Hvad er et borgerting?

Et borgerting består af en større forsamling "almindelige" borgere – antallet kan variere, men eksperter herhjemme taler for 99 medlemmer. Medlemmerne findes via lodtrækning ud fra cpr-registret, så de repræsenterer den samlede befolkning i forhold til køn, alder, geografi, uddannelse og beskæftigelse. En sådan forsamling vil give en helt andet sammensætning end i Folketinget, idet langt de fleste medlemmer vil være almindelige lønmodtagere. 

Når sammensætningen af borgertinget er på plads, skal medlemmerne deltage i høringer og ekspertmøder om aktuelle politiske spørgsmål, emner eller lovforslag, som borgertingets medlemmerne ønsker at blive klogere på.

Diverse eksperter inddrages i samtalerne for at sikre en bred vifte af synspunkter og relevant viden. Efter at have diskuteret for og imod forslagene, skal borgertinget have mulighed for at sende en samlet anbefaling til Folketinget.

Hvorfor har vi fået et klimaborgerting?

I Danmark skal vi have et klimaborgerting på baggrund af aftalen om klimaloven d. 6 december 2019.

Både politikere og meningsdannere har snakket varmt om at oprette borgerting i Danmark allerede inden aftalen om klimaloven kom på bordet.

Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg skrev i maj 2019 en leder om, at han mente at Danmark skulle have et klimaborgerting, hvor han beskrev, hvordan dette skulle lade sig gøre.

Fotokredit: Colourbox

Hvor stammer borgertinget fra?

Borgertinget som demokratisk instans har rødder helt tilbage til oldtidens Grækenland. I bystaten Athen havde man et direkte demokrati med en demokratisk forfatning i 5. og 4. århundrede f.Kr. Det betød, at landets frie mandlige borgere tog aktiv del i det politiske liv (kvinder, slaver og fremmede bosat i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger.)

Borgerne traf beslutninger om bystatens udenrigs- og forsvarspolitik, økonomi og religion, i folkesamlinger, og var dommere til folkedomstolene. I disse folkedomstole blev dommerne udtaget ved lodtrækning, og også embedsmænd blev valgt ved lodtrækning mellem borgerne. Blev borgerne valgt til et råd var de medlemmer i ét år, og kunne højest være medlemmer to gange i løbet af deres liv.

Hvad bliver borgertingets opgave?

Borgertinget skal sætte sig ind i klimaproblematikkerne gennem læsning, foredrag af eksperter og lignende. 

Gennem efterfølgende diskussioner og afstemninger skal medlemmerne nå frem til en afklaring af, hvad der bør gøres for at løse dem.

Til slut skal flertallets løsningsforslag præsenteres for Folketinget, som borgernes bud på en dansk klimapolitik.

Derefter er Folketinget forpligtet til at vedtage det, eventuelt med mindre ændringer, eller alternativt sende det ud til folkeafstemning.

Hvordan skal klimaborgertinget sammensættes?

Dagbladet Information og deres ekspertpanel foreslår, at 99 borgere over 18 år kan udvælges ved lodtrækning og inviteres til at være med i et borgerting om Desuden skal borgertinget afspejle hele Danmarks befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse, beskæftigelse og geografi.

For at alle deltagerne har samme videns grundlag, vil det være nødvendigt at samle information til alle deltagere, så alle er klædt på til at kunne tage beslutninger og være kompetente til at tage stilling til store og ofte teknisk vanskelige emner.

Der er selvfølgelig andre måder at sammensætte et borgerting på. I bogen Tæm Eliten, der er skrevet af tre forskere fra CBS, foreslår de, at et borgeting skal sammensættes som et andet kammer i Folketinget bestående af 300 borgere udvalgt ved lodtrækning.

Hvornår blev borgertinget til klimaindsatsen oprettet?

Selve tidsrammen for oprettelsen af klimaborgertinget er ikke specificeret i aftalen om klimaloven, udover at det skal oprettes i forbindelse med formuleringen af den første nationale klimahandlingsplan. Det Radikale Venstre har stillet krav om at det skal blive en realitet inden sommerferien, men lige nu er det hele sparket til hjørne grundet udbruddet af COVID-19.

Hvilke erfaringer har man hidtil gjort sig med borgerting?

I København har man i 2019 gennemført den første borgersamling. Gennem lodtrækning blandt 10.000 borgere, udvalgte man 36 københavnere til at deltage i borgersamlingen om Middelalderbyen. Formålet med borgersamlingen var at få borgernes anbefaling til, hvordan der skal skabes en by med mindre biltrafik og bedre hverdagsliv.

De 36 forskellige københavnske borgere blev enige om en bilreduktion på op til 75 procent og en reduktion af parkeringspladser på op til 80-90 procent for at opnå mere grønne og levende byrum. Borgersamlingen i København er også blevet fremhævet som den første digitale borgerlodtrækning.

Borgerting er også tidligere blevet afprøvet i bl.a. Irland, hvor et borgerting pegede på at ændre abortloven, hvorefter det kom til folkeafstemning. I Irland blev et borgerting, ‘The Citizens’ Assembly’, oprettet i 2016 med 99 borgere og en forperson, der alle havde ret til at stemme til folkeafstemningen.

Medlemmer blev tilfældigt udvalgt fra hele Irland i overensstemmelse med den bedste rekrutteringspraksis, der blev anbefalet af eksperter. Og skal man tro formanden for det irske borgerting, højesteretsdommer Mary Laffoy, har eksperimentet været en succes:

”Alle medlemmer har udvist en bemærkelsesværdig dedikation til borgertinget. De har respekteret opdraget om åbenhed, rimelighed, lighed for alle holdninger, effektivitet og kollegial gensidig respekt. Jeg har været forbløffet over deres dedikation og deres respektive bidrag til processen. Irland har nu – med hjælp fra et borgerting – fået lavet to vigtige ændringer i vores forfatning. Det er det eneste sted i verden, noget sådant har fundet sted”, udtalte hun til avisen Irish Times.

 I Frankrig igangsatte præsident Macron i juni 2019 landets første nationale borgerting i forbindelse med etableringen af en ny national klimalov.

Borgertinget består af 150 tilfældigt udvalgte franskmænd, og det lykkedes medlemmerne at nå frem til alt 13 forskellige anbefalinger (med 80 % enighed) om bl.a. CO2-afgift på landbrug og transport.

Vil du vide mere?

Læs mere om det Irske borgerting her 

Læs Aftalen om klimalov 

Inspiration til borgerting kan findes på Informations serie ’Borgerting for klimaet’ (Kræver abonnement)