I denne coronatid er mørketal blevet et modeord, selvom vi alle gerne vil undgå at tale om dem - og dog. For kender vi mørketallene kan vi også handle på dem.

Inden for bæredygtighed findes der også mørketal: Hvad udleder vi i virkeligheden som borger, som kommune eller som virksomhed? Vi aner det ikke. Meget ved vi dog ned til sidste decimal.

Vi ved, hvor meget CO2, der udgår fra vores transportmidler, vores el og varmeforsyning og fra mange af vores huse. Vi kan regne på, hvad der sker, hvis vi skifter vinduerne, isolerer bedre eller skifter brændstof på bil eller varmeapparat.

Vi ved også at A++ køleskabet udleder mindre end dem med færre +’er, og vi kender vores vandudledning ned til sidste kubikmeter.

Det vi ved mest om, er alt det, der kommer fra ’væsenerne’ (vandvæsen, varmevæsen etc.) eller forsyning. Men alt det vi, som forbrugere og virksomheder, selv står for, det ved vi alt for lidt om.

For at illustrere vores mørketal så lad mig prøve med et eksempel:

Ifølge Danmarks Statistik køber vi i Danmark ca. 300.000 køleskabe og frysere hvert år til vores hjem. Dertil kommer så de køleskabe, der købes af virksomheder, skoler hospitaler m.m.

Det er alligevel en hel del store kummer, der både skal fabrikeres, transporteres og siden bortskaffes igen. Men så længe de mange kummer er syd for den dansk-tyske grænse ved Kruså, så tæller de ikke med i det danske CO2-regnskab. Det gør kun den CO2, de udleder, mens kummerne er tændt i køkken og bryggers.

300.000 køleskabe og frysere ind over den danske grænse hvert år? Hvis de alle lå bag på hver sin Brænderup-trailer, kunne 2 minutters tomgang foran grænsen til Kruså nok ikke gøre det. Så forestil dig, at der i køen også er trailere med hundredetusindevis af opvaskemaskiner, plæneklippere, kaffemaskiner og tøj.

Sidstnævnte køber hver dansker 16 kilo af om året. En tredjedel af tøjet, bruger vi godt nok aldrig, men hvis tøjkasserne skal med i køen over grænsen til Kruså, så læg lige biler med trailere med næsten 100.000 ton tøj hvert år til CO2-regnestykket. Køen ville blive længere hvis vi også medtog vores køb af eksempel tv, computere, telefoner, møbler og byggematerialer.

Alt hvad vi køber tæller nemlig ikke med i det danske regnskab for CO2-udledning, når det er produceret i udlandet. Det er da et mørketal, der vil noget. Eksperter vurderer sågar, at vores reelle CO2 aftryk er dobbelt så højt, som i det officielle regnskab.

Forureneren betaler

Et er det enorme mørketal for CO2 aftrykket, dertil kommer så alle de ressourcer, der er brugt, og alle de mennesker, der har knoklet måske til en dårlig løn og måske i et usundt arbejdsmiljø for at sy mine cowboybukser og fremstille mit fjernsyn.

Køleskabet brugte jo altså andet end C02, da det kom til verden. Der er blevet trukket jernmalm ud af klipper og olie op af jorden og på den fabrik, der lavede det, blev der også brugt strøm og brændsel. Måske udleder fabrikken også ting til sit nærområde, som både påvirker de lokales mulighed for trække vejret og måske de lokale vandløb. Alt dette tæller ikke med i vores nationale bæredygtige regnskab.

Varen står bare klar til os uden for døren frisk fra GLS, og hvad den end har forårsaget af skader på mennesker, dyr, lokalsamfund og klode, det tæller ikke i vores regnskab. Dét er vores mørketal. Det er lidt uhyggeligt.

Årsagen er simpel, at FN har nemlig besluttet af "forureneren betaler". At det er udledningen inden for landets grænser, der måles på, således at den, der producerer varen, "hænger på regningen". Det giver jo super god mening, at FN forsøger at placere aben, den har længe nok været på alt for mange skuldre.

For et samfund som vores, hvor vores samlede aftryk er langt højere end det, vi udleder inden for landets grænser, betyder det desværre også, at sund fornuft parkeres syd for Kruså.

Problemet er bare, at FN’s Verdensmål jo netop viser, at vi alle hænger sammen i et globalt økosystem. Derfor skal vi tænke integreret, så vi både mindsker vores aftryk og udvikler klogere og sjovere måder at passe på hinanden og på jorden.

De virkelig imponerende reduktioner i udledning, Danmark kan bryste sig af, var og er resultatet af, når ingeniører, djøffere, visionære virksomhedsledere og politikere går sammen og sætter mål.

Men det meget ensidige fokus på vores udledning smitter af på de bæredygtige regnskaber. Virksomheder og kommuner har dygtigt lavet planer for vand, varme og CO2-reduktioner på den matrikel, de er ansvarlige for, og for det forbrug der kan måles på. De fleste ambitiøse virksomheder er også i gang med planer for deres totale aftryk, heldigvis.

Lotte Hansen, Fotokredit: Lars Salomonsen

Slut med lavthængende frugter

Selvfølgelig skal du både som kommune, virksomhed og privatperson gøre alt det du kan, for at mindske dit aftryk. Det er sådan set din samfundspligt, for nu at bruge et andet meget relevant Corona-ord.

Men lad nu være med at gøre det, der forventes af dig, til topmålet af dit bæredygtige virke. For så risikerer du som kommune, forbruger eller virksomhed også at blive din egen værste fjende.

Hvis du fortsætter, som en lille eller stor brik, i industrisamfundets efterspørgselskæde, så er du en del af problemet og ikke af løsningen, uanset hvor mange firkanter du har på din hjemmeside.

Alle de lavthængende frugter er for længst plukket. Nu er tiden kommet til at kigge vores reelle mørketal for bæredygtighed i øjnene og handle derefter.

Hvis vi skal leve op til Verdensmålene, skal der altså ske store forandringer i måden, vi gør tingene på i dag. Servicebegrebet skal opdateres. Hvem savner ikke mere hjælp? Vi skal indføre en forretningsbaseret deleøkonomi, og så skal den reelle besparelse ved reparationer være nøgle til nye forretninger og udvikling.

Det også grundessensen i UN Global Compacts SDG Ambition, som sætter rammen og strategien for det bæredygtige arbejde.

Inspireret af UN Global Compact følger her tre centrale trin til dig, hvad enten du er virksomhed, kommune organisation eller forbruger.

Blotlæg mørketallene: Du bliver nødt til at insistere på at få blotlagt den fulde sandhed om dit samlede bæredygtige aftryk, dine risici og dine muligheder. Mange af de data, du vil efterspørge i den søgen, findes ikke, men de kan findes; Hvis du insisterer, vil dine krav, som slutbruger i en efterspørgselskæde, kunne trænge igennem – og det er lige nu, du skal stå fast. Hvis du først får dine tal, så har du en baseline, du kan handle på.

Nu er du klar til at handle: Med dit sande mørketal i hånden vil du meget mere konsekvent kunne se, om du skal gøre noget anderledes eller tænke i nye løsninger. Du kan ikke bare gå til værks med en gradvis nedtrapning af de ting, du trappede ned på sidste år.

Vælg fokus: Hvordan kan du med en transformativ forandring eller fokusering af din virksomhed sætte et positivt aftryk på verden? Kan du besvare de spørgsmål, sikrer du også din fremtidige efterspørgsel og formår måske endda at øge den. For dig som privatperson, organisation eller kommune handler det i særlig grad om at finde dit fokus. Noget skal der gøres mindre af, og der skal tages højde for flere risicis. Denne tid er et oplagt øjeblik til et mere konsekvent bæredygtigt fokus. Når du har fundet dit fokus, skal der selvfølgelig laves planer og findes finansiering, partnere og organisationen skal med. Men hvis du har set dit mørketal i øjnene og handler på det, vil du fremstå meget mere intakt som leder – og så skal resten nok lykkes.