Fotokredit: Kurt Emil Eriksen  

Nye initiativer kan reducere CO2-udledningen med seks mio. ton

af: Maria Christina Rizzo, VVS konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen afleverede sammen med de øvrige klimapartnerskaber deres forslag til regeringen den 16. marts 2020. Bygge- og anlægssektoren peger på 63 initiativer, som samlet kan reducere den danske CO2-udledningen med 5,8 mio. tons, og mange af tiltagene kan igangsættes nu og her.

Regeringen nedsatte i november 2019 13 klimapartnerskaber med repræsentanter fra alle dele af erhvervslivet, der skulle pege på initiativer til regeringens kommende klimahandlingsplan.

Klimahandlingsplanen skal indeholde de konkrete initiativer til, hvordan Danmark når i mål med den 70 procents reduktion af CO2-udledningen inden 2030, som med vedtagelsen af klimaloven blev besluttet af et stort flertal i Folketinget i december 2019.

Sektorens aktører er helt centrale i overgangen til fremtidens grønne energisystem

Et af de 13 klimapartnerskaber er bygge- og anlægsbranchen, og det giver god mening. 

40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark går til vores bygninger. Samtidig står bygninger for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. 23 procent af CO2-udledningen stammer fra opvarmning og drift af bygninger, mens yderligere 10 procent af stammer fra produktion af byggematerialer samt bygge- og anlægsprocessen.

Det er derfor særligt vigtigt, at der laves en indsats for de eksisterende bygninger og deres installationer. For 90 procent af de bygninger, vi har i dag, vil også stå der i 2030, og når man kigger på bygninger over hele deres levetid, er deres CO2-aftryk således markant. Derfor har klimapartnerskabet for bygge- og anlæg kigget på alle aspekter af bygningernes samlede bidrag til klimaregnskabet.

Mange ideer og forslag til initiativer er samlet til fælles anbefalinger

Mere end 100 virksomhedsledere og specialister fra hele byggeriets værdikæde har været involveret i klimapartnerskabet, herunder bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, materialeproducenter, entreprenør- og installatørvirksomheder. Arbejdet har været løst i fem arbejdsgrupper med hvert deres fokus:

  1. Energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse
  2. Effektivisering og optimering af bygningsdrift
  3. Projektering og materialers CO2-indhold
  4. Byggepladser
  5. Anlægssektoren

 

Arbejdet blev igangsat ved en konference den 6. december 2019. Den 16. marts 2020 kunne klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren så overlevere rapporten med 27 konkrete initiativer og yderligere 36 anbefalinger til regeringen.

I klimapartnerskabets anbefalinger er der medtaget 63 initiativer, der bidrager til en reduktion af CO2-udledningen med op til 5,8 mio. tons CO2 årligt.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren peger bl.a. på mulige CO2-gevinster ved øget fokus på mere intelligent bygningsdrift og energieffektivisering, udfasning af fossile brændsler til bygningsopvarmning samt mere fokus på totaløkonomi og CO2-aftryk ved opførelse og renovering af bygninger.

Et andet vigtigt område, klimapartnerskabet peger på, er, at den offentlige sektor og de almene boligselskaber kan gøre en markant forskel ved at gå forrest og stille klimakrav til egne og lejede bygninger og udarbejder klimahandlingsplaner for egne CO2-udledninger.

Foto: TEKNIQ Arbejdsgiverne

Halvdelen af potentialet ligger i opvarmning og drift af bygninger

Potentialet for CO2-reduktion ved energieffektiviseringer og optimeret bygningsdrift udgør ca. halvdelen af potentialet i de initiativer, klimapartnerskabet har anbefalet. Det virker egentligt ret enkelt: Energiforbruget skal flyttes fra sort til grønt, bygningerne og deres installationer skal energieffektiviseres, og så skal energien bruges, når den er grønnest og billigst i samspil med det fremtidige energisystem

Det største potentiale for CO2-reduktion findes ved at udfase de fossile brændsler. De udgør i dag ca. 35 procent af bygningernes CO2-udledning og knap 500.000 bygninger med olie og naturgas skal derfor have klimavenlige alternativer. En stor andel af disse skal fremover have installeret fjernvarme og varmepumper. Det er fortsat uafklaret, om der i fremtiden bliver plads til biogas til bygningsopvarmning. Derfor haster det også med en plan for, hvad der skal ske med de mange naturgasfyr, da deadlinen i 2030 venter lige om hjørnet.

Det næststørste potentiale er bygningsinstallationerne. Drift af bygninger er typisk ikke et fokusområde for hverken virksomheder eller boligejere. Det betyder, at energiforbruget ikke bliver fulgt tæt, og at man ikke er opmærksom på løbende at få optimeret installationer og energiforbrug, så der ikke sker energispild.

Der er stadig et stort potentiale for at gøre bygningsinstallationerne mere intelligente. Og der er behov for det. Bygningerne skal nemlig i fremtiden være aktive medspillere i energisystemet. En meget stor del af det danske energiforbrug går til opvarmning ventilation og køling af bygninger. Meget af dette forbrug kan forskydes, uden at det har nogen praktisk betydning for brugen af bygningen, men bygningsejerne har i dag ingen incitamenter til det.

De nødvendige materialer og tekniske løsninger er til rådighed i dag, men det sker ikke af sig selv – det ved vi . Derfor er der brug for et ændret mind-set, en klar politisk vision og nogle klare rammer, som boligejere og virksomheder kan navigere efter. For uden initiativer i den kommende klimahandlingsplan overfor bygninger, når vi ikke klimamålet.

De fem grønne byggesten fra bygge- og anlæg:

 

  1. Intelligent styring og energirenovering – 1,25 mio. ton CO2/år
    Den grønne omstilling bliver hurtigere og billigere ved at styre intelligent og renovere de eksisterende bygninger. Med intelligent styring og energirenoveringer vil vi skære mindst 25 procent af energiforbruget frem mod 2030. Derved kan samfundet spare milliarder. Samtidig skaber vi bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem. Her skal vi løfte i flok som branche, bygningsejere og myndigheder og inddrage finanssektoren.

  2. Fra sort til grøn opvarmning – 1,80 mio. ton CO2/år De fossile brændsler skal ud, så de danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos 400.000 bygningsejere, og at VE-godkendte installatører udskifter de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper. Endelig skal vi energirenovere for at sikre den bedste løsning, der sparer penge til el og varme for boligejerne.

  3. CO2-regnskab for bygninger – 1,15 mio. ton CO2/år Der skal udarbejdes et CO2-regnskab for alle større byggerier i fremtiden. For at det skal kunne lade sig gøre skal vi kende materialers CO2-aftryk, så vi bruger materialerne klogere og kun I de nødvendige mængder. Man kan lave CO2-regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal det være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse, hvorefter det senest i 2023 bliver et krav for alle byggerier gennem bygningsreglementet. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner og her skal der også stilles krav.

  4. Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO2/år Det skal være slut med diesel- og benzin på bygge- og anlægspladser. Vi vil bruge eldrevne gaffeltrucks og kraner og biogas til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmekanoner til udtørring af fugtige byggematerialer vil vi erstatte med el og fjernvarme. Med den rigtige indsats er CO2-udledning fra byggepladser helt væk om 10 år. Regeringen kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi og biobrændstof, og at biobrændstof er økonomisk konkurrencedygtig.

  5. Energimærker til alle bygninger
    I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før år 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for reduktion af varme-, el- og vandforbrug, og forbedring af indeklimaet. Det skal udvikles til et dynamisk dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og långivere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.

Vil du vide mere?

Læs artikel i dette magasin om klimapartnerskabet for Handel:
“Coop: Der er behov for et servicetjek af lovgivningen om madspild”

Besøg Tekniq Arbejdsgivernes nye hjemmeside TEKNIQklima.dk, der primært handler om klimapartnerskabet. Her finder du bl.a. den samlede rapport fra bygge- og anlæg med alle 63 initiativer, samt rapporten med de 14 initiativer om bygningsdrift.

Læs mere om bygge- og anlægssektorens 14 initiativer til CO2-reduktion her. 

Læs de 12 rapporter fra klimapartnerskaberne her.