Der er ét primært mål med, at vi bygger bygninger: Det skal være bedre at opholde sig indendørs end udendørs. Det mål har vi været så gode til at indfri, at vi i gennemsnit opholder os 90% af tiden inden døre.

Succesen hviler i høj grad på et sundt indeklima. I det meste af den tid, vi har bygget bygninger, har vi udelukkende fokuseret på det oplevede indeklima – det, vi registrerer med vores sanser.

Det er først inden for de seneste 30 år, at fagfolk er begyndt at kradse i overfladen af de usunde faktorer, der spiller en stor rolle i det 'sunde indeklima' – faktorer, som i værste fald kan forårsage sygdom, allergi, hormonforstyrrelser, koncentrationsbesvær m.v.

Indeklima-ligningen går ikke op

Det oplevede indeklima omhandler alt det, vi kan opfange med vores sanser. Det vil typisk sige støjgener, for lidt lys, blænding fra solen, for lav luftfugtighed, for høj- eller lav temperatur, lugtgener, udsyn og træk.

Det er meget vanskeligt at prioritere mellem faktorerne indenfor det oplevede indeklima, da det oftest vil være den mest dominerende gene, som forårsager klager fra bygningsbrugerne. Indeklimaet er dog langt fra fikset, hvis den dominerende kilde til problemet bliver løst. Så vil den næstmest dominerende gene tage over og så fremdeles.

Når alle faktorerne er i orden, og det oplevede indeklima spiller optimalt, kommer der kun få klager fra bygningsbrugerne, hvilket netop kan lede til konklusionen: 'ingen klager = godt indeklima'.

Men ligningen går ikke helt op. Faktorer indenfor det såkaldte sunde indeklima kan også skabe et dårligt indeklima, men disse faktorer går ofte under radaren hos brugerne, fordi de ikke kan opfanges med det blotte øje.

Partikler i luften, som ikke er synlige for det menneskelige øje, kan være kilde til mange gener og sygdomme. Fotokredit: Unsplash

Usynlige partikler kan give kroniske sygdomme

Det sunde indeklima omhandler de faktorer, som påvirker os ubevidst, hvilket betyder, at brugerne oftest ikke er i stand til at sætte en finger på kilden til den oplevede irritation.

Det sunde indeklima omhandler, med få undtagelser, det atmosfæriske indeklima. Det er disse, som forårsager symptomerne, der ofte forbindes med Sick Building Syndrome (SBS), eller på dansk: Indeklimasyndrom.

SBS-symptomer dækker typisk over hovedpine, irriterede slimhinder, løbende næse, allergisymptomer, træthed mv.

En del af disse delfaktorer kan slet ikke mærkes af mennesker, men er kilder til mange forskellige sygdomme – heriblandt kræft, KOL, allergi, astma og hormonforstyrrelser.

Faktorerne. som kan forårsage disse sygdomme, er alt fra ultrafine partikler og visse flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds, VOC) til skimmelsvamp og radon.

Koncentrationen af CO₂  i indeluften bruges som indikator for kvaliteten – eller manglen på samme – af den atmosfæriske indeklimakvalitet i boligen. Bygningsreglementet har fastsat den øvre grænse for koncentrationen af CO₂ på 1000 ppm (parts per million/milliontedele) CO₂.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en CO₂-koncentration under 1000 ppm ikke er en garanti for, at der aldrig kan opstå problemer med partikler, VOC, svamp og radon – det er blot mindre sandsynligt. Derfor er ventilation heller ikke altid løsningen på problemet.

Den korrekte fremgangsmåde til udbedring af atmosfæriske indeklimaproblemer blev fastlagt for længe siden af den tyske kemiker og hygiejniker Max Von Pettenkofer, som formulerede følgende i 1858:

”If there is a pile of manure in a space, do not try to remove the odor by ventilation. Remove the pile of manure.”

Og hans ord står stadig ved magt. Fjern kilden til forurening, hvis muligt, før du forsøger at ventilere problemet bort.

Det er vigtigt at gå holistisk til værks og se på alle parametre, så man ikke ofrer indeklimaet på energibesparelsernes alter. Fotokredit: Colorbox

Indeklima og energibesparelser skal gå hånd i hånd

Det gode indeklima kommer ikke gratis. Det koster energi. Derfor er det også vigtigt ikke at gå på kompromis med kvaliteten af indeklimaet i jagten på den sidste besparede kWh.

Kvaliteten af indeklimaet må ikke ofres på energibesparelsernes alter. De to begreber er nødt til at gå hånd i hånd, hvor målet altid må være at få bedst muligt indeklima for det mindst mulige energiforbrug.

Denne tilgang kaldes også for 'Holistisk energirådgivning'. Her bliver brugernes interesser og adfærd såvel som de tekniske forbedringer altid tænkt ind i jagten på energibesparelser.

Balancegangen kan opnås ved brug af fx. energiantropologer, indeklimamålinger og generelle overvejelser om valg af byggematerialer, som afgasser mindst muligt til indeklimaet.

Metodikken er på fremmarch, og resulterer ofte i større energibesparelser end den klassiske tekniske tilgang, da bl.a. adfærdskorrektioner kan resultere i store energibesparelse.