150 meter høje vindmøller i Rødby Fjord, Lolland. Foto: Marie Leer Jørgensen 

VE-ordningernes kapitalindsprøjtning fører ikke til lokal accept af vindmøller

af: Marie Leer Jørgensen, Ph.d. og cand. jur.

Modstanden mod opsætningen af vindmøller er velkendt i de lokalsamfund, som bliver nabo til vindmøller på op til 150 meters højde. Eksisterende VE-ordninger har til formål at vinde lokalbefolkningen over på vindmølleprojektets side gennem en række økonomiske kompensationer. Men ordningerne kan gøre ofte mere skade end gavn og skaber øget modstand til projekterne. Hvis vi skal mindske den lokale modstand mod opsætningen af vindmøller, skal der etableres de rette institutionelle rammer, som kan muliggøre nye former for lokal deltagelse og fremme lokalt ejerskab over fremtidens grønne energiprojekter.


Forfatterens afsluttende ph.d.-projekt, 'Compensation Mechanism and Local Acceptance of Wind Energy Projects – A Qualitative Case Study’, ligger til grund for denne artikel. Ph.d.-projektet er udført på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og indgik i det tværfagligt forskningsprojekt ’Wind 2050’ og var finansieret af Innovationsfonden.

 

Omstilling til 100% vedvarende energi (VE) og en fuldstændig udfasning af fossile brændsler. 

Det er to af de vigtigste forudsætninger for at nå regeringens klimamål, der foreskriver, at Danmark skal reducere sin drivhusgasudledning med 70% inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 og blive CO2-neutralt i 2050. 

For at nå de ambitiøse mål, mener flere eksperter, at det bliver nødvendigt med en massiv udbygning med on- og offshore vindkraft. 

Dette vil utvivlsomt betyde store forandringer i landskabet, og flere danske borgere vil blive naboer til vedvarende energiprojekter og tilknyttede linjeføringer med højspænding. 

Denne problematik må forventes at give anledning til lokalmodstand, som allerede er et velkendt fænomen herhjemme og i mange andre vestlige lande. 

Vindmølle-modstand kan bremse grøn omstilling

Lokal modstand mod vindmøller har eksisteret siden 90’erne og er kun eskaleret de efterfølgende årtier. 

Modstanden er kendt for at forhale den kommunale planlægnings- og beslutningsproces for landbaserede vindmøller i ind- og udland. I nogen tilfælde har de kritiske røster sågar sat en stopper for opstilling af konkrete vindmølleprojekter. 

Lokal modstand kan med andre ord blive en bremseklods for den fælles interesse i omstillingen til VE, og i sidste instans forhindre, at vi når at stoppe klimaforandringerne i tide. 

Borgerprotester mod vindmøllene ved Knuthenborg på Lolland. Foto: Marie Leer Jørgensen


Udfordringen er derfor at finde måder, hvorpå omstilling til den grønne energi kan ske med social opbakning. 

Heldigvis er der forskning og erfaringer at trække på, og mulighederne for nye tiltag synes næsten uendelige.  

Et type virkemiddel – og denne artikels fokusområde – er de finansielle kompensationsmekanismer, som har været anvendt i Danmark siden 2009. 

Det handler nærmere bestemt om værditabsordningen, køberetsordningen og den grønne ordning, der blev introduceret i relation til landvindmøller i lov om fremme af vedvarende energi fra 2008 (VE-loven, red.).

Ordninger vil købe sig til succes hos lokalbefolkningen

De tre VE-ordninger er vidt forskellige finansielle virkemidler (læs evt. mere i faktaboksen nedenfor). 

Alle har dog det samme mål: at opnå lokal accept af vindmøller – og dermed de facto forebygge lokal modstand mod samme. 

Rationalet bag ordningerne er klar: Tilfør de lokale værtssamfund materiel kompensation i en sådan størrelsesorden, at de negative effekter ved opsætningen af vindmøller bliver opvejet. 

Hvis alt går vel, vil den økonomiske saltvandsindsprøjtning vende potentiel lokal modstand til accept. 

Med køberetsordningen forsøger man at vinde borgernes accept ved at tilbyde økonomisk medejerskab og dermed lokal forankring af vindmøllerne. 

Fakta om de tre VE-ordninger ift. vindmølleopsætning

Værditabsordningen påbyder vindmølleopstiller at kompensere de nærmeste naboer for værditab på boligen forårsaget af vindmøller, hvis tabet overstiger 1% af boligens værdien. På grundlag af en individuel vurdering afgør en offentlige taksationsmyndighed (TM) værditabets størrelse forud for vindmøllernes fysiske opstilling. I starten af 2020 havde TM afgjort 1432 sager om værditabserstatning inkl. afslag. Erstatningerne ligger i størrelsesordenen 10.000 - 1.250.000 kr. I gennemsnit er det en værditabserstatning på ca. 114.000 kr. 


Køberetsordningen påbyder opstiller at udbyde 20% af andelene i nye vindmølleprojekter til lokale borgere (ikke virksomheder) til kostprisen, når alle tilladelser foreligger og før net-tilslutning. Naboer indenfor en radius af 4,5 km fra møllerne har forkøbsret til at købe 50 andele hver. Kostprisen pr. andele er ca. 3500 kr. Ordningen administreres af opstiller under vejledning fra Energi, forsynings- og klimaministeren.

Den grønne ordning var en pulje til lokale almene projekter i kommuner, der installerede vindmøller. Pr. installeret MW udløste ordningen 88.000 kr. til værtskommunen. En typisk 3,3 MW, 149,9 m. høj vindmølle udløste således 290.000 kr. Kommunerne administrerede ordningen og kunne ansøge Energistyrelsen om støtte til konkrete projekter, der fremmer rekreative og landskabelige forhold, og kulturelle informative aktiviteter. Projekterne er ofte initieret og drevet af frivillige foreninger. Den grønne ordning ophørte i 2018.

   
   

VE-ordningerne fører ikke til lokal accept af vindmøller

Men hvor meget held har VE-ordningerne så med at vende modstand til accept blandt de lokale borgere og dermed bane vej for opsætningen af flere vindmøller herhjemme?

Det spørgsmål satte jeg mig for at finde svaret på med mit p.hd.-projekt, der blev publiceret tidligere i år. 

Med udgangspunkt i et casestudie af tre onshore vindmølleprojekter undersøgte jeg borgernes opfattelser af de tre VE-ordninger og deres funktion via 6 fokusgruppeinterviews og 13 individuelle interviews med i alt 46 lokale borgere over 18 år.

De tre vindmølleprojekter var Nørhede-Hjortmose i Ringkøbing, Skjern Kommune, Rødby Fjord, Lolland Kommune og Trikelshøj, Randers Kommune:

Eksisterende vindkraftanlæg i Danmark opdelt efter kapacitet. Sort: Over 2MW. Blå: 1-2MW. Resterende farver: Under 1MW. Credit: Energistyrelsen.


Konklusionen af min undersøgelse var ikke til at tage fejl af: 'Uretfærdige', 'skuffende', 'tomme løfter' og 'bestikkelse'. Det var blot nogle af de ord, de lokale borgere sendte VE-ordningernes vej. 

Nogle af de adspurgte udtrykte endda, at ordningerne virker som en rød klud i ansigtet, fordi de reelle problemer, som borgerne mærker, ikke imødekommes. Andre påpegede, at ulige adgang til ordningerne skaber misundelse og er ødelæggende for de sociale relationer i lokalsamfundet. 

Samsø som forbillede

Erfaringerne fra ph.d.-projektet viser med andre ord, at finansiel kompensation ikke er et er et virkemiddel til at vinde lokalbefolkningens accept forud for opsætningen af onshore vindmøller. 

I værste fald kan ordningerne ende med at virke stik imod hensigten og skabe øget modstand mod vindmølleprojektet.   

Hvis vi skal mindske den lokale modstand mod opsætningen af vindmøller, peger eksisterende viden på, at der etableres de rette institutionelle rammer, som kan muliggøre nye former for lokal deltagelse og fremme lokalt ejerskab over fremtidens grønne energiprojekter. 

Processer, som allesammen naturligvis vil skulle foregå under et fælles ansvar for at nå klimamålene i 2030 og 2050.

Sådanne ændringer kræver politisk fremsynethed, mod og handlekraft. Samsø er ét godt forbillede. 

Lokal medejerskab, lederskab, fællesskab og dialog baserede processer er nøgleforklaringerne på, at det er lykkedes Samsø at omstille til fra importeret fossil energiforsyning til 100% selvforsyning med sol, vind og biomasse med lokal befolkningens opbakning på kun 10 år.  

Kompensationsordningerne skal dog ikke dømmes helt ude. Erfaringerne fra ph.d-projektet peger på, at de kan have deres berettigelse.

For nogle borgere har ordningerne medvirket til at udligne oplevelsen af uretfærdig fordeling i forhold til den enkelte borger og lokalsamfundet. Det har gjort det mere acceptabelt at leve med situationen efter projektet var besluttet og møllerne var opstillet. Men dette er ikke det samme som en forudgående accept af vindmølle projektet.  

For at finansielle kompensationsmekanismer kan få denne bagudrettede kompenserende effekt, vil det imidlertid kræve, at de mere præcist imødekommer borgernes behov, har en ’fair’ størrelse, virker gennem en retfærdig proces og fordeler midlerne mere retfærdigt end de tre ordninger har været i stand til. 

  • Marie Leer Jørgensens Ph.d.-projekt, 'Compensation Mechanism and Local Acceptance of Wind Energy Projects – A Qualitative Case Study’, kan skaffes ved at kontakte forfatteren på e-mail: marieleerj@gmail.com.