Forstå hvad de nyeste regler i BR18 betyder for dig. Fotokredit: Unsplash 

Guide til de nye krav i Bygningsreglementet

af: Cecilie Holm Arentoft, Energiforum Danmark

Som Bygherre er det vigtigt at være opmærksom på de ændringer, der er sket i den seneste revision af BR18 – ikke mindst krav til funktionsafprøvning og bygningsautomatik, som blev indført i BR18 tilbage i marts 2020. Det har nemlig indflydelse for både bygherrer, rådgivere og entreprenører. Forstå hvad de nyeste ændringer i bygningsreglementet betyder for dig

Energiforum Danmarks CTS-netværk Øst holdt for nyligt netværksmøde om de ændringer, der blev indført i bygningsreglementet (BR18) i marts 2020 med henblik på øgede krav om energibesparelser via bygningsautomatik.

Søren Aggerholm, Forskningschef for Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed ved Aalborg Universitet, og Niels Varming, chefkonsulent ved Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen holdt oplæg og svarede på spørgsmål fra de ca. 40 deltagere, som bestod af bygherrer, rådgivere, driftsfolk og entreprenører.

De vigtigste ændringer, som blev gennemgået på mødet var følgende:

  1. Nye regler for funktionsafprøvning
  2. Skærpede krav om bygningsautomatik i større bygninger


Her kommer de vigtigste pointer, der er vigtige at forstå om BR18’s nye indhold fra marts 2020:

1. Nye regler for funktionsafprøvning

Når man umiddelbart læser lovteksten, virker det som en relativt lille ændring af BR 18, her står bl.a.:

”§ 298 b. Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af bygningsautomatik inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og reguleret, virker efter hensigten og giver bygningen det forudsatte energimæssige effektivitet.”

Men når man forstår baggrunden og læser vejledningen, så ligger der mere i teksten, end man umiddelbart kunne tro. Formålet er, at belysnings-, varme-, køle- og ventilationsanlæg virker som de skal, hvilket kan tage noget tid at teste ordentligt, da testperioden så vidt muligt skal afspejle hvordan bygningen i virkeligheden vil fungere, når den er taget i brug.

 

Alle ting skal spille sammen, når man foretager en funktionsafprøvning. Fotokredit: Colourbox


Som Bygherre skal man være opmærksom på de nye og ret omfattende regler for funktionsafprøvning. Desuden er det nu et krav, at man ikke kan få ibrugtagningstilladelsen før funktionsafprøvningen er udført og godkendt og herefter fremsendt til kommunen.

Bygherre har ansvaret for, at dette sker, og bygningen kan ikke tages i brug før det er udført. Kravet skal sikre fokus på den afsluttende del af byggeriet og sikre at energiforbruget ikke bliver for højt pga. manglende indregulering og funktionsafprøvning.

Derfor er det ikke nok at tjekke de forskellige komponenter efter hver for sig. Samspillet mellem anlæggene skal også afprøves, sådan så man fx. ved med sikkerhed, at der ikke køles med ventilationsanlæg samtidig med, at der er varme på radiator- eller gulvarmekredse.

Man kan derfor ikke nøjes med at lave funktionsafprøvning henad vejen, man bliver nødt til også at gøre det, når alt står færdigt for at se om de forskellige komponenter i bygningen kan finde ud af at samarbejde.

Inden du udfører en funktionsafprøvning, skal du altså først kunne sætte ”tjek” ved disse tre ting:

  • Bygningens tekniske anlæg er i drift og indreguleret.
  • Bygningsautomatikken er fuldt implementeret, dokumenteret og indreguleret.
  • Under måleperioden holdes vinduer og døre lukkede for at opnå stabile måleforhold, hvis vinduer og døre ikke er en del af bygningens klimastrategi

 

Sensorer skal også funktionsafprøves

I takt med at bygninger bliver mere og mere automatiserede, er det vigtigt også at sætte tid af til at anlæggets sensorer (fx temperatur-, CO2, fugt og lys) afprøves for at se, om de måler korrekt.

Det betyder ikke, at hver enkelt sensor i hele bygningen skal afprøves, men at minimum 25 % af hver type sensor skal. Hvis man i afprøvningen opdager, at nogle af sensorerne ikke måler præcist, skal man for denne type sensor afprøve minimum 50 %.

Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis sensorerne har en afvigelse til målte værdier på mindre end: Temperatursensor +/- 1 oC, CO2 +/- 100 ppm, relativ fugtighedssensor +/-3% RF, lyssensor (lysintensiteten) [LUX] +/- 10%, kanaltryk [Pa]: +/-3%.

Tjekliste til anlæggets sensorer:

  • Bevægelsessensorer og tidsprogrammer reagerer som forudsat.
  • Anlægget er i stand til at hæve og sænke rumtemperaturer i de enkelte zoner ved brug af bygningsautomatikken.
  • Samtidig opvarmning og køling er ikke registreret.
  • Alarmer for indeklima og energi aktiveres ved overskridelse af tilhørende grænseværdier.
  • Afprøvningen viser en overholdelse af forudsætninger i energibehovsberegningen.

Indregn tid til funktionsafprøvning i planlægningen

En bygning med sensorer og anlæg er ikke klar til at blive taget i brug, når det hele står færdigt. Bygningen er heller ikke klar, når det hele er testet igennem. Der er først grønt lys, når kommunen har godkendt funktionsprøvningen.

Derfor er det vigtigt at indregne tid til funktionsafprøvning allerede i begyndelsen af planlægningen. Det er noget bygherrer, rådgivere og entreprenører og kunder godt kan komme til at glemme at tælle med, hvilket kan give store pengemæssige tab for alle parter, fortalte Søren Aggerholm på CTS-mødet.

Funktionsafprøvningsrapporten skal kunne beskrive følgende:

  • Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under (vejrforhold, hvor lang tid, interval for måling)
  • Målepunkter
  • Måleapparater der er anvendt inklusive hvor og hvornår de sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Dokumentation for om anlægget og om samtlige komponenter virker
  • Konklusion af afprøvningen


Oplysninger om, hvem der har udført funktionsafprøvningen og hvem, der var observatør.

2. Skærpede krav om bygningsautomatik i større bygninger – Med tilbagevirkende kraft

Et nyt krav, som især er vigtigt for nye, større bygninger er kravet til bygningsautomatik. Kravet er til for at sikre, at der kommer en god styring, regulering, drift og overvågning af installationerne i bygningen.

Kravet om øget bygningsautomatik gælder for bygninger, der har et dimensionerende varme- eller kølebehov på mere end 290 kW.

Dette krav er tilbagevirkende og gælder således også for bygninger, som allerede stod klar inden marts 2020. Her gælder kravene dog kun, hvis det bliver vurderet at bygningsautomatik vil være rentabelt at indføre for bygningen. I praksis vil bygninger af denne størrelse sandsynligvis allerede have installeret bygningsautomatik, men om det er indreguleret og funktionsafprøvet som et samlet system er måske en anden sag. 

Kravene til bygningsautomatik er, at det skal være ét samlet system, der benyttes til at regulere og styre de tekniske anlæg. Det skal sikre, at anlæggende samarbejder om ét samlet mål, fx at varme bygningen op, hvorpå de automatiserede vinduer f.eks. ikke åbnes. Systemet skal være i stand til

  1. Løbende at overvåge og analysere energiforbruget,
  2. At kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlæg energieffektivt efter behovet i bygningen,
  3. At kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg og
  4. Detektere fejl i anlæggende og underrette driftspersonalet om fejlene.


Hvis jeres bygning har flere automatiksystemer, som dækker dette krav i stedet for ét samlet system, er der ingen ko på isen – vel og mærke så længe der er en automatisk dataudveksling mellem systemerne og alle bygningsautomatikkens funktioner.

Desuden er det også et krav, at driftspersonalet kan styre de forskellige systemer fra den samme enhed, for eksempel en computer, hvis nu at indstillinger og indreguleringer bliver nødvendige.

Hvis noget går galt – et læk i et rør eller en alarm der går fx. – er det et krav, at driftspersonalet automatisk bliver underrettet direkte.

Det står dig frit for, om du vil opbygge bygningsautomatikken ved hjælp af et CTS-anlæg, hvor alle funktionerne er inkluderet i ét samlet system eller om du hellere vil vælge en samling af individuelle anlæg med fuld datadeling, internet opkobling af målerne og software til energianalyse. Så længe at det hele kan betjenes fra samme enhed med datadeling, og at driftspersonalet får direkte besked, hvis noget går galt.

Her skal man dog være opmærksom på kravet omkring ”fuld integration af data”. Meget ofte ses løsninger med ”stand alone” automatik, som ikke er samlet i et overordnet system eller som kun overføre nogle ganske få signaler for f.eks. fællesalarmer og temperatur setpunkt. Fremover vil dette ikke kunne opfylde kravene.

Bygningsautomatikken skal omfatte alle de parametre, styringer og reguleringer, der håndterer energitilførslen, energieffektiviteten, det termiske indeklima (udluftning, mekanisk og naturlig ventilation og automatisk styret solafskærmning), luftkvaliteten og belysningen i bygning og de enkelte rum.

Og her er det vigtigt at huske på, at det hele ”skal kunne tale sammen”. Så solafskærmning skal også være koblet på fx energitilførsel og vise versa.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CTS netværk ØSTs styregruppe: