Du tænker sandsynligvis ikke over det. Men hver eneste gang du besvarer en e-mail, søger på Google, streamer en sang eller binge watcher en tv-serie, koster det på klimakontoen.

Det koster nemlig energi at producere strøm til din computer, tablet, smartphone og dit trådløse netværk. For slet ikke at tale om den mængde strøm, det kræver at holde verdens 570 gigantiske hyper-skala datacentre kørende.

Energien, du bruger på en simpel internetsøgning eller til afsendelse af en enkelt e-mail, koster ikke mere end et par gram i det store CO2-regnskab. Men i og med at lidt over halvdelen af klodens befolkning har internetadgang – ca. 4,1 milliarder mennesker – løber det hele op.

Internettet styrker den grønne omstilling

Internettet producerer 1.7 milliarder ton CO2 årligt. Det svarer til lidt over 3% af verdens samlede CO2-udledning, hvilket gør vores online færden lige så belastende for klimaet som verdens samlede flytrafik. Og internettrafikken vil kun stige yderligere i fremtiden.

Det fortæller professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU. Til daglig forsker han i, hvordan man kan gøre datatrafikken på nettet så energieffektiv som muligt, så internettets CO2-udslip kan reduceres.

“Internettrafikken – altså antallet af bits, der skal sendes rundt på kloden – vokser hvert år med mellem 20-30%. Det betyder selvfølgelig, at energiforbruget til hele internettet – herunder det at drive datacentrene samt den energi, din telefon eller computer bruger på at køre internettet – stiger”, siger Leif Katsuo Oxenløwe. Han slår dog fast, at i det store billede er internettet et gode for klimaet – ikke en synder.

“Internettet kompenserer for halvanden gang sin egen CO2-vægt. For hvert gram CO2, du bruger på at lave energi til internettet, sparer du halvandet gram. Det skyldes, at internettet sparer os for en masse energi og transport i andre sektorer”, siger han og uddyber:

“Et estimat lyder på, at internettet kan reducere helt op til 60% af transportsektorens CO2-udledning ved at automatisere bilerne i højere grad gennem øget tilpasning af hastigheder og brændstofforbrug. Inden for byggesektoren regner man med, at øget automatisering af indeklima, digitalt styret lysregulering m.m., kan reducere CO2-udledningen fra bygningerne med 10 %”.

Datacentre sluger enorme mængder energi

Det enorme niveau af datatransmission koster naturligvis energi. Al den data, der bliver transmitteret på kloden hver evig eneste dag, beslag på 8-9 % af verdens elforbrug.

Vi kan dog takke computeringeniører for, at det ikke står meget værre til. De sidste 100 år har forskere nemlig lykkedes med at forbedre energieffektiviteten per sendt bit med 20 % om året ved konstant at gøre computerchipsene mindre og mere effektive. Fx. bruger den svenske teleudbyder Telia samme mængde energi i dag, som for 20 år siden.

Det seneste årti har udviklerne dog løbet panden mod en mur: Det er simpelthen ikke muligt rent fysisk at gøre chipsene mindre med den nuværende teknologi, forklarer Leif Katsuo Oxenløwe.

“De teknologier, der har gjort, at vi kan forbedre energi-effektiviteten de sidste 50 år, er udtømte. Så hvis vi skal fortsætte med at forbedre vores teknologi, skal hvert et blad vendes, og vi skal finde på noget helt nyt”, siger han.

Det er dog ikke kun teknologien, som skal forbedres. Datacentrene, hvis servere, telekommunikation- og oplagringssystemer udgør internettets motor, forventes at forbruge cirka 20 procent af al verdens strøm i 2025. Det viser studier fra ekspertisecenteret for energi, klima og bæredygtig udvikling, UNEP DTU Partnership.

Datacentre bruger el til drift af deres IT-udstyr og køling af deres servere. Bare ét stort datacenter har et elforbrug på op imod fire pct. af det samlede danske elforbrug, og om 10 år forventes datacentre at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 pct., skriver Klimarådet.

Fotokredit: Colourbox

IT-giganterne tænker grønt

Det er altså afgørende for klimaet, at dette store elforbrug så vidt muligt forsynes fra vedvarende energikilder, så efterspørgslen efter lagring og processering af data ikke belaster klimaet unødigt.

Heldigvis er flere af de største IT-virksomheder begyndt at tænke grønt, når det kommer til at drive internettets motor. Ved at placere datacentre steder, hvor der er grøn energi, bliver CO2-udledningen langt mindre. Samtidig bliver flere datacentre placeret i et koldere klima, hvor der skal bruges mindre energi til afkøling af udstyret.

Derfor oplever vi lige nu også en øget interesse for at oprette datacentre i Skandinavien – og ikke mindst i Danmark. I 2019 placerede Facebook et datacenter i Odense, og i år åbner Apple og Google datacentre i henholdsvis Viborg og Fredericia.

Det er dog ikke alle IT-virksomheder, som tager lige store skridt i den grønne retning. Det viser rapporten ‘Clicking Green’, som Greenpeace udsendte i 2017.

Mens Apple, Facebook og Google baserer sig på henholdsvis 83%, 67% og og 56% på vedvarende energi, ser det anderledes skidt ud for IT-giganten Amazon.

Amazon Web Services sidder på næsten halvdelen af det globale marked for cloud-infrastruktur og hoster blandt andre verdens største streamingtjeneste Netflix.

Og ifølge Greenpeace-rapporten stammer blot 17 % af strømmen, der driver Amazon Web Services fra vedvarende energikilder. 26 procent kommer fra atomkraft, mens 30 og 24 % af energien produceres via henholdsvis kul og naturgas.

Netflix er stor klimasynder

En af de tjenester, der benytter sig af Amazon Web Services, er Netflix. Og streamingtjenesten sluger enorme mængder af strøm.

En ny rapport viser, at Netflix’ samlede energiforbrug steg med 84% i 2019 til i alt 451.000 megawatt-timer (MWh). Det er nok strøm til at dække 40.000 husstande i USA et helt år.

Bryder man tallene yderligere ned giver to timers Netflix-kigning om døgnet hele året rundt samme CO2-udledning som 384 kilometer i en flyvemaskine, 6 kilo oksekød eller 1.000 kilometers kørsel i en ny benzindreven bil.

Amazon har dog planer om at blive bannerfører for et bæredygtigt internet i fremtiden. I slutningen af 2019 forpligtede IT-virksomheden sig til at imødekomme Parisaftalens mål om netto CO2-neutralitet i 2040 - 10 før aftalens egen anbefaling.

Et andet vigtigt punkt på Amazons klimadagsorden er vedvarende energi, og her har virksomheden nu sat sig et mål om at nå op på 100 % dækning i 2030, med et delmål på 80 procent i 2024. For at opnå disse mål er planen at fortsætte den igangværende udbygning af både solpanelanlæg og vindmølleparker.

”Vi er færdige med at holde til i midterfeltet på det her område – vi har besluttet at bruge vores størrelse og skala til at gøre en forskel. Hvis en virksomhed med så meget fysisk infrastruktur som Amazon – der leverer over 10 milliarder enheder om året – kan indfri Parisaftalen 10 år før tid, så kan alle virksomheder”, udtalte Amazons stifter og topchef Jeff Bezos sidste år.

Brug internettet fornuftigt

Det er dog ikke kun de store virksomheder, der skal gå forrest for et grønnere internet. Politikerne har også et ansvar for at drive den grønne teknologi frem på dette område, mener Leif Katsuo Oxenløwe.

“Det er ikke et lovkrav i dag, at udbud til offentlige it-systemer skal være mere energieffektive eller certificerbart grønt. Og det ville da klæde politikerne at komme på banen og kræve, at de offentlige virksomheder går forrest i denne udvikling. Men indtil det bliver mere rentabelt at blive grønne, så er det svært at tage det skridt”, siger han og påpeger, at det fx. kunne være et lovkrav at installationen af nyt it-udstyr skal være mere energieffektivt per bit – samtidig med at det ineffektive udstyr skal udfases.

DTU-professoren mener også, at forbrugerne kan være med til at skubbe til udviklingen ved at vælge de tjenester, der er mest grønne.

Han peger på netop Greenpeaces ‘Clicking Clean’-rapport som et fint pejlemærke til at vælge it-tjenester, som kun har energimærke A. Apple Music er fx. grønnere end Spotify, ligesom at YouTube udleder langt mindre CO2 end Netflix.

Vælger man at bruge internettet mindre i håbet om at mindske sit CO2-aftryk, gør man dog sig selv en bjørnetjeneste mener han.

“Jeg synes, man skal bruge internettet så meget som muligt. De unge, der er vokset op med internettet har teknologien inde under huden. Det gør også, at de nemmere kan bruge internettet til at monitorere energiforbruget i hjemmet fx. Jo mere tryg, man er med teknologien, jo større chance er der også for, at man bruger den fornuftigt”, siger Leif Katsuo Oxenløwe.

Det kan du selv gøre

Når du streamer en film, så se den sammen med dine venner eller familie og ikke for dig selv. For hver visning, man sparer væk, skåner man atmosfæren for CO2-udledning.

Når du streamer og downloader musik, så overvej at bruge den musiktjeneste, hvor datacentrene i overvejende grad kører på vedvarende energi. Det vil reducere dit CO2-udslip.

Det er mere energikrævende at bruge mobilnetværket (4G) sammenlignet med at bruge et trådløst netværk (wifi). Så slå wifi til, når det er muligt.

Du kan spare 30% energi ved at bruge kablet internetforbindelse frem for wifi.

Vælg en klimavenlig søgemaskine/sky/datacenter. Brug den teknologiske virksomhed, hvor energiforsyningen til deres datacentre i høj grad kommer fra vedvarende energi.

Afmeld nyhedsbreve, som ikke længere har din interesse. Begræns dit brug af ’reply all’, når du sender mails.

Sluk din computer, hvis du er væk fra den i mere end 2 timer, så den ikke bruger unødig strøm.

Før du deler en video på sociale medier, så spørg dig selv, om den virkelig er så vigtig, at den skal deles med dine venner og gemmes i et energikrævende datacenter til evig tid.

Kilde: Grøn forskel og Leif Katuso Oxenløwe

Læs hele Greenpeace-rapporten ‘Clicking Green’.