Over hele verden gør man sig lige nu tanker om, hvordan vi vender tilbage til en normal hverdag. Kigger man tilbage i tiden synes svaret indlysende: Det gør vi ikke.

Store epidemier har historisk set ført til fundamentale ændringer af vores samfund og levevis. Et godt eksempel er koleraepidemien, der hærgede København i 1853. I kølvandet på sygdommen, der tog livet af 4700 danskere, blev der indført nye boliginitiativer til københavnerne, så de kunne bo under bedre sanitære forhold. Bl.a. fik ingeniører og læger gennemtrumfet en gennemgribende ombygning af hovedstadens kloaknet.

Corona har ændret måden vi arbejder, lever og er sammen på under krisen. Men spørgsmålet er, hvilke erfaringer, vi med fordel kan tage med os ind i “det andet Danmark”, som Statsminister Mette Frederiksen helt fra start har slået fast venter os på den anden side af pandemien? Kan den forfærdelige sygdom ligefrem gøre Danmark til et bedre sted at være i fremtiden?

Under coronaen har albue- og fodhilsen erstattet håndtrykket og krammet. Men denne nye form for hilsen varer nok ikke ved for evigt. Fotokredit: Colourbox

Corona ændrer vores arbejdsvaner

Flere eksperter er enige om, at kontoret er det sted, hvor vi vil opleve den største forandring i forhold til det, vi hidtil har kaldet normalen.

Selvom de fleste kontorer så småt er ved at åbne dørene op igen, så har de sidste tre måneders corona-lock-down tvunget mange virksomheder til at nytænke arbejdsstrukturen. For rigtig mange danskere har det betydet, at møder og en stor del af arbejdet har fundet sted hjemmefra. Og i skrivende stund ser det ud til, at mange virksomheders retningslinjer fortsat vil prioritere hjemmearbejde i hvert fald en måneds tid endnu.

Både arbejdsgivere og medarbejdere har erfaret, hvor overraskende nemt og effektivt det kan være at arbejde hjemmefra. Ingen stress og jag på vej ud ad døren om morgenen, ingen transporttid og kø på motorvejen til og fra arbejde og færre fysiske møder har givet et pusterum for mange og en mere fleksibel hverdag. Og dette er noget danskerne i den grad har taget til sig.

I hvert fald svarer 46 procent i en undersøgelse af YouGov for If Skadesforsikring, at de i fremtiden gerne vil arbejde mere hjemme. Hele 85 procent siger sågar, at de ligefrem har trivedes under karantænen. 

Det er en arbejdsmodel, som Flemming Kehr, bestyrelsessuppleant i Energiforum Danmark og stifter af cphdialogue, tror, vil blive mere accepteret blandt virksomheder i fremtiden:

”At arbejde hjemmefra vil i langt højere grad bliver en acceptabel model i virksomhederne, og der vil blive fokuseret langt mere på work-life balance, hvor medarbejdere får mulighed for at indrette sin arbejdsuge, så den er i bedre sync med privatlivet. Decentrale arbejdsmodeller har faktisk fungeret rigtigt godt under corona-pandemien, og mange steder er der dokumentation for, at produktiviteten, medarbejdertilfredsheden og innovationen rent faktisk er øget”, siger Flemming Kehr.

Jens Ellevang, som er facility manager hos Schneider Electric, er også overbevist om, at det hjemmearbejde er kommet for at blive:

”Under coronakrisen har rigtig mange virksomheder og medarbejdere set muligheden i at arbejde hjemmefra. Og dét i en sådan grad, at vi nok fremover vil spørge os selv, om vi behøver at have enkeltmandskontorer. Det koncept tror jeg simpelthen uddør”, siger Jens Ellevang.

Arbejdspladserne skal i stedet tilbyde både medarbejdere og arbejdsgivere fornuftige storrumskontorer med plads til stillezoner og arbejdszoner samt områder med plads til samtaler og grin med kollegaerne, mener Jens Ellevang.  

Han er også overbevist om, at virksomhederne har lært lektien af corona-pandemien og derfor i stigende grad vil indrette kontorerne så spredningen af eventuelle fremtidige sygdomme minimeres.

”Når vi får helt styr på corona, kommer ‘free seating’ tilbage, hvor ingen på kontoret har en fast plads, hvilket minimerer antallet af nødvendige kvadratmeter og skriveborde. Mødelokalerne kommer også til at skulle være større per mødedeltager, og vi vil se større krav til indeklimaets kvalitet for at sikre ren og frisk luft”, spår han.

Den digitale arbejdsplads forstærkes

Efter nedlukningen af Danmark den 11. marts er virtuelle online mødesteder gået fra nice to have til need to have.

Alt fra hurtige samtaler med chefen til storstilede EU-topmøder med alle EU-landenes regeringschefer har foregået på videomøder på arbejdspladser verden over de seneste tre måneder.

Coronakrisen har gjort os langt mere professionelle og trygge ved virtuelle møder, og det paradigmeskifte vil uundgåeligt sætte markant skub i digitaliseringen på de danske arbejdspladser. Mens de digitale virksomheder har haft værktøjerne til både at tænke og handle proaktivt, har de mere analoge organisationer uden den store digitale erfaring måtte agere reaktivt og defensivt, forklarer Flemming Kehr.

“Virksomhederne, som har forsømt den digitale omstilling, har haft det vanskeligt med distancearbejde, distanceplanlægning, styring og kontrol. Det har uundgåeligt ført til usikkerhed og tab af produktivitet i hele organisationen. Omvendt har virksomheder med en digital DNA været i stand til at fokusere på selve kernedriften og ikke så meget på at skulle skabe de nødvendige rammer for en effektiv og rationel drift samt bruge krudt på at oplære medarbejdere i brugen af digitale værktøjer”, siger han.

Fotokredit: Colourbox

En af dem, som har prøvet at afholde virtuelle kurser, er Preben Meinecke-Søes, der er advokat (L) og mediator ved TEKNIQ Arbejdsgiverne. Ligesom Flemming Kehr ser han klare fordele i at bruge online møder og kurser mere i fremtiden. Men det kræver noget tilvænning at tage skridtet fra den virkelige til virtuelle verden, forklarer Preben Meinecke-Søes.

”Der er ikke på samme måde plads til sidebemærkninger og små kommentarer, når man deltager i online møder. Men ligesom, at vi har oparbejdet en mødekultur fra de fysiske møder, tror jeg også, at vi vil få en mødekultur, der passer til et online univers, hvor vi bliver gode til at kommunikere skarpere, ikke afbryde hinanden og huske at slå mikrofonen fra, når vi blot skal lytte til de andre på mødet. Som facilitator og kursusafholder har jeg haft fokus på at kommunikere tydeligt og med klare budskaber og gøre det klart og tydeligt, at man som deltager er mere end velkommen til at komme med spørgsmål undervejs gennem chatten på platformen”, siger han.

Nødundervisning vandt politikernes gunst

Et andet sted, hvor corona har vendt hverdagen fuldstændig på hovedet, er folkeskolen.

De seneste tre måneder har ryddet bådet skemaet og parkeret de normale arbejdsgange. Og helt uden at planlægge det eller forhandle det politisk igennem, er folkeskolerne med nødundervisningen blevet del af et landsdækkende pilotprojekt for en helt ny type folkeskole: En folkeskole, hvor pisa-test og fælles mål er lagt til side, hvor fysisk fremmøde ikke er absolut nødvendigt, og hvor der er flere voksne til stede for børnene.

”Med nødundervisningen har vi som folkeskole oplevet en større tillid fra politikerne til lærernes arbejde, som jeg håber, vil fortsætte fremover”, siger Morten Tipsmark, der er skoleleder på Skovvangskolen i Hammel i Favrskov kommune. 

For at mindske smitterisikoen på Skovvangskolen, blev eleverne delt op i grupper af ti, ligesom de kun var tilknyttet de samme to lærere under hele forløbet. Restriktionerne viste sig dog at have positive sideeffekter.

Relationerne mellem eleverne i de små grupper blev endnu stærkere, end de var i forvejen. Skoledagen blev mere sammenhængende, der blev øget tid til faglig fordybelse og lærerne fik tid til at lære deres elever bedre at kende én for én, fortæller Morten Tipsmark. 

”Lærerne fortæller mig, at de føler, at de kan være mere i nuet med det nye skema, som vi har haft under coronaen. Før coronaen lød skoleskemaet på 45 minutters undervisning med et fag og en lærer, et kvarters pause og så nyt fag med en ny lærer, der er svunget ind ad døren. Det har fungeret fint i mange år, men de mange skift mellem lærere og elever har også givet en mere forjaget skoledag. Lærerne har nogle gange oplevet at måtte gå fra konflikter, afslutte ellers velfungerende lege og ikke nå at få alle med”, fortæller Morten Tipsmark og slår fast:

”Krisen har vist os, at der er klare fordele ved at lade den samme lærer være koblet til den samme gruppe elever gennem længere tid ad gangen, og det tror jeg, at vi vil eksperimentere videre med efter coronaen”.

Luftfoto af Skovvangsskolen i Hammel 2018. Fotokredit: ProDrone.dk

Leg og kreativ undervisning på skoleskemaet

Når Morten Tipsmark kigger ud over skolegården fra sit kontor, kan han se legende børn øve motorik eller træne i små hold. Udendørs leg og undervisning har fået et løft under coronaen, og det kan Morten Tipsmark se mange fordele i.

Undervisningen bliver mere kreativ og aktiv, og han tror også, at børnenes trivsel bliver bedre. Lærerne har fundet på nye måder at håndtere undervisningen på uden tavle og kridt, og skolens faciliteter er generelt blevet brugt på helt nye måder.

”Hvor vi før coronaen så skolens indre som det primære rum, har vi nu fået øjnene op for, hvilke muligheder skolens facader og udendørs arealer rummer for forskellig slags undervisning,” siger Morten Tipsmark.

Om lidt drager alle skoleeleverne i Danmark på en velfortjent lang sommerferie. Forhåbentligt spøger corona-krisen ikke lige så meget i klasselokalerne, når skolerne ringer ind til undervisning igen til august.

Hos Skovvangskolen håber man dog på, at mange af de positive forandringer, som virussen har bragt med sig, får lov til at blive en fast del af skoleskemaet mange år ud i fremtiden.