Omstilling til 100% vedvarende energi (VE) og en fuldstændig udfasning af fossile brændsler. 

Det er to af de vigtigste forudsætninger for at nå regeringens klimamål, der foreskriver, at Danmark skal reducere sin drivhusgasudledning med 70% inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 og blive CO2-neutralt i 2050. 

For at nå de ambitiøse mål, mener flere eksperter, at det bliver nødvendigt med en massiv udbygning med on- og offshore vindkraft. 

Dette vil utvivlsomt betyde store forandringer i landskabet, og flere danske borgere vil blive naboer til vedvarende energiprojekter og tilknyttede linjeføringer med højspænding. 

Denne problematik må forventes at give anledning til lokalmodstand, som allerede er et velkendt fænomen herhjemme og i mange andre vestlige lande. 

Vindmølle-modstand kan bremse grøn omstilling

Lokal modstand mod vindmøller har eksisteret siden 90’erne og er kun eskaleret de efterfølgende årtier. 

Modstanden er kendt for at forhale den kommunale planlægnings- og beslutningsproces for landbaserede vindmøller i ind- og udland. I nogen tilfælde har de kritiske røster sågar sat en stopper for opstilling af konkrete vindmølleprojekter. 

Lokal modstand kan med andre ord blive en bremseklods for den fælles interesse i omstillingen til VE, og i sidste instans forhindre, at vi når at stoppe klimaforandringerne i tide. 

Borgerprotester mod vindmøllene ved Knuthenborg på Lolland. Foto: Marie Leer Jørgensen

Udfordringen er derfor at finde måder, hvorpå omstilling til den grønne energi kan ske med social opbakning. 

Heldigvis er der forskning og erfaringer at trække på, og mulighederne for nye tiltag synes næsten uendelige.  

Et type virkemiddel – og denne artikels fokusområde – er de finansielle kompensationsmekanismer, som har været anvendt i Danmark siden 2009. 

Det handler nærmere bestemt om værditabsordningen, køberetsordningen og den grønne ordning, der blev introduceret i relation til landvindmøller i lov om fremme af vedvarende energi fra 2008 (VE-loven, red.).

Ordninger vil købe sig til succes hos lokalbefolkningen

De tre VE-ordninger er vidt forskellige finansielle virkemidler (læs evt. mere i faktaboksen nedenfor). 

Alle har dog det samme mål: at opnå lokal accept af vindmøller – og dermed de facto forebygge lokal modstand mod samme. 

Rationalet bag ordningerne er klar: Tilfør de lokale værtssamfund materiel kompensation i en sådan størrelsesorden, at de negative effekter ved opsætningen af vindmøller bliver opvejet. 

Hvis alt går vel, vil den økonomiske saltvandsindsprøjtning vende potentiel lokal modstand til accept. 

Med køberetsordningen forsøger man at vinde borgernes accept ved at tilbyde økonomisk medejerskab og dermed lokal forankring af vindmøllerne. 

VE-ordningerne fører ikke til lokal accept af vindmøller

Men hvor meget held har VE-ordningerne så med at vende modstand til accept blandt de lokale borgere og dermed bane vej for opsætningen af flere vindmøller herhjemme?

Det spørgsmål satte jeg mig for at finde svaret på med mit p.hd.-projekt, der blev publiceret tidligere i år. 

Med udgangspunkt i et casestudie af tre onshore vindmølleprojekter undersøgte jeg borgernes opfattelser af de tre VE-ordninger og deres funktion via 6 fokusgruppeinterviews og 13 individuelle interviews med i alt 46 lokale borgere over 18 år.

De tre vindmølleprojekter var Nørhede-Hjortmose i Ringkøbing, Skjern Kommune, Rødby Fjord, Lolland Kommune og Trikelshøj, Randers Kommune:

Eksisterende vindkraftanlæg i Danmark opdelt efter kapacitet. Sort: Over 2MW. Blå: 1-2MW. Resterende farver: Under 1MW. Credit: Energistyrelsen.

Konklusionen af min undersøgelse var ikke til at tage fejl af: 'Uretfærdige', 'skuffende', 'tomme løfter' og 'bestikkelse'. Det var blot nogle af de ord, de lokale borgere sendte VE-ordningernes vej. 

Nogle af de adspurgte udtrykte endda, at ordningerne virker som en rød klud i ansigtet, fordi de reelle problemer, som borgerne mærker, ikke imødekommes. Andre påpegede, at ulige adgang til ordningerne skaber misundelse og er ødelæggende for de sociale relationer i lokalsamfundet. 

Samsø som forbillede

Erfaringerne fra ph.d.-projektet viser med andre ord, at finansiel kompensation ikke er et er et virkemiddel til at vinde lokalbefolkningens accept forud for opsætningen af onshore vindmøller. 

I værste fald kan ordningerne ende med at virke stik imod hensigten og skabe øget modstand mod vindmølleprojektet.   

Hvis vi skal mindske den lokale modstand mod opsætningen af vindmøller, peger eksisterende viden på, at der etableres de rette institutionelle rammer, som kan muliggøre nye former for lokal deltagelse og fremme lokalt ejerskab over fremtidens grønne energiprojekter. 

Processer, som allesammen naturligvis vil skulle foregå under et fælles ansvar for at nå klimamålene i 2030 og 2050.

Sådanne ændringer kræver politisk fremsynethed, mod og handlekraft. Samsø er ét godt forbillede. 

Lokal medejerskab, lederskab, fællesskab og dialog baserede processer er nøgleforklaringerne på, at det er lykkedes Samsø at omstille til fra importeret fossil energiforsyning til 100% selvforsyning med sol, vind og biomasse med lokal befolkningens opbakning på kun 10 år.  

Kompensationsordningerne skal dog ikke dømmes helt ude. Erfaringerne fra ph.d-projektet peger på, at de kan have deres berettigelse.

For nogle borgere har ordningerne medvirket til at udligne oplevelsen af uretfærdig fordeling i forhold til den enkelte borger og lokalsamfundet. Det har gjort det mere acceptabelt at leve med situationen efter projektet var besluttet og møllerne var opstillet. Men dette er ikke det samme som en forudgående accept af vindmølle projektet.  

For at finansielle kompensationsmekanismer kan få denne bagudrettede kompenserende effekt, vil det imidlertid kræve, at de mere præcist imødekommer borgernes behov, har en ’fair’ størrelse, virker gennem en retfærdig proces og fordeler midlerne mere retfærdigt end de tre ordninger har været i stand til. 

• Læs den seneste opdatering af VE-ordningerne, der trådte i kraft den. 1. juni 2020.
  

• Marie Leer Jørgensens Ph.d.-projekt, 'Compensation Mechanism and Local Acceptance of Wind Energy Projects – A Qualitative Case Study’, kan skaffes ved at kontakte forfatteren på e-mail: marieleerj@gmail.com.