Lørdag den 25. maj 2019 gik omkring 40.000 mennesker på gaden i København for at råbe politikerne op og sætte fokus på klimakrisen op til Folketingsvalget, der løb af stablen to uger senere.

På et tidspunkt indtog den dengang blot 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg talerstolen ved Christiansborg.

Under svajende bannere med påskrifter som “Greta for president” holdt hun en ti minutter lang tale, der sluttede af med følgende svada:

“De, som bliver mest ramt af klimaforandringerne, er unge mennesker som jeg, der ikke kan stemme, så hvis ikke for jer selv, så stem for os. Vores hus er i brand, og vi bør blive vrede og transformere denne vrede til handling, og så handle som om vores liv afhang af det, fordi det gør det”.

Gretas voksenskældud hjælper ikke

Et sted i det store menneskehav, som Greta Thunbergs ord gjaldede ud over, stod 23-årige Ea Mathilde Frederiksen og 25-årige Lasse Langstrup Hägerstrand og spidsede ører.

De studerer begge bæredygtigt design på Aalborg Universitet København på 6. semester og er i dag i færd med at lægge sidste hånd på deres bachelor-opgaver.

Begge drømmer om at komme til at arbejde professionelt med bæredygtige løsninger efter endt uddannelse, så de kan hjælpe med at slukke den ildebrand, Greta Thunberg talte om.

Og netop Greta Thunbergs opflammende retorik og patosfyldte one-liners har gjort den svenske teenager til en polemisk figur i klimadebatten.

Hun er blevet kaldt for en 'møgunge' af Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og USA’s præsident Donald Trump har på et tidspunkt tweetet, at hun burde “slappe af og gå i biografen".

Men Greta Thunberg er også blevet kåret som 'Årets person' i det velansete magasin Time og nomineret til Nobels Fredspris.

Ea Mathilde Frederiksen kunne ikke selv finde på at bruge så opflammende en retorik om klodens klimaproblemer. Men hun sætter stor pris på, at Greta Thunberg gør det:

“Jeg synes, at hendes retorik er nødvendig – også selvom det ikke er en, jeg selv benytter mig af. Der er jo nogen, som bliver nødt til at påtage sig den rolle og åbne andre menneskers øjne op for problemerne”, siger hun.

Ea Mathilde Frederiksen og Lasse Langstrup Hägerstrand hørte begge den svenske klimaaktivist Greta Thunberg tale til under en klimademonstrationen i København i 2019. Selvom de ikke selv vil benytte sig af så hård en retorik, er begge enige om, at den svenske klimaaktivist har haft stor betydning for klimakampen. Fotokredit: Wikimedia Commons.

Lasse Langstrup Hägerstrand har det mere ambivalent med Greta Thunberg. På den ene side anerkender han hendes enorme betydning for at sætte klimaforandringerne på den globale dagsorden:

“Greta Thunberg prikkede hul på bylden og gjorde klimaproblematikken til noget, alle forholder sig til i mere eller mindre omfang”, siger han. Hendes voksenskældud giver han dog ikke meget for.

“Hun benytter sig ofte af det, jeg vil kalde for en ‘klimaskams-teknik’, som jeg ikke er fan af. Det føder en sørgelig og negativ snak om klimaet, der ikke gør noget godt for sagen. I stedet for at råbe om jordens undergang, skal vi hellere fokusere på, at vi nok skal få løst problemerne sammen”, siger han og fortsætter:

“Hvis de overordnede strukturer i samfundet skal ændres, kommer man længere med inspiration gennem nye teknologiske løsninger fx. end ved at vifte en løftet pegefinger foran ansigtet på folk. Brug krudtet på at kigge indad og stil dig selv spørgsmålet: hvad kan jeg selv gøre for at inspirere andre mennesker til at gøre noget positivt for klimaet?”.

Backpackertur til Asien blev grøn øjenåbner

Inspirationen til at bruge mere krudt på klimaet er kommet løbende for Lasse Langstrup Hägerstrand.

I gymnasiet begyndte han at studere bæredygtighed mere indgående og fik derigennem øjnene op for grønne løsninger som vedvarende energi.

“Det var det tekniske og ingeniørarbejdet bag de grønne løsninger, der tiltrak mig. Det gav mig lysten til at udforske området i fremtiden”, siger han.

For studiekammeraten Ea Mathilde Frederiksen blev det en backpackertur til Asien, som for alvor skubbede hende ind i klimakampen.

Her mødte hun en masse mennesker, der gik op i miljøet og klimaet, og da hun kom hjem igen, søgte hun om optagelse på bæredygtigt design ved Aalborg Universitet København.

“Jeg kan ikke se, hvorfor kampen for et bedre klima overhovedet behøver at være en kamp. Burde det ikke være en selvfølge?”, spørger hun retorisk.

Selv gør Ea Mathilde Frederiksen meget for at leve bæredygtigt i hverdagen. Hun har primært gået i genbrugstøj siden efterskoletiden. Og i februar i år tog hun en beslutning om ikke at købe noget nyt tøj overhovedet – underbukser og strømper undtaget – i hele 2020.

De seneste par år har hun også droppet al kød undtagen fisk, hvilket særligt har fået hendes far til at kløjes i hakkebøffen, når Ea har besøgt barndomshjemmet i Horsens.

“Min far og jeg diskuterer ofte klima, og da jeg fortalte, at jeg ikke længere spiser kød for at reducere mit CO2-aftryk, var han ret skeptisk. Siden har han sagt, at han lærer noget af mig, og jeg kan mærke, at jeg trækker ham i en anden og mere grøn retning. Men altså, han har godt nok haft svært ved at indrømme det”, siger hun og fortsætter:

“Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde planeten på egen hånd gennem mine handlinger. Men jeg ved også, at hvis vi allesammen gør lidt, så kan vi også nemmere komme i mål. Hvis jeg blot kan påvirke min far en smule i en anden retning, eller få blot en enkelt af mine roommates til at droppe kød, så har jeg da i det mindste gjort noget”.

“Jeg skal ikke være hende klimafanatikeren”

Ligesom studiekammeraten Lasse Langstrup Hägerstrand har Ea Mathilde Frederiksen det svært med klimaudskamning. At vifte med den moraliserende pegefinger foran sig er ikke vejen frem mod et sundere klima, mener hun.

“Jeg har aldrig lyst til at pådutte nogen noget. Så hvis jeg er uenig i andres valg, siger jeg det sjældent til dem. Jeg skal ikke være hende klimafanatikeren, der udskammer andre mennesker, fordi de lever på en anden måde end mig. Det tror jeg ikke bringer positiv forandring med sig, snarere tværtimod”.

Hvis vi skal nå at redde klimaet, skal der ske enorme omlægninger i samfundet, og den neoliberalistiske tankegang, der gennemsyrer den vestlige verden, skal forkastes til fordel for en mere humanistisk og socialistisk model, mener Ea Mathilde Frederiksen.

Hvorvidt dette kan lykkes, stiller hun sig dog mere tvivlende over for.

“Det er enormt svært at lave om på de politiske strukturer i vores samfund, og det føles ofte som om, at man bliver to nederlag rigere, hver gang man hiver en sejr hjem på klimaets vegne”, siger hun.

Ea Mathilde Frederiksen drømmer om at arbejde med udviklingshjælp i de mest udsatte områder, hvor verdens fattigste vægter basale behov såsom mad højere end miljø og klima. Fotokredit: Colourbox

Efter endt uddannelse drømmer Ea Mathilde Frederiksen om at få lov til at arbejde med udviklingshjælp i nogle af verdens mest udsatte områder. En indsats på dette område hjælper nemlig ikke kun mennesker i nød, men baner også vejen for et sundere klima, mener hun.

“Hvis vi skal nå i mål med 70% CO2-reduktion i 2030, er det særligt vigtigt, at levestandarden for klodens fattigste løftes betragteligt. Det er jo klart at lande i Østeuropa ikke vægter klima højt, som vi så det ved forrige EU-valg. Hvis du ikke kan få mad på bordet, er det svært at bruge krudt på at tænke over, hvad der sker med planeten 50 år ude i fremtiden”, siger hun og fortsætter:

“Omvendt skal vi i den rigere del af verden også lære at leve på en anden måde, end vi gør i dag. Det er jo særligt vores levestandard, der har fået CO2-udledningen til at skyde i vejret de seneste mange årtier”.

Kloden klarer sig igennem krisen

Den forandring i vores brug og smid væk-kultur håber Lasse Langstrup Hägerstrand at være med til at føre til torvs.

Som selverklæret technørd med stor forkærlighed for højteknologiske dimser, drømmer han om at arbejde i en virksomhed, hvor det ikke handler om at få solgt så mange enheder som muligt.

I stedet skal fokus være på at udvikle bæredygtige produkter, der holder længere, er lette at reparere og renovere, let kan skilles ad, så materialer kan genanvendes og så vidt som muligt er designet af organiske og fornybare materialer.

“Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke bare kan forbruge, som vi gør i dag. Det betyder også, at produktionsvirksomheder i højere grad skal stille sig selv spørgsmålene: Kan vi prøve at udvikle vores produkter på en mere innovativ og cirkulær måde? Og hvis jeg i mit arbejde kan kombinere min passion for udviklingen af nye teknologier med en bæredygtig vision om at producere noget, som rent faktisk kan hjælpe nogle mennesker og samtidig er produceret forsvarligt, vil det klart være at foretrække”, siger han.

Lasse Langstrup Hägerstrand er overbevist om, at teknologisk innovation på det grønne område, kommer til at spille en væsentlig rolle i reduktionen af klodens CO2-udledning. Af samme årsag er han også overbevist om, at vi nok skal klare os igennem klimakrisen.

“Mennesket har overlevet store kriser gennem historien, og jeg er overbevist om, at vi nok også skal klare os igennem klimakrisen. Særligt fordi vi nu rent faktisk kender til problemet og dets omfang. Det giver mig et håb om, at klimaproblematikken vil blive noget, som også fremtidige generationer helt naturligt vil tænke over og arbejde for at løse”, siger han.

Ea Mathilde Frederiksen er også optimistisk, når det kommer til klodens overlevelse. Hun er dog lidt mere skeptisk på menneskehedens vegne.

“Jeg tror på, at den her planet nok skal overleve. Hvorvidt menneskeracen også gør det, er jeg mere i tvivl om”, siger hun med et smil.