketty beskriver økonomiens blinde vinkler og de ideologier, der altid retfærdiggør økonomisk ulighed. Generelt ser vi, at personer med flest ressourcer, efterlader det største CO2-aftryk.

Vi ser en stadig stigende økonomisk ulighed, og nu har samfundet et reelt behov for indtægter. Vores skattesystem kommer til at have behov for et forøget skatte revenue for at dække tabte jobs samtidig med, at samfundet får færre penge via indtægtsskat. Er det nu vi bør indføre en progressiv formueskat i Danmark?

Coronakrisen viser os, hvor hurtigt vi faktisk kan ændre på konsekvenserne på klimaet og knække CO2-kurven - så længe vi løfter i samlet flok og gennemfører de nødvendige ændringer. Det giver mig på en mærkelig måde håb i en krisetid. Et håb på et bedre verdenssystem. Et system med respekt for mennesker og den planet vi lever på.

For de fleste af os, er der et liv efter coronakrisen.

Om Mathilde Johanne Cordua

Mathilde Johanne Cordua er 24 år og bor i Vanløse i udkanten af København. Hun har en bachelor i geografi og TekSam fra RUC og læser nu en kandidat i Climate Change (Klimaforandringer) på Københavns Universitet.

Ved siden af studierne er Mathilde Johanne Cordua klimaambassadør i CONCITO og medlem af ’Ung-i-energi’ i Energiforum Danmark.