Foto: Julie Malmstrøm 

Klimarådets rapport om 70% CO2-reduktion – input fra medlemmernes virkelighed

af: Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark

På Energiforum 2020 løftede Klimarådets formand Peter Møllgaard lidt af sløret for rådets kommende anbefalinger til regeringen. 9. marts udgav klimarådet rapporten ”kendte veje og nye spor til 70% reduktion”. Rapporten kommer med en række anbefalinger, der indikerer, hvordan vi med færrest mulige omkostninger kan nå målet om en 70% CO2-reduktion. Deltagerne på Energiforum 2020 gav Klimarådet input fra deres hverdag på en Klimavæg med titlen: ”Anbefalinger til klimarådet”


70% CO2-reduktion i 2030 er muligt at opnå. Vejen derhen er ikke omkostningsfri, men prisen vil i alt udgøre under én procent af Danmarks BNP. Sådan lyder de vigtigste konklusioner i Klimarådets nye rapport, ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’, der blev offentliggjort 9. marts.

I rapporten peger Klimarådet også på, at udviklingen skal ske i to spor: Implementeringssporet, der råder over virkemidler og teknologier, vi allerede kender til. Og udviklingssporet, der kræver udvikling og ukendte virkemidler:

Figur 1: Den stiplede sorte pil angiver, at omstillingselementerne i implementeringssporet skal fortsætte og skaleres op fra 2030 og frem mod 2050. Den stiplede røde pil illustrerer, at udviklingssporet skal løbe videre frem mod 2050, og at nogle elementer i dette spor måske ikke bliver implementerbare inden 2030, men kan blive det i årene efter. Kilde: Klimarådet.

Klimarådet foreslår en bred virkemiddelpakke, hvor hovedelementet er en afgift der er baseret på et princip om at forureneren betaler. Det ville bl.a. give en større oprydning i dét, klimarådet kalder ”en ”rodebutik af afgifter og tilskud på energiområdet”. Konsekvensen bliver bl.a. at prisen for en liter benzin i 2030 vil være fire kr. højere pr. liter.


Omstillingselementer og reduktioner i implementeringssporet

Kilde: Klimarådet

Forsynings- og CO2-data skal være hurtigere

Deltagerne på Energiforum 2020 kunne i store træk bakke op om viften af virkemidler. De satte særligt pris på anbefalinger om:

  • Flere initiativer for at fremme elkøretøjer og infrastruktur,
  • Energieffektivisering og indeklimaforbedringer skal undtages anlægsloftet i kommuner og regioner
  • Øget fokus på finansieringsløsninger herunder ESCO og partnerskaber
  • Fokus på at bygningsreglementets krav om energieffektivisering i forbindelse med renovering skal håndhæves


Men medlemmerne havde også et par vigtige kommentarer og pointer til rapporten.

Klimarådet skriver bl.a., at det offentlige skal gå foran, og at staten bør udvikle værktøjer, så kommunerne kan beregne deres klimaaftryk.

Det værktøj findes allerede – nemlig Energi- og CO2-beregneren, som dog hæmmes af manglende og forsinkede data.

Fx er de seneste varmedata helt tilbage fra 2017, fordi der mangler en samlet, harmoniseret og effektiv opsamling af varmedata. Vi mangler en varmehub eller bare en mere ensartet indrapportering fra varmeværkerne.

Faktisk er det generelt svært for regioner og kommuner løbende at følge op på deres CO2-aftryk, fordi dataflowet er meget sendrægtigt eller ligefrem manglende. Det gælder også data på transport- og landbrugsområdet.

Det er problematisk, at man først med tre års forsinkelse kan se, om initiativer og virkemidler har den ønskede effekt. Det har vi slet ikke tid til at vente på. Der skal være en hurtigere og mere smidig adgang til forsyningsdata og CO2-data.

Klimarådets formand på Energiforum 2020. Foto: Julie Malmstrøm

Øget elektrificering – alle bidrag er nødvendige

Klimarådet anbefaler desuden en øget elektrificering med øget udbygning af især vindmøller, solceller og varmepumper.

På solcelleområdet afholdes kommunerne fra at bidrage til denne udvikling, pga. kravet om selskabsdannelse. Det er uhensigtsmæssig kassetænkning, der forhindrer udnyttelse af gode solcelleplaceringer på kommunale bygninger.

Samtidig tilgodeser Bygningsreglementet ikke energifleksibilitet. Der bør i højere grad fokuseres på intelligente og fleksible løsninger end på bestemte energirammer. Desuden bør der stilles krav til, at nye bygningers bygningsautomatik og forsyningsanlæg kan kommunikere eksternt, fx med forsyningsdata. Endelig bør der ved hver nybygning og renovering indgå overvejelser omkring lagring af energi.

Den øgede elektrificering (fx. varmepumper) er i høj grad afhængig af, at det eksisterende byggeri kan fungere med lavere fremløbstemperaturer end i dag. Det kræver stor opmærksomhed på drift og indregulering af varmesystemerne i store ejendomme. Men også mere fleksible aftaler mellem bygninger og forsyning.

Langt de fleste bygninger – selv gamle bygninger med enstrengede varmesystemer – kan klare sig med lav-temperaturer. Vel og mærke, hvis de er ordentligt indreguleret og de 1-2 gang om ugen kan skrue op for fremløbstemperaturen en kort stund af hensyn til legionella-bekæmpelse. Og hvis de i meget kolde perioder kan få højere fremløbstemperaturer eller kan supplere deres varme. Denne udfordring skal løses, hvis økonomien i den elektrificerede varmeforsyning skal kunne hænge sammen.

Kommentar fra Klimarådet

Energiforum Danmarks inputs blev sendt til Klimarådet, og Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, svarede:

”Det var en fornøjelse at komme og fortælle om Klimarådets arbejde på Energiforum 2020, hvor energien var i top og engagementet for at komme videre med den grønne omstilling var lysende klart. I Klimarådet arbejder vi hele tiden på at identificere de bedste løsninger for klimaet, og her er det afgørende at få input fra dem, der til dagligt arbejder med energi og bygninger. Det er derfor også med stor tilfredshed, at jeg har modtaget en række anbefalinger i kølvandet på Energiforum 2020, som Klimarådet vil tage med i det videre arbejde.”

I Energiforum Danmark ser vi frem til Klimarådets fremtidige udgivelser og til at tage fat på at gøre anbefalinger til virkelighed.