Fotokredit: Karin Winther 

Varmepumper får afgørende rolle i omstillingen til lavtemperatur

af: Maria Christina Rizzo, konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne

Danmarks energiforbrug skal flytte fra fossile brændsler til grøn el, der produceres, når vinden blæser og solen skinner. Og på varmeområdet kommer eldrevne varmepumper til at spille en nøglerolle – både i den individuelle opvarmning og i fjernvarmen.


Varmepumpeløsningerne har udviklet sig meget de seneste 5-10 år. De bliver mere effektive, kan levere højere temperaturer – helt op til 70 grader – og kan variere ydelsen og er effektive også i dellast. Det gør dem anvendelige i flere og flere sammenhænge. 

I industrien kan varmepumper erstatte mange af de fossile brændsler i forskellige industriprocesser fx til tørring, inddampning, opvarmning og køling.

Der eksisterer dog desværre mange fordomme om, at de danske bygninger ikke kan fungere med varmepumper. Nogle af dem er:

  • Der kan ikke opnås tilstrækkelig varme i kolde perioder.
  • Der er dårlig effektivitet i varmeanlægget, fx kører varmepumper dårligt.
  • Det er dyrt at gøre bygningerne parate til lavtemperatur, da der er brug for renovering af klimaskærmen, før man installerer varmepumpen.


Det er imidlertid ikke tilfældet. En rapport fra Teknologisk Institut i sommers viser, at der i danske bygninger ikke er tekniske barrierer for at installere varmepumper – og at installation af varmepumper er det privatøkonomisk mest optimale energirenoveringstiltag. Det er heller ikke nødvendigt at klimaskærmsforbedre samtidig eller før installationen af hensyn til varmepumpen, slår rapporten fast.

Derimod er det afgørende for varmepumpens drift, at den er installeret og indreguleret korrekt. En analyse fra det tyske Fraunhofer ISE bekræfter, at der kan installeres varmepumper i stort set alle bygninger uden problemer, og uden at det går ud over effektiviteten og økonomien.

Lavere temperatur skader ikke varmepumpen

De danske bygninger er generelt efterisolerede nok til, at de kan forsynes med den lavere fremløbstemperatur fra en varmepumpe uden at det går ud over varmepumpens effektivitet.

Der er nemlig kun høj fremløbstemperatur på de koldeste dage af året, og det kan varmepumper fint levere, uden at effektiviteten i varmepumpen bliver væsentligt påvirket, hvis man ser over hele året.

Den høje varmeeffekt i kolde perioder kan yderligere udjævnes ved brug af intelligent styring, der fx ved brug af vejrudsigter kan få varmepumpen til at køre mere optimalt.

Også fremtidens varmekilder til fjernvarme er lavtemperatur, når en stor del af fjernvarmeproduktion fremover vil komme fra overskudsvarme fra industrien, fra solvarmeanlæg og fra store varmepumper.

Derudover giver lavtemperatur fordele i fjernvarmenettet, idet det giver lavere tab i ledningsnettet og højere effektivitet i produktionen, når returtemperaturen fra bygningerne er lav. Også her vil det være muligt at indregulere og tilpasse varmeanlæggenes drift, så lavtemperatur-drift er muligt i de danske bygninger.

Varmepumper er et vigtigt våben

Ud over at bidrage til brugen af vedvarende energi, byder varmepumper på en række andre fordele. Et større elforbrug fra blandt andet varmepumper gør, at forbruget bliver smart og mere fleksibelt. Det betyder bl.a. at behovet for import af strøm og for investeringer i udvidelser i elnet og produktionsanlæg mindskes.

Mange bygninger vil kunne levere noget af denne fleksibilitet og bidrage til balanceringen af det samlede energisystem. Intelligent styring af varmepumper og ændrede tarifstrukturer, som tilskynder elforbrugernes incitament til at flytte elforbrug, vil derfor være essentielle elementer i en billigere grøn omstilling.

En anden måde at reducere investeringerne til elsystemet er i højere grad at anvende gashybridvarmepumper. De kombinerer et gasfyr og en varmepumpe og anvender varmepumpen størstedelen af tiden, mens gasfyret kun bidrager i koldeste måneder og til det varme brugsvand.

Fordelen ved gashybridvarmepumper er, at de i spidslastperioder kan bidrage til at balancere elnettet, mens ulempen er, at der fortsat vil være et gasforbrug til opvarmning. Men i det omfang gasselskaberne er i stand til at levere tilstrækkeligt med grønne gasser, vil ulempen være begrænset.

Fotokredit: Colourbox

Udfasningen er så småt i gang

Med klimaaftalen fra 22. juni 2020 og den opfølgende politiske aftale om grøn varme fra 30. oktober har politikerne skabt rammerne for udfasning af olie og naturgas ved at give yderligere finansiering til tilskudsordningerne Erhvervspuljen og Bygningspuljen.

Det betyder, at der formentlig kan udskiftes 60.000-70.000 oliefyr og 120.000-170.000 gasfyr frem til 2026.  Udfasningen af de fossile brændsler til opvarmning er en bunden opgave, som hellere skal løses før end siden. Der er ca. 400.000 olie- og gasfyr i danske boliger og yderligere mindst 600.500 erhvervsbygninger der opvarmes med fossile brændsler.

Set i det lys bør vi sætte fart på udfasningen hurtigst muligt. Og derfor er det bydende nødvendigt, at der er tilstrækkelige tilskudsmidler – og at informationen om fordelene ved varmepumper bliver kommunikeret ud til bygningsejerne: At deres bygninger kan omstilles hurtigt og billigt til varmepumper, og at varmepumper er et vigtigt element i Danmarks mulighed for opnå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030.

FAKTABOKS: Tilskudsordninger til varmepumper

OBS: Næste ansøgningsrunder er for begge puljer i første kvartal af 2021. 

Erhvervspuljen
Privatejede produktions-, handel- og servicevirksomheder inkl. landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug kan få tilskud til energispareprojekter, som dækker op til 50 % af omkostningerne. Projekterne kan fx være udskiftning af kedel med varmepumpe eller etablering af varmepumpe ved en energioptimering af procesanlæg. Der kan maksimalt ydes tilskud på syv øre per kilowatt pr. år over tiltagets levetid.

Den offentlige sektor kan ikke søge om tilskud i erhvervspuljen.  

Tilskud gives til blandt andet:

  • Ekstern rådgivning eller interne lønomkostninger til projektudvikling
  • Miljøgodkendelse
  • Anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter
  • Entreprenørydelser og installation
  • Revision af regnskab (kun over 500.000 kr.)

Læs mere om tilskud og ansøgning på sparenergi.dk

Bygningspuljen

Du kan søge tilskud til konvertering væk fra oliefyr, gasfyr, biomassefyr eller elvarme til luft/vand varmepumpe eller jordvarme tilsluttet vandbårent radiatorsystem og til etablering af vandbårent anlæg, hvis bygningen er elopvarmet.

Tilskuddet kan søges som privatperson, andelsforening, ejerforening og for udlejningsejendomme. Tilskud kan kun søges til helårsbeboelse, og der tildeles tilskud efter først-til-mølle-princippet.

Den installerede varmepumper skal have energimærket A++ eller A+++ ved 55⁰ C.

Tilskud til varmepumpe gives kun, hvis bygningen ligger i et område, der ikke er udlagt til fjernvarme. Se på kort.plandata.dk. Søg under ”Varmeforsyning, vedtaget”.

Fra 1. april 2021 bliver det en betingelse for tilskud, at varmepumpen er installeret af en VE-godkendt virksomhed.

Tilskuddet er afhængig af huset størrelse. For et hus på 101-150 m2 vil tilskudsstørrelserne være:

Luft/vand-varmepumpe: 26-28.000 kr.

Jordvarme-varmepumpe: 30-35.000 kr.

Læs mere om tilskud og ansøgning på https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud

Læs mere:

Teknologisk Instituts rapport om varmepumper

Fraunhofer ISEs undersøgelse om varmepumper