I Storbritannien har regeringen afsat 2.1 milliarder kroner til etableringen af flere cykelstier, sikrere vejkryds og bilfrie områder.

I Italien tilbyder man ligefrem borgerne et økonomisk tilskud på 500 euro – svarende til cirka 3.700 kroner, når de køber enten en ny cykel eller el-scooter.

Og i hovedstaden, Rom, er man ved at lægge sidste hånd på 150 kilometer opmærket cykelsti, der skal gøre det nemmere for pendlere at cykle til byen frem for at tage offentlig transport.

I den franske hovedstad Paris har borgmester Anne Hidalgo udvidet med 50 kilometer cykelstier og flere cykelstativer, ligesom den franske regering yder et kontant tilskud på 50 euro, hvis franskmændene får lavet cyklen hos en godkendt mekaniker.

“Siden genåbningen har europæiske byer og nationale regeringer allokeret mindst 6 milliarder kroner til aktiv transport. Der er planlagt at indvie 1200 kilometer infrastruktur til cykler i europæiske storbyer, og 500 kilometer af dem er allerede taget i brug. COVID 19-krisen, tragisk som den er, giver også en stor mulighed for at gentænke vores byer – og det hilser vi helhjertet velkommen”, udtalte direktøren for det europæiske cyklistforbund (ECF), Jill Warren, tidligere på året.

Oversigt over nyetablerede cykelstier i udvalgte europæiske storbyer anlagt post-corona.

Cyklistforbundet råber borgmestrene op

De mange nye cykeltiltag kan man læse om i en ny rapport fra OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation i Paris, og International Transport Forum.

Og deres konklusion er klar: Hvis personer skal kunne færdes trygt i byrummet under epidemien, er man nødt til at skabe mere plads – og det gør man blandt andet ved at skifte bilen ud med cyklen.

“Dette (corona-epidemien, red.) kræver en gentænkning og rekalibrering af byrummet. Der skal gives mere plads til de borgere, som vælger at gå, cykle eller køre på scooter. Infrastrukturen i byrummet skal imødekomme deres specifikke behov på en sikker og sammenhængende måde”, står der i rapporten.

I OECD og  International Transport Forums rapport ‘Re-spacing Our Cities For Resilience’ citeres en hollandsk, der viser, at en bil, der kører 50 km/t optager 140 km2 plads, mens en parkeret bil optager 20 km2. En cyklist, der cykler, optager derimod kun 5 km2 plads, mens en parkeret cykel optager 2 km2. Credit: OECD og International Transport Forum.

Forbilledet for de europæiske hovedstæder er København, hvor flere tager cyklen til og fra arbejde, end nogen anden by i verden. Men bare fordi vi selv rider forrest på cykelbølgen, er der ingen grund til at læne sig tilbage i sadlen.

Det mener direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam. Han ser også corona som en gylden mulighed for at fremme cyklismen i endnu højere grad herhjemme.

“Når vi så hurtigt kan ændre vores arbejdsvaner, som vi har set under coronakrisen, med sprit, afstand og onlinemøder, så kan vi også ændre den måde, vi bevæger os til og fra arbejde på. Det er en vaneændring på niveau med dengang, hvor vi besluttede at droppe cigaretterne indendørs og siden også i det offentlige rum. Det var en omvæltning for mange, men en enorm fordel i forhold til sundhed og miljø – både på individuelt og samfundsmæssigt plan”, skrev han i et åbent brev til i alt 1414 borgmestre og medlemmer af teknik- og miljøforvaltningen i Danmark tilbage i maj.

I brevet peger Klaus Bondam på, at cykel- og gangvenlige byer vil styrke sundheden. Han opfordrer derfor kommunerne til at udnytte ophævelsen af anlægsloftet og sætte gang i de infrastrukturinvesteringer, der fremmer cykling og gang.

“Hvis politikerne tør træffe en beslutning om at begrænse personbiltransporten i de nære byområder, kan vi endnu engang skabe enorme sundheds- og miljømæssige fordele for både den enkelte og for vores samfund – og toppe op med grøn omstilling”, skriver Klaus Bondam.

Økonomiske incitamenter er vejen frem

Da vi fanger formanden for Cyklistforbundet over en telefon, fortæller han, at responsen på brevet har været positiv, og at flere vendte tilbage med konkrete initiativer til, hvordan cyklismen konkret kan fremmes, som de lige nu arbejder på.

“Det var særligt positivt at høre, at borgmestrene og medlemmerne fra teknik- og miljøforvaltningen melder om et rigtig godt samarbejde med vores lokalafdelinger. Det bekræfter mig i, at det i disse år særligt lokalpolitisk er ekstremt vigtigt at have en borgernær dialog og borgerinddragelse, hvis vi skal have flere ud på cykelstierne”, siger han.

Politikerne skal hurtigst muligt sætte gang i de investeringer, der skal til for at ommøblere vores byer – og adgangen til dem – så det bliver mere trygt og sikkert at vælge at cykle eller gå på de kortere afstande, mener Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet. Fotokredit: Cyklistforbundet/Søren Svendsen.

For Klaus Bondam og Cyklistforbundet er det dog ikke nok med lokale projekter. Han efterspørger national politisk handling, der sætter gang i de  investeringer, der skal til for at ommøblere vores byer, så det bliver mere trygt og sikkert at vælge at cykle eller gå de kortere afstande.

“I Danmark bliver vi også nødt til i højere grad at arbejde med incitamentstrukturerne som fx. særligt fradrag for køb af elcykel, som Norge og Sverige har arbejdet med, et særligt befordringsfradrag for cyklister, en mere liberal skattelovgivning, der gør det muligt for arbejdspladser vederlagsfrit at stille cykler til rådighed for deres medarbejdere”, siger han.

I flere henseender går det nemlig den forkerte vej med cyklismen herhjemme. Flere og flere unge kører i bil, og en tredjedel af alle de daglige bilture i København er på under fem kilometer.

“Politisk set har man arbejdet kontraproduktivt ved at gøre biler billigere og sænke registreringsafgiften. Udviklingen henimod flere biler er gået stærkt i de seneste år, og danskerne ejer 400.000 flere biler i dag end for 10 år siden (2.465.000 biler i alt, red.)”, fortæller Klaus Bondam.

Hvorvidt Danmark står over for en ny guldalder inden for cykling, som der bliver talt om i andre europæiske storbyer, er Klaus Bondam derfor også skeptisk over for. Også selvom trafik og transportminister Benny Engelbrecht har været god til at tale cyklismens sag fra Christiansborg.

“Benny Engelbrecht har talt cyklismen op og signerer sig ofte selv på sociale medier med hashtagget #cykelminister. Men uden den nødvendige politiske rygdækning, kan han ikke få gennemført de større strukturelle ændringer på området, som er nødvendige for, at flere også tager cyklen efter corona. Et hashtag gør det ikke alene”, siger han.
 

Læs OECD og International Transport Forums rapport ‘Re-spacing Our Cities For Resilience’: https://www.itf-oecd.org/sites/default/files/respacing-cities-resilience-covid-19.pdf