Energi og ildsjæle er det, der driver vores forening. Og med grøn omstilling og energieffektivitet som et af tidens helt store ‘buzz words’ samt en ung generation, som går i front for klimaet, kan man godt tro, at kampen for grøn energi og et sundt klima er et nyt fokusområdet. 

Men så er det, at man render ind i Ole og Merete. De kom forbi min bolig forleden dag for at hente vores trampolin, som ungerne ikke bruger mere. Trampolinen skal overgive pladsen til et ”trendy” insektbed med vilde blomster, præcis som set på TV, for insekter og sommerfugle har brug for en hjælpende hånd.

Mens vi forsøger at pakke fire meter trampolin ned i en lille trailer, falder snakken på energi. Og det viser sig, at Ole udtænkte energieffektive løsninger, mens jeg stadig gik i korte bukser.

I 1977, da jeg var fire år gammel, købte Ole og hans daværende kone otte tønder land på Midtsjælland. Dengang arbejdede Ole som pilot, og når det kom til energiløsninger, befandt hans visioner sig også oppe i de højere luftlag. 

På toppen af det nye moderne parcelhus, som Ole opførte på sin nye grund, placerede han et drivhus. ”Det tog tre år og kostede et ægteskab”, fortæller Ole, hvis begejstring for projektet her 40 år efter stadig brænder igennem. 

Villaen med det specialbyggede drivhus som tag, er på 330 m2 og blev opført af ejeren Ole Arevad fra 1979-1982. Villaen ligger på en otte tønder stor grund på Midtsjælland.

Opfindsomhed skabte ildebrand

Ole er en pionerer inden for effektiv energiudnyttelse. Han udtænkte mange alternative løsninger og fik suppleret sin viden hos Teknologisk Institut i slutningen af 1970’erne, som han ofte svingede forbi på vej hjem fra sin arbejdsdag i lufthavnen. 

“På Teknologisk Institut havde man dengang ‘kontoret for opfindelser’. Her arbejdede en ingeniør ved navn Lemcke, som jeg fik sparring med i forhold til mine valg af opvarmning, udnyttelse af spildvarme, byggematerialer og meget andet”, fortæller Ole. 

Dette partnerskab udi grøn energi og energieffektivisering udmøntede sig konkret i, at en 600 meter lang slange, som skulle levere jordvarme til Ole bolig, blev gravet ned i haven. Værelserne i villaen blev opvarmet af ventilationsanlæg, og Ole etablerede genvinding af den varme luft i drivhuset. 

Huset var velisoleret og der var tre lags termoruder, badeværelses-ventilatoren startede når man åbnede døren med en mikrokontakt – og bruseren var med ”Columbus tryk” ligesom dem man kender til lyset i trappeopgange, hvilket bestemt ikke var standarden i slutningen af 70’erne

Ole fandt også på at vikle kobberrør om brændeovnens skorsten for på den måde at bruge restvarmen til at opvarme swimmingpoolen. Systemet var desværre så effektivt, at der opstod løbesod og en skorstensbrand, som ødelagde store dele af huset, der måtte bygges op på ny.

Den løsning er nu erstattet af en mere sikker version med otte kvadratmeter solpaneler, der via en avanceret styring supplerer enten radiatoropvarmningen, brugsvandsopvarmning eller swimmingpool og som også kan lagre varme i jorden via jordvarmeslangen. Resultatet af alle disse ting er at villaen på 330m2 kan varmes op for ca. 3.400 kr. om året, dog suppleret af lidt brænde til brændeovnen i stuen.

Arbejdet fortsætter

Med tiden begyndte Oles nye kæreste Merete Wagner at besøge ”drivhuset”. I starten var hun dog ret forbeholden over for det innovative byggeri:

”Ole talte aldrig om andet end sin teknik”, fortæller hun. Efter 10 års tilvænning var Merete dog ombord på projektet, og i dag sætter hun lige så stor pris på huset og dets mange muligheder, som Ole, Meretes interesse er dog mere de eksotiske blomster og det fantastiske indeklima frem for teknikken. 

I dag er både Ole og Merete pensionerede. De har for længst holdt sølvbryllup, men der er fortsat mange ting, der skal prøves af.  

I villaens tre badeværelser er der derfor netop blevet installerede avancerede toiletter med varme og automatisk spulefunktion. Der er blevet bygget et nyt maskinhus og ny køkkenhave med højbede efter Meretes eget design. 

Ole er i dag over 70 år gammel, og der er ikke noget, som tyder på, at han er færdig med at opfinde energivenlige løsninger endnu. En ildsjæl kan man ikke sådan bare slukke for, og de fleste bliver ved med at brænde for deres mærkesager indtil de en dag stiller træskoene. 

Ole Arevad er en vigtig påmindelse om, at mange af de grønne løsninger, vi i dag ser som nye og innovative, ikke nødvendigvis er født på universitetsgangene eller i statsstøttede udviklingsprojekter, men derimod af ganske almindelige mennesker, som turde gå foran og vise veje, vi andre kun så småt er begyndt at få øje på.