Konceptet hedder DTU Smart Campus, og ved hjælp af over 50.000 aktive sensorer indsamles de kæmpemæssige mængder data, der bliver genereret hver dag på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som huserer over 10.000 studerende.

”DTU er en lille by i byen, som har en perfekt størrelse til at indsamle data. I universitets ånd kan de studerende og forskere med DTU Smart Campus få adgang til de store mængde data i deres studie- og forskningsprojekter, så vidensdeling og kendskab til IoT (Internet of Things, red.) og dets muligheder kan komme hele vejen rundt fra bachelorstuderende til bygningsdriftsansvarlig”, fortæller Anders B. Møller, der er driftschef på DTU.

På DTU’s bibliotek kan de studerende låne data fra over 50.000 aktive sensorer over DTU Campus på samme måde, som de normalt låner bøger. Fotokredit: DTU Smart Library.

DTU har 670.000 bygningskvadratmeter, der bliver driftet døgnet rundt af DTU Campus Service. Ved hjælp af IoT-sensorer indsamles der konstant data om temperaturer, lys, lyd og CO2-koncentration m.m. som driftsfolkene på DTU kan handle ud fra og dermed sikre så sundt et indeklima som muligt.

Indeklimaet er dog ikke det eneste, som integrationen af IoT har forbedret på DTU. Ved at udnytte bygningerne mere effektivt ud fra den indsamlede data samt andre energibesparende initiativer, er det lykkedes DTU Campus Service at mindske energiforbruget med lidt over en tredjedel over de sidste 10 år.

Det er blandt andet lykkedes ved at få præcise tal på, hvor mange mennesker, der bruger de forskellige lokaler på DTU Smart Campus året rundt. Denne indsigt har gjort det muligt at optimere antallet af studerende per kvadratmeter det seneste årti, hvilket har givet store energibesparelser.

Figur 1: Grafen viser samlede MWh el og absolut varmeforbrug pr. samlede studenterårsværk og ansatte årsværk fra 2010 til 2019. De grå søjler er det faktiske energiforbrug, mens den orange linje er DTU’s målsætning for energiforbruget. Fotokredit: DTU. 

Studerende hjælper energibesparelserne på vej

Det tætte samarbejde mellem de studerende og de driftsansatte har også budt på uventede fordele – blandt andet, at de studerende på DTU er blevet klar over, hvor vigtigt det er at spare på energien i hverdagen. Det fortæller Anders B. Møller:

”Ved at lade de studerende arbejde med den indsamlede driftsdata, har de efterfølgende stillet krav til deres professorer og administration om i højere grad at lukke ned for de lokaler, der alligevel ikke bliver brugt for at spare på energien på deres fakultet”, fortæller han.

Interaktionen mellem bruger og data er vigtig i en bygning, der benytter sig af IoT. Derfor har man installeret interaktive skærme på DTU’s bibliotek, så de studerende kan se, hvor der er varmest henne, hvor meget lys der er i de forskellige lokaler og hvorvidt grupperummene er i brug eller ej.

DTU’s bibliotek er inddelt i forskellige zoner, så den studerende nemmere kan danne sig et overblik over, hvor det er rarest at sidde indeklimamæssigt. Fotokredit: DTU Smart Library.

 Skærmene har været særligt relevante under corona-krisen, fortæller Lars Binau, der er teamleder for DTU Studieservice.

”Med coronarestriktionerne må vi max være 400 på DTU bibliotek. Her er dataindsamlingen fra sensorerne guld værd, da de ved indgangen til biblioteket giver de studerende et hurtigt og præcist overblik over, hvor mange der benytter sig af biblioteket på det pågældende tidspunkt”, siger han.

Denne tavle møder de studerende, inden de går ind på DTU’s bibliotek. Sensorer monitorerer, hvor mange, der benytter biblioteket konstant, så de studerende kan følge sig sikre ved at benytte biblioteket under corona-pandemien. Fotokredit: DTU Smart Library.

AI og IoT forhindrer transportulykker

Et af steder, hvor DTU Smart Campus har samarbejdet med de studerende om at skabe smarte løsninger ved hjælp af IoT og AI, er ved at lade augmented reality eliminere blinde vinkler i lastbiler.

Når lastbilchauffører drejer til højre, orienterer de sig i op mod fem spejle for at kontrollere, om der er cyklister i nærheden. Trods de mange spejle omkommer cyklister stadig hvert år i højresvingsulykker, fordi det kan være meget svært for chaufføren at nå at kigge i de rigtige spejle på det rigtige tidspunkt, når man samtidig skal dreje så stor en lastbil.

Denne udfordring har PhD-studerende ved DTU, Dan Roland, sammen med to medstuderende forsøgt at gøre mindre ved en kombination af en augmented reality-brille og et antal kameraer uden på lastbilen, der skaber en illusion om, at lastbilen er gennemsigtig.

“AR-brillen gør det muligt for lastbilschauffører at se igennem døren og dashboardet, hvor han førhen ikke havde direkte udsyn. På den måde gør AR-brillerne det muligt for chaufføren at holde øjnene på vejen, rattet og eventuelle cyklister i den blinde vinkel på en og samme tid”, fortæller Dan Roland, der arbejdede med projektet på sin kandidat.

Galleri:
Billederne nedenunder er fra Dan Rolands præsentation af konceptet og viser de blinde vinkler for en lastbilchauffør med og uden augmented reality-løsningen:

IoT er kommet for at blive

Augmented Reality, VR og andre smarte IoT-løsninger vil uden tvivl blive udklækket af de studerende på DTU i den nærmeste fremtid. Arbejdet med at gøre DTU Smart Campus endnu mere digital er nemlig langt fra færdigt.

I fremtiden satser Universitetet på at skabe endnu tættere forbindelse mellem de studerende og driften på DTU via IoT-sensorer, sådan så relationen til rummet og for eksempel varmeforsyningen bliver endnu tættere via en grafdatabas, hvilket skaber en virtuel model af DTU.

Det skal gøre fejlfindingen i driften nemmere, håber Anders B. Møller, der ser mange muligheder i IoT, og som ikke er i tvivl om, at IoT kommer til at blive en vigtig spiller i morgendagens løsninger.