Den grønne omstilling medfører, at vi skal bruge mere vedvarende energi i varmeforsyningen. Og med det krav følger ønsket om lavere temperaturer i varmeforsyningen.

Varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energikilder har bedre effektivitet ved lavere temperaturer. Dertil taber ledningsnettet mindre varme, når temperaturen reduceres.

Derfor er det interessant for fremtidens varmeforsyning at reducere temperaturen på den leverede varme.

Eksisterende bygninger drives ofte af varmeanlæg, som er designet til højere temperaturer, og det er derfor vigtigt at få vurderet eventuelle konsekvenser for anlægget, når fremtiden byder på forsyning med lavere temperatur, der typisk kan være ned til 60° C.

Ældre varmeanlæg giver større udfordringer

Den mest nærliggende konsekvens af lavere fremløbstemperatur i varmeforsyningen er, at varmegivernes ydelse reduceres, hvis de oprindelig er designet til højere temperatur.

De varmegivere, som typisk kan få en lavere ydelse, er radiatorer, strålevarmepaneler, kaloriferer, lufttæpper mv., mens gulvvarme arbejder med lavere temperatur, og således ikke vil få påvirket sin ydelse af en lavere fremløbstemperatur.

Bygningsreglementet og standarden for varmeanlæg (DS 469) har i de sidste ca. 30 år stillet krav til, hvilken fremløbstemperatur varmegivere skal dimensioneres for, uanset at den faktiske forsyningstemperatur har været højere. Risikoen for, at varmeanlægget er designet til væsentlig højere temperatur, er således højere ved ældre varmeanlæg end ved nyere.

Hvis varmegivernes ydelse ved den lavere fremløbstemperatur ikke er tilstrækkelig, er der risiko for at rumtemperaturen ikke kan opretholdes i koldt vejr. Hvis bygningen står for at skulle forsynes med lavere temperatur, bør der foretages en vurdering af varmegivernes fremtidige ydelse.

Dette skal dog også sammenholdes med en vurdering af bygningens nuværende varmetab. Er bygningen energirenoveret med fx. nye døre og vinduer eller efterisolering, kan ældre varmegivere godt have tilstrækkelig kapacitet ved lavere temperatur.

Vurderingen kan dog også føre til at varmegivere skal udskiftes, eller der skal suppleres med flere varmegivere i nogle rum. Disse vurderinger og beregninger foretages typisk af en ingeniør.

Fjernaflæsning åbner op for effektiv energistyring

Ønsket om lavere temperatur gælder ikke kun fremløbstemperaturen. Returtemperaturen er også afgørende for effektiviteten, varmetab og pumpekapacitet i varmeforsyningsanlæggene. Derfor følges den lavere fremløbstemperatur typisk med et ønske om lav returtemperatur og dermed ønske om en god afkøling af vandet.

For de fjernvarmeforsynede anlæg indfører selskaberne fjernaflæsning efterhånden som nye varmemålere installeres. Det åbner for effektiv energistyring for selv de mindste kunder, som lettere vil kunne overvåge deres anlæg.

Erfaringen med fjernvarmeselskabernes energistyring er, at mange kunder har svært ved at holde den forudsatte lave returtemperatur. De fleste fjernvarmeselskaber har, eller vil snart indføre, en motivationstarif eller afkølingstarif – dvs. en ekstra afregningspris for varmen, hvis returtemperaturen er for høj.

Fjernvarmeselskaberne vil typisk gerne give gode råd om bedre afkøling, og afkølingstariffen er i nogle tilfælde også modsat rettet, så der kan opnås et fradrag på varmeregningen, hvis man har en lav returtemperatur. 

I vurderingen af, om varmegivernes ydelse er tilstrækkelig, skal der derfor også tages hensyn til, om de kan præstere den nødvendige afkøling af vandet, eller om det ligefrem kan betale sig at udskifte eller installere yderligere varmegivere for at undgå afkølingstariffen, eller vende den til en bonus.

Nem og effektiv varmestyring med den elektroniske termostat Danfoss Link™ Connect, der styres af panalet Danfoss Link™ CC. Fotokredit: Danfoss

Indregulering mindsker risiko for kortslutninger

Et varmeanlæg skal være indreguleret for at sikre, at vandet fordeles til alle varmegivere, og at vandet køles tilstrækkelig af. I forbindelse med at varmeanlægget skal forsynes med lavere temperatur, vil det være en god idé at sikre sig, at anlægget er indreguleret.

Med lavere temperatur er der som nævnt risiko for, at varmegivernes ydelse kommer under varmebehovet. Er varmeanlægget ikke indreguleret med begrænsning af mængden på hver varmegiver, er der øget risiko for kortslutninger – dvs. varmegivere, der konstant kalder på varme, og tager for store vandmængder. Dette medfører dårlig afkøling af varmevandet, og ubalance i anlægget, så vandet ikke kan nå ud til de fjerneste varmegivere.

Et indreguleret anlæg skal have forindstillelige ventiler til begrænsning af vandmængden ved hver varmegiver, som er indstillet til den korrekte vandmængde i forhold til varmetabet i rummet, den betjener. Afhængig af de hidtidige driftsforhold kan det være nødvendigt at indregulere anlægget igen til de nye lavere temperaturer. En lavere fremløbstemperatur kan medføre et større flow i rørsystemet, som så bliver belastet af et større tryktab, der kan gøre indregulering af anlægget vanskeligere.

Natsænkning kræver ny strategi

Hvis bygningen benytter sig af natsænkning – dvs. reduktion af varmetilførslen om natten og evt. i weekender, så rumtemperaturen reduceres udenfor brugstiden – kræver det ekstra effekt at genopvarme bygningen om morgenen.

Denne ”boost”-effekt vil blive mindre med lavere fremløbstemperatur, og kan øge returtemperaturen. Medmindre varmeforsyningen hæver temperaturen i morgentimerne, vil der ofte være behov for at ændre strategi for natsænkning og genopvarmning.

Er varmeanlægget forsynet med blandesløjfer og/eller vekslere, skal man være opmærksom på tilpasning af styringen af dem.

Typisk reguleres fremløbstemperaturen efter en varmekurve, og i forbindelse med at forsyningstemperaturen bliver lavere, er det vigtigt at få justeret varmekurverne, så de aldrig resulterer i et setpunkt, som er højere end den temperatur som leveres. Hvis setpunktet er højere end leveringstemperaturen, er der risiko for dårlig afkøling.

Der er mange ting at være opmærksom på i forbindelse med ændring i forsyningsforholdene, når en bygning skal gå over til lavtemperaturvarme.

I mange tilfælde vil en reduktion i fremløbstemperaturen dog kunne lade sig gøre uden store konsekvenser i nyere bygninger og bygninger som er energirenoveret. Dette sker ved tilpasning af styring og evt. opvarmningsstrategi.

For at få forløbet til at ske så godt som muligt, anbefales det at få vurderet varmeanlægget, varmetabet og evt. behov for indregulering forud for ændringen.